Deep Rock Galactic

Innovation og nytænkning er svære størrelser, som kræver at man kaster sig i friske retninger og udfordrer hverdagens rutiner og vanetænkning. Spilbranchen har sin andel af genkendelige rutiner i form af store årlige udgivelser af forskellige sportsspil for eksempel, hvor nye elementer er til at overse, og eneste iøjnefaldende elementer er et nyt årstal i slutning af spiltitlen. I den anden ende af spektret kommer der til tider spiltitler ud, som vender tingene på hovedet, og sprudler af ideer og ny energi. Sådanne satsninger kan ende elegant med salgstal i Minecraft-ligaen, eller som eklatante maveplaskere, der hurtigt forsvinder ud i glemslen.

Det var med store forventninger, at jeg hentede det nye spil Deep Rock Galactic ned på harddisken på min Xbox One. Udover et håb om innovation, så var min iver også forbundet med det faktum, at vi her har at gøre med et dansk spil. Det danske firma Ghost Ship Games er bagmændene, og selvom man måske burde forsøge at glemme det, mens man leger spilanmelder, så giver det altid ekstra begejstring, når man kan skimte et lille dannebrog koblet op på nye spiludgivelser.

Spillet Deep Rock Galactic er endnu alene ude i et såkaldt prerelease build, og man kan udover Xbox One også finde det på Steam til PC-folket. Det spændende er netop her, at man faktisk kan spille sammen på tværs af de to platforme, hvilket giver fin mening med netop dette spil. Fundamentet for legen er, at man skal samarbejde i spillet, og der er ingen konkurrenceelementer, som vil kunne skævvride spiloplevelsen på tværs af platformene. Det hele starter ud med, at man samler et hold med op til fire andre spillere, hvorefter det går mod undergrunden. Dig in boys!

Minedrift er en hård arbejdskarriere. Dette bliver i Deep Rock Galactic forstærket af, at de underjordiske grotter er pakket med alskens monstre og fjendtlige skabninger. De er på ingen måde tilfredse med at I kommer på tur, så de har udset sig jer, som en del af en velafbalanceret diæt. Dette kommer dog ikke bag på dit team af fire dværge, hvor alle som en, er bevæbnet til tænderne. Der er fire forskellige klasser, som man kan spille med: Engineer, Gunner, Driller og Scout, som alle har unikke evner. Et velafbalanceret team er trin et i succes i minebranchen, åbenbart. Forhistorie er der ikke meget af, men det er heller ikke der spillet vil hen.

Vores færd mod rigdom og succes starter på en form for rumstation, hvor man i førstepersonsperspektiv render rundt og forbereder færden mod undergrunden. Imellem missionerne kan man her muntre sig med alt fra en jukebox over til mere relevante sysler i form af opgraderinger af ens udstyr. Når alle er parate, skydes man mod den mørke undergrund i jagten på forskellige værdifulde råstoffer. Det visuelle springer hurtigt frem her, da der er forbasket mørkt nede under jorden. Mørket kan fjernes ved at kaste små lysende lygter. Disse har en begrænset levetid, hvilket skaber illusionen af, at man hele tiden er ude på ukendt terræn. Grotterne er fyldt med farver, og spillet mellem disse og så det naturlige mørke er helt fantastisk. Det virker allerede spændende og nyt her - endda inden alt det sjove begynder.

Det vigtigste redskab er en hakke, som alle fire klasser har som standardudstyr. Jeg blev ret hurtig glad for at spille som ingeniør, og mine specielle evner var her, at lave platforme og sætte turrets, når fjenderne kom anmassende i bølger. Vi har en fælles mission om at nå en høst af en vis mængde ressourcer her i undergrunden. Ganske praktisk er holdet forstærket med en robot, som går under navnet "M.U.L.E", hvor vi med jævne mellemrum kan deponere høsten. Når kravene er nået, så kan M.U.L.E bruges til at kalde på en drop pod, som herefter kan bringe en hjem. Denne smides dog et stykke væk fra vores selskab, så slutningen af banerne ender altid med en vild og tidsbegrænset jagt mod sikkerheden, da poden smutter igen efter nogle minutter.

Hvorfor kan noget så simpelt være så spændende? Lad mig allerede nu slå fast, at jeg er vild med Deep Rock Galactic. Hvad der på overfladen kan fremstå som et simpelt spil bliver hurtigt noget mere kompliceret. Hulerne er store og komplekse, og man kan selv finde sin vej frem mod dagens ressourcekrav. Man kan hakke, bygge, klatre, bore, springe og en masse andre ting i disse underjordiske grotter. Man kan kort sagt finde sin egen vej frem med teamet. Det gik lige i mit blod. Det er en kreativ oplevelse, som smager lidt af eksempelvis Minecraft, sat i scene i et spil, som kunne bringe nuancer frem i retning af Left4dead-spilserien. Alle dette er krydret med en solid sværhedsgrad. Spillet er meget udfordrende, og selv på de lave sværhedsgrader presses teamet til tider. Bliv sammen, eller dø alene!

De udfordringer spillet smider i din retning bliver ikke mindre af, at friendly fire er et element. Fjenderne kommer i bølger, og alt kan godt blive noget kaotisk. Her flyver kugler og granater rundt, og det skete tit, at en af dværgene brokker sig. De er alle udstyret med dybe stemmer med en tyk skotsk-agtig accent, og deres tørre sarkastiske bemærkninger er ganske underholdende og stemningsskabende. Man kan genoplive hinanden og det drejer sig i det hele taget om, at holde sammen. Når der er bølger af fjender på vej, så annonceres det i ens headset. Her kan man så forberede slaget, som bliver intenst og massivt. Når bølgerne så er nedslagtet, kan man igen i ro og mag gå på rov med vennerne. Denne balance mellem høj action og rolige dele er velafstemt - og selvom de mørke grotter i enkelte dele kan ligne hinanden lidt, så føles det hele tiden sprødt og frisk.

Man kan godt vælge at spille Deep Rock Galactic alene. Her udstyres man så med en drone, som kaldes BOSCO, som hjælper en i pressede situationer. Man kan guide denne drone til ressourcer, som ellers er svære at nå. Men hele spillets DNA er samarbejde og sjov med andre medspillere, så der er ingen grund til at dvæle alt for meget med disse solomuligheder.

Som nævnt, så er Deep Rock Galactic alene ude i et prerelease build, hvorfor man må forvente fejl og mangler hist og her. Jeg oplevede da også enkelte småting, men overordnet set så er spillet kommet rigtig godt fra start. De første dage efter spillet blev frigivet, oplevede jeg periodiske serverafbrud. Dette er dog helt forventeligt, og ikke noget man rigtig kan klandre spillet for i alvorlig grad. Jeg oplevede det mindre og mindre, så der arbejdes tydeligt hektisk bag scenen med at forbedre spiloplevelsen løbende. Alt i alt så er dette et fantastisk spil med en skøn bunke velkendte elementer, sat sammen på en innovativ og frisk måde. Jeg kunne ikke lade være med at sidde og blive lidt stolt, når man tænker på, at dette er et dansk spil. Det er godt gået af Ghost Ship Games, og jeg håber denne perle af et spil, får den store succes, som det har fortjent.