Der var engang - Spilhistorien 2. Del

Vil du helt tilbage til industriens spæde fødsel, så har Claus allerede taget hul på denne del af historien, og du kan læse det første kapitel her

Der er sikkert mange derude som har hørt om The Great Crash of 1983, men hvad mange ikke ved, er at der allerede skete et såkaldt sammenbrud af spilmarkedet i 1977.

Spilmarkedet, var i midten af halvfjerdserne, domineret af såkaldte Pong kloner og de fleste af disse var kopier af det originale spil, med kun små forskelle, så de ikke lignede direkte kopier. Atari forsøgte af samme grund at være originale med deres spil, men disse blev også hurtigt kopieret af de hungrende spilsjakaler, som Bushnell kaldte de firmaer der kopierede Atari's koncepter. Man må sige at spilmarkedet ikke har ændret sig meget siden da, da kloner er ligeså udbredte i dag som dengang, derfor findes der i dag udtryk som "Doom kloner" eller "Diablo kloner."

Nå men tilbage til temaet. I 1975 udsendte Atari den første Pong konsol, som hurtigt blev en kæmpe succes. Firmaet havde dog ikke ressourcerne til at gøre det alene, så de fik økonomisk hjælp af den store Amerikanske indkøbskæde Sears. Atari og Sears kunne næsten ikke følge med efterspørgslen og de to firmaer var ikke de eneste der gerne ville have en bid af kagen. Kort tid efter Pong konsollen kom på markedet, kom der hundrede, hvis ikke tusinder af Pong hjemmekonsoller på markedet og det var ikke kun Amerikanerne der skulle belemres med de ofte dårlige kopier. Europæerne fik systemer som, Video Sport MKII eller Videomaster Home T.V. Game. Interton Video 2000 og Lasonic 2000 and the Orelec PP-2000, navne som vi alle aldrig har hørt om før eller siden. Man må sige kreativitet ikke er og har været spilbranchens største styrke.

Trods de mange kloner, tjente Atari og Sears gode penge i denne periode, men markedet blev mere og mere mættet af dårlig kloner og da en ny chips kom på markedet, som gjorde det endnu billigere at klone Pong, druknede folk næsten i dårlige kopier. Til sidst var der så mange kloner at forbrugerne mistede interessen og boblen bristede derfor også i 1977, hvor mange af de firmaer som havde forsøgt at tjene penge på klonerne, gik nedenom og hjem. Tak for det må man sige, hellere kvalitet over kvantitet. Markedet og forbrugerne var klar til noget nyt, noget der var anderledes end Pong, så da Fairchild Videogame systemet kom på markedet i 1976 var Atari nødt til at reagere, da det nye system kunne overtage føringen på spil markedet fra firmaet. Konsollen havde 21 forskellige spil indbygget og Atari følte sig nødsaget til at udvikle deres egen hjemmekonsol. Dette skulle ende med at blive en af de mest vigtige begivenheder i spilhistorien.

Atari 2600, fødes.

Nød lærer jo, som man siger, nøgen kvinde at spinde, så Atari begyndte at planlægge deres egen konsol. Bushnell blev dog hurtigt klar over at han ikke havde ressourcerne til at gøre det alene, så han solgte i 1976 Atari til Warner Communications, som havde finanserne til, at kunne være medhjælpende til, skabelsen af en ny konsol. Warner Communications ejede nu udover Atari, filmselskabet Warner Brothers, så man må sige at det var en af sværvægterne på det Amerikanske mediemarkedet. Warner tilførte 120 mio. dollars til Atari og det banede vejen for skabelsen af Atari's ny konsol, som kom til at få kodenavnet Stella. Sjov anekdote, den bedste emulator man kan få til Atari 2600 spil i dag, hedder også Stella og er uden tvivl navngivet efter kodenavnet. Atari 2600 kom på markedet i 1977, dog under et andet navn. Faktisk var systemet allerede klar i 1976, men udgivelsen blev udskudt fordi Magnavox skulle have en bid af Atari's indtjening, som var en konsekvens af det førnævnte Pong Sagsanlæg. Derfor udgav Atari intet i hele 1976, da man ikke ville dele med Magnavox.

Atari 2600 hed i starten Atari VCS eller Video Computer System, men skiftede navn i starten af firserne til Atari 2600. Konsollen var kassette baseret og kom som det første system med noget, som i dag er standard for konsoller, nemlig joystick. Det er sjovt at tænke på, at noget som vi i dag ser som en given ting, var nyt og innovativt dengang. En anden feature som konsollen besad, var at den kunne vise grafik med farver. Det der skulle gøre konsollen til en succes var dog skjult i starten, nemlig dens alsidighed. Konsollen var kun designet til at kunne spille de 11 spil som udkom med systemet, men det ændrede sig hurtigt, da Atari fandt ud af at man sagtens kunne skabe spil som kunne spilles på dens hardware. I sidste ende nåede der at udkomme 400 spil til konsollen inden den stoppede med at blive lavet i 1991. Det er derfor også den længste levende konsol i historien, med 14 år på bagen. Fans af Atari 2600'eren skaber dog stadig spil til den gamle konsol, som man kan købe på nettet, hvis man føler for det.

Atari 2600'eren skulle vise sig at blive en kæmpe succes, som gjorde Atari til den førende hardware og software skaber indtil Nintendo kom på banen i 1985. Det gik dog trægt i starten og dette skabte splid i mellem Warners ledelse og Bushnell. Warner kunne ikke leve med den måde som Bushnell opførte sig på og det blev derfor besluttet at han skulle skaffes af vejen. Ray Kassar, som var blevet hyret for at gøre Atari til en succes, husker, hvordan han en dag blev inviteret til et møde med Atari ledelse og fandt dem fulde og skæve. Derfor blev Bushnell fyret i 1978, men han fik som en del af hans afskedigelse del i Atari fremtidige overskud, så han græd nok ikke. Bushnell etablerede derefter restaurant kæden, Chuck E. Cheese i USA, som skulle vise sige at blive en kæmpe succes og Bushnell er i dag en af de mest succesfulde iværksættere i Americas historie.

Historien om spilmarkedet handler dog ikke kun om America. Japan havde i midten af halvfjerdserne, spiludviklere som skabte den del af de kloner der crashede spilmarkedet i 1977. Så mens Atari forsøgte at få gang i salget af deres nye konsol, var der et kulturelt fænomen i gang i Japan. Taito, som deltog i skabelsen af de førnævnte kloner, skabte i 1978 et spil som hed Space Invaders. Spillet blev kreeret af en enkelt mand som hed, Tomohiro Nishikado. Dette ny arkadespil blev super populært da folk delte deres gode oplevelser i arkaden med hinanden. Spillet, som mange ved, handlede om at skyde små alienagtige figurer, inden de nåede bunde af skærmen og maste tanken man kontrollerede. Spillet nåede i 1978 til USA, hvor det også hurtigt fandt sit publikum. Faktisk blev det så populært i begge lande at man i Japan måtte trykke nye mønter, da der var så mange i maskinerne på samme tid at det opstod en mangel og i USA følte man sig nødsaget til at forbyde unge mennesker at spille spillet, da man var bange for at det ville tage for meget tid fra de unge og derved ødelægge deres studier og liv.

Atari var ene om at lave spil til deres nye 2600 konsol, men det skulle ændre sig i 1979, da fire utilfredse tidligere Atari medarbejdere, stiftede deres egen firma. De ville gerne have en større bid af kagen, da de mente at Atari tjente alt for mange penge på deres arbejde uden at de fik flere penge for det. David Crane og Alan Miller forlod Atari i 1979 og fik senere selskab af Atari designerne Larry Kaplan og Bob Whitehead. De fire ville udvikle spil til Atari's konsol. Det brød Atari sig imidlertid ikke om, så de lagde sag an mod de fire tidligere ansatte. Atari gik så langt, at de købte plads i aviser for at svine de fire udviklere til. Sagsanlægget endte dog med at finde, at man godt måtte udvikle spil til Atari 2600, hvis man betalte Atari, royalties. Den rebelske nye spiludvikler fik navnet Activision og blev den første tredjeparts udvikler i verdenen. De gik hurtigt i gang og udviklede hit på hit, hvor Pitfall, nok er det mest kendte. Pitfall, som senere skulle inspirere spil som Super Mario Bros og Lode Runner. Snart efter begyndte det at pible frem med tredjeparts udviklere og det signalerede begyndelsen til det man kaldte Videospillenes guldalder.

Videospillenes Guldalder

Videospil, havde igennem halvfjerdserne, været en populær men meget niche præget tidsadspredelse, som man ikke tog så seriøs da teknologien var ret primitiv. Det skulle dog ændre sig med opfindelsen af tredjeparts udviklere. Pludselig blev der smidt det ene hit efter det andet på markedet, både til konsollerne, men også i arkaderne. Disse haller, blev ekstremt populære både i Japan, men også i USA, hvor arkader pludselig var at finde alle steder. Det var en måde, hvorpå man kunne tjene en god skilling og derfor kunne man finde arkadehaller i alt fra restauranter til pubber.

Dette boom, i populariteten af videospil, gjorde da også at Atari voksede sig fra en relativ lille virksomhed til en kæmpe forretning og de lå ikke på den lade side når det handlede om at udvikle hits til deres eget system. De udviklede i 1979 spil som Yars Revenge og Asteroids til deres konsol og det lykkedes dem også at skaffe sig rettighederne til Space Invaders. I det hele taget fik Atari lov til at konvertere mange af tidens store arkade hits til deres 2600 konsol. Konkurrencen på spil markedet blev dog hurtigt et af Atari's hovedproblemer, da der som nævnt myldrede tredjeparts udviklere frem og det blev derfor super vigtigt at får rettighederne til diverse arkade hits. Nogle af disse konkurrenter var andre konsoller som, Intellivision, Vectrex og ColecoVision. Sidst nævnte havde en indbygget Atari 2600 adapter så man kunne spille Atariens spil på den uden videre problemer. Udover den skærpede konkurrence var de nye konsoller også kraftigere end Atarien, så firmaet havde nok at se til, men det lykkedes ikke rigtigt for de andre konsoller at fravriste Atari deres føring på markedet. Coleco, for eksempel, var desperate efter at få et hit på deres ny konsol, så de vendte sig mod en gammel Japansk spiludvikler, som hed Nintendo.

Nintendo

Nintendo var et gammelt spilkortsfirma fra Japan, som havde eksisteret siden før århundrede skiftet. De begyndte i starten af halvfjernerne at udvikle diverse arkade maskiner baseret teknologi de selv udviklede. Op igennem halvfjerdserne var firmaet med på bølgen af dem der lavede Pong kloner med deres Color TV Game 6 og senere Color TV Game 15. Nintendo havde planer om at bryde ind på det Amerikanske marked, med deres nye arkade spil Radar Scope. Maskinen solgte ekstremt dårligt dog og derfor måtte man finde på en nødløsning hos Nintendo, som gav den 29-årige Shigeru Miyamoto, opgaven at skabe et spil man kunne installere i de mange usolgte arkademaskiner, som befandt sig i en lagerhal et sted i USA. Miyamoto fandt derfor på, et lille spil som vi nok alle kender, der hed Donkey Kong. Det nye spil, blev ligesom Ataris Pong, testet et par udvalgte steder og da Nintendo fik bekræftet at spillet kunne tjene penge, begyndte de at konvertere alle deres Radar Scope maskiner til Donkey Kong maskiner. Donkey Kong var meget anderledes end mange af tidens andre arkademaskiner, hvis tema var krig og vold, men blev en kæmpe succes trods denne forskel og foranledigede Nintendo til at skabe spil for hele familien, en strategi som de til denne dage følger slavisk. Helten i dette spil blev kaldt Jumpman og var en lille italiensk tømrer som senere skiftede både erhverv og navn til blikkenslageren, Mario. Alle ved i dag hvem Mario er, da den lille maskot er endt som et at de mest genkendelig brands i verdenen.

Coleco havde nu fået tilegnet sig et at de mest populære arkade spil nogensinde, men hvad de ikke viste, var at det ikke kunne redde dem fra en begivenhed som skulle forandre spilindustrien for evigt, The Great American Videogame Crash of 1983, men mere om det i næste afsnit af historietimen.