Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Delta Force

Delta Force

Godt spil. Har især en meget intens stemning der virker perfekt. Om man vil vælge at dyrke denne form for specialstyrketræning på Rainbow Six eller Delta Force er så en smagssag.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Man kan tit undres over det sammenfald der ofte er mellem spil i bestemte genrer. Det ses efterhånden tit at man får to eller flere ´ens´ spil smidt i hovedet næsten samtidig og at genrerne på den måde er ved at flade over hinanden i butikkerne. Således er det tilfældet med Delta Force, der kommer ud midt i kølvandet på succesen med Rainbox Six og mission Pack´en Eagle Watch.

Delta Force-enheden blev oprettet i 1977 som en tophemmelig specialstyrke med fokus på den voksende internationale terrorisme. Enhedens medlemmer blev primært rekrutteret fra De Grønne Beretter, U.S. Army Rangers og 82nd Airborne. Delta Force blev specialiseret i gidselredning, overvågning og generel antiterrorvirksomhed og har altid fået stillet det mest avancerede teknologiske isenkram til rådighed. Styrken arbejder selvstændigt og er endnu ikke officielt anerkendt af den Amerikanske Regering. Ud fra disse kriterier kan man installere spillet på sin PC og lege med.

Delta Force er nemlig et actionspil, hvor man som medlem af specialstyrken får tildelt missioner af forskellig karakterer. Modsat Rainbow Six kan man i Delta Force dog kun spille eet medlem af gruppen og man ser hele spillet fra denne persons vinkel. Det giver en langt mere realistisk type spil, for nu er dine venner i gruppen pludselig en afgørende del af, om succesen skal i hus. Du vil ofte finde dig afhængig af resten af gruppen, der enten skal ´cover your ass´ i kritiske situationer i skudild eller andre gange tiltrække sig opmærksomhed, så du bedre kan bevæge dig uhindret frem.

Som actionspil fungerer Delta Force kanongodt og i sit idegrundlag minder det en del om Metal Gear Solid til PlayStation. Det er nemlig utrolig afgørende at du hele tiden holder hovedet koldt og ikke giver dig til kende på de forkerte tidspunkter. Det gælder nemlig ikke om at lege Rambo, tage sin gøp under armen og storme frem mod de første de bedste modstandere, for så er du stensikker på at et Game-Over skilt bliver præsenteret med det samme. Man skal virkelig overvejs sine ´moves´ for at kunne gennemføre sin misson. Og dem er der rigelig tage af! 5 campaigns, der dækker 42 missioner er hvad man skal igennem før verden atter er et sikkert sted at færdes.

Dette er en annonce:

Spillet halter måske lidt på AI-siden, hvor både dine gruppemedlemmer og modstandere nogen gange opfører sig mildest talt besynderligt. Nogle gange kan terroristerne minde om de rene idioter. Hvis du f.eks. affyrer din ´sniper rifle´ mod en modstander over en lang afstand og ´misser´, kan han finde på at stå og klø sig i skægget, undrende over, hvad det var for nogle underlige huller, der pludselig blev i jorden! Dine egne kammerater er heller ikke altid for snu. Midt i et angreb kan de finde på at løbe direkte ind foran din skudild og det er jo ikke ligefrem det smarteste træk!

Som en overall vurdering fungerer spillet dog ganske godt og især en meget intens stemning virker perfekt. Om man vil vælge at dyrke denne form for specialstyrketræning på Rainbow Six eller Delta Force er en smagssag. Jeg foretrækker Tom Clancy´s version selvom det er svært at fremhæve det ene spil frem for det andet. Begge titler er gode, men når dog overhovedet ikke Metal Gear Solid til sokkeholderne!

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Intens spil med masser af stemning.
-
Når dog overhovedet ikke Metal Gear Solid til sokkeholderne!
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Delta ForceScore

Delta Force

ANMELDELSE. Skrevet af GameReactor

Godt spil. Har især en meget intens stemning der virker perfekt. Om man vil vælge at dyrke denne form for specialstyrketræning på Rainbow Six eller Delta Force er så en smagssag.

Nye screens fra SO: Red Mercury

Nye screens fra SO: Red Mercury

NYHED. Skrevet af Jesper Nielsen

Den nutidige shooter, Shadow Ops: Red Mercury, er et nyt lovende FPS, hvor man som en Delta Force soldat skal hele kloden rundt for at opspore et nyt farligt terrorist våben.

Nye demoer klar til download

Nye demoer klar til download

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Så kom dagen hvor ikke bare en, men to ventede demoer er klar til download. Den første er fra Codemasters velkendte og roste Operation Flashpoint, mens den anden er Novalogic’s Delta Force: Black Hawk Down.



Indlæser mere indhold