LIVE
HQ
logo hd live | Enotria: The Last Song
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      artikler

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del

      Det er blevet tid til en historietimen, hvor Claus Larsen vil tage os tilbage til begyndelsen, og undersøge spilindustriens spæde år.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Kan du din spilhistorie? Hvis ikke så start ud her
      Videospilindustrien er i dag kæmpestor, og kan på mange måder sammenlignes med filmindustrien rent indtjeningsmæssigt. Alting har dog en begyndelse, og da det første populære videospil blev skabt i 1960erne, havde skaberne ingen anelse om, hvor stor en industri de tog de første spadestik til.

      Der var engang at framerate og HD ikke eksisterede, hvor en lysende prik på skærmen kunne få folk til at falde i svime og sige nøj!. Det første succesfulde computerspil blev skabt i starten af 1960'erne, på computere som kun de største offentlige Amerikanske institutioner besad. Computere som, sammenlignet med teknologien i dag, ikke kunne konkurrere med moderne lommeregnere, hvad udregningskraft angik. Disse indlæste data fra hulkort og fra papirbånd, og mange af dem havde end ikke en skærm.

      Det var derfor en kæmpe revolution, da PHP-1 mikrocomputeren kom frem. Den havde sin egen CRT skærm, hvor man kunne se dens udregninger og den var kilometer foran alle andre samtidige computere. Steve "Slug" Russell og hans venner, Martin Graetz and Wayne Wiitanen, som alle arbejde på Utahs Universitet, satte sig derfor for at vise hvad denne nye vidundermaskine kunne udrette, og det førte til skabelsen af det første succesfulde computerspil. Spillet kom til at hedde, Spacewar og Steve Russel beskrev tilblivelsen sådan. "Jeg satte mig ned og skabte et program som skulle vise to rumskibe på CRT skærmen, som man så kunne styre via to kontakter."  Spillet var færdigt i 1962, men det spil som Kent havde programmeret var blevet modificeret så meget, af både de studerende og Russels andre kolleger, så han næsten ikke kunne genkende spillet igen. Et faktum som vi nok skal være glade for, da de tilførte meget af gameplayet til det ellers primitive spil.

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del
      Dette er en annonce:

      Spillets færdiggørelse faldt sammen med, at Nolan Bushnell meldte sig ind på universitet, hvor han studerede for at blive elektroingeniør. Bushnell som senere skulle blive medgrundlæggeren af Atari, var en stor fan af Spacewar, og han brugte meget tid på at spille det ny spil. Faktisk var han så fascineret, at han lærte at programmere og skabte derfor, hurtigt efter en digital version af Kryds og Bolle. Bushnell udtalte selv om sin fascination, at han ikke kun elskede spillet, men at han kunne se det potentiale et elektronisk spil kunne have kommercielt, men at han var nød til at gemme ideen til senere da teknologien simpelthen var for dyr.

      Man må sige at det var godt at Bushnell ombestemte sig, ellers var han nok ikke blevet den legende han er i dag. Bushnell dimitterede fra universitetet i 1968 og blev hurtigt derefter ansat hos et ingeniør firma som hed AMPEX. Her mødte han Ted Dabney og de to besluttede sig for at skabe deres eget firma som de kaldte Syzygy. De to ingeniør begyndte nu at undersøge om det var muligt, både økonomisk og teknologisk at skabe et digitalt spil og det mundede ud i det spil som kom til at hedde "Computer Space".

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del

      Spillet som var baseret på Spacewar blev dog kun en moderat succes og de to måtte derfor tilbage til tegnebrættet. Bushnell blev senere krediteret som spillets eneste udvikler, hvilket ikke var sandheden da Dabney stod bag udvikling af hardwaren og i dag bliver han i det hele taget ofte glemt når man snakker om Ataris spæde begyndelse, hvilket irriterede ham. I det hele taget havde og har Bushnell et kæmpe ego som resulterede i at han senere blev smidt ud af Atari, da han ikke kunne komme overnes med ledelsen i firmaet. Bushnell mener til den dag i dag at fyringen var grunden til at Atari gik nedenom og hjem senere.

      Dette er en annonce:

      Magnavox Odyssey
      Dabney og Bushnell var dog ikke de første der så potentialet i digitale spil. Andetsteds arbejde en mand ved navn Ralph Baer på et hemmeligt projekt som skulle munde ud i begyndelsen på videospilindustrien. Baer, som desværre lige er gået bort, arbejdede som chef for TV udviklingsafdelingen hos firmaet Sanders Assosiate, hvor han i al hemmelighed, satte økonomiske ressourcer af til hans bi-projekt uden firmaets viden.

      Projektet var baseret på en ide om at man måtte kunne bruge TV'et til noget andet end bare at se TV på, så Baer fandt på at det måtte være muligt at lave en spil maskine til en billig pris. Baer og hans hemmelige gruppe af ingeniører udviklede på ideen i et par år og resultatet var en prototype af den første hjemmekonsol, som de kaldte Den Brune Boks (The Brown Box), hvilket jo er en glimrende titel til en konsol og som Microsoft næsten stjal til deres egne formål. Der er ikke langt fra Brown Box til X-Box. Baer forsøgte efterfølgende at sælge boksen til diverse TV producenter uden den store succes, lige indtil han i 1970 mødtes med Magnavox, på det tidspunkt lavede TV til det Amerikanske marked. På dette møde fremviste han, hans Lille Brune Boks, men direktionen lod sig ikke så let imponere. Magnavoxs direktør var dog af en anden mening og han gav det grønne lys til at den lille Brune Boks kunne sættes i produktion.

      Boksen fik navnet Magnavox Odyssey og kom på markedet i maj 1972. Dette var den første egentlige konsol og indledte den første generation af konsoller, hvor nutidens maskiner befinder sig i ottende generation.

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del

      Den nye konsol kunne ikke vise farver og var ret primitiv. Problemet med de manglende farver blev dog løst ved at konsollen, blev solgt med små gennemsigtige plastik ark i forskellige farver, som man kom på TV skærmen, og som blev holdt fast ved hjælp af den statiske elektricitet som gamle TV besad. Systemet kom med to kontrollere hvormed man kunne flytte to lysende pinde rundt på skærmen. Disse streger kunne bruges som spilbrikker, lidt ligesom dem man ser i Matador. Det gjorde også at konsollen var mere brætspil end videospil. Man må sige der er sket meget siden da.

      Lanceringen af denne nye konsol gik ikke Bushnells næse forbi, da han selv mente, at det var et potentielt kæmpe marked for konsoller i fremtiden. Derfor var han til stede, da den nye konsol blev vist frem i 1972. Bushnell blev senere anklaget for at have stjålet ideen til Pong fra Odysseens Tennis, som han så til fremvisningen, men mere om det senere.

      Pong
      Mens Baer arbejde på sin Brune Boks, lå Dabney og Bushnell ikke på den lade side. De havde som før nævnt oprettet firmaet Syzygy, men da de fandt at navnet allerede var taget af et firma som lavede stearinlys, omdøbte de deres firma til Atari Inc. Bushnell havde udarbejdet en aftale med Bally og Midway, som producerede flipper maskiner, om at Atari skulle levere to arcadesystemer til firmaet. Han lovede dem at det første spil ville være en kombination af et bil spil og Spacewar. Det sjove er at der på dette tidspunkt ikke var nogen det vidste hvordan et bilspil skulle eller kunne se ud eller kunne køre på de svage arkade maskiner, men det viser, hvor god Bushnell var til at Bullshitte hans omverden.

      Samme sommer hyrede Bushnell den nyuddannede ingeniør Al Alcorn. Han blev beordret til at finde på et arkadespil baseret på bordtennis, da spillet var meget populært efter at USA i de foregående år havde etableret diplomatiske samtaler med det Kommunistiske Kina, som sendte deres bedste spillere til USA for at spille mod Amerikanerne. Det kan dog også være at Bushnell fik ideen da han så Odysseens tennis, hvilket anklagen mod Atari nogle år senere også var baseret på. Det kan sagtens være Bushnell stjal ideen, for han var en nådesløs forretningsmand, og det ville ikke undre noget, hvis det var tilfældet.

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del

      Ping-pong projektet var egentlig kun en øvelse for Al Alcorn, så han kunne lære udviklingsværktøjerne, som Dabney havde skabt til Spaewar, at kende. Bushnell havde fortalt Alcorn at projektet var en del af en kontrakt med General Electric, hvilket var en direkte løgn for at motivere den unge ingeniør og et bevis på Bushnells evne til finde på løgne, for at få det han ville have. Efter halvanden uge vendte Alcorn tilbage med en prototype som mere eller mindre var som det Pong vi kender i dag.

      Bushnell blev overasket over spillets kvalitet, da han havde regnet med, at Alcorns første forsøg var beregnet til papirkurven, så han derved kunne begynde på sit første rigtige projekt. Spillet overraskede dog alle på Atari ved at være meget underholdende og Bushnell så muligheden for at kunne give Bally og Midway spillet og derved være lang foran tidsplanen. Bushnell kom dog hurtigt på andre tanker da han indså at Atari havde et hit og han ville derfor pludselig ikke give, Bally og Midway, rettighederne til spillet. Dem skulle Atari selv beholde og han løj derfor ved et efterfølgende møde og fortalt de to firmaer at spillet var dårligt.

      Derved beholdte Atari rettighederne til spillet og begyndte selv produktionen af arkademaskiner med Pong installeret på dem. Den første blev stillet op på en lille kro som hed Andy Capps Tavern, hvor kabinettet hurtigt blev en populær attraktion for de besøgende. Dette gav Atari mere blod på tanden og den begyndte at producere flere og flere arkadesystemer med Pong installeret. Mange af de nye arkademaskiner tjente så godt at Atari ikke kunne følge med til at tømme dem for mønter og Alcorn beskrev senere, hvordan han elskede at besøge maskinerne fordi han altid havde hundredvis af mønter med sig hjem i lommerne.

      Efter nogle måneder var Pong blevet et kæmpe hit og Atari tjente derfor styrtende med penge. Succesen var dog ikke kun positiv for Atari. Magnavox havde fået nys om det nye spil og lagde sag an mod Atari, da de mente spillet var en direkte kopi af Tennis til Magnavox Odysseen. Steve Jobs, grundlæggeren af Apple, arbejdede for en stund hos Atari og havde dette at sige om sagsanlægget i hans bog Triumph of the Nerd. " Vi har aldrig følt nogen skam ved at stjæle fra hinanden.

      Der var engang - Spilhistorien 1. Del

      Pong var Odysseens Tennis, men lavet i et tweaked format som derved gjorde det til den mere populære version - den version som man husker i dag og det er det vigtigste i spilindustrien." Andre firmaer levede hurtigt op til det ovennævnte motto og begyndte at skabe Pong kloner i hundredvis. Blandt dem var firmaer som Sega og Taito, som senere skulle spille store roller i spilindustrien. Selv Nintendo, som i dag anses som en af de mest aggressive beskyttere af der IP'er, lavede Pong kloner i slutningen af 1970'erne.

      I 1975 blev det så fastlagt at Atari havde stjålet ideen til Pong fra Baer og Magnavox og det blev derfor pålagt Atari at de skulle betale penge til Magnavox for hvert Pong spil solgt og det samme skulle alle de firmaet som havde lavet kloner. Atari delte nu rettighederne til Pong med Magnavox og det betød at firmaet stadig tjente styrende med penge trods de retslige problemer. Sagen havde dog fået Atari til at indse at de var nød til at være mere innovative, og ikke kopiere andres ideer som mange andre spil udviklere gjorde. Derfor udkom der flere originale arkadespil fra Atari op til midten af 1970erne.

      Bushnell mente dog, at Magnavox ikke skulle være alene på konsolmarkedet, så firmaet begyndte i 1976 arbejdet på deres egen konsol.

      Denne konsol, som endte med at få navnet Atari 2600, skulle senere vise sig at blive en af de mest vigtige og populære spil systemer nogensinde, men mere om den i næste del af dette lille retrospekt, hvor vi også kigger på the Great Crash of 1977.



      Indlæser mere indhold