Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Deathspank

Deathspank

DeathSpank! Retfærdighedens vogter! De undertryktes helt! Rasmus har ofret sin nattesøvn for at marathonspille det første spil i mange år fra Monkey Island-skaberen Ron Gilbert.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

DeathSpank er det første spil fra Ron Gilberts hånd i umindelige tider. Yngre læsere ved måske ikke hvem han er (pfft, ungdommen nutildags!), men mange kender ham nok som manden bag de to første Monkey Island-spil. Og selvom adventure-genren er blevet skiftet ud med Diablo-klonen, og sørøverne er byttet til fordel for et (forholdsvist) traditionelt fantasy-univers, så kan man trække en lige linje mellem Monkey Island og DeathSpank. De vigtigste kendetegn er nemlig intakte: DeathSpank er velskrevet og enormt morsomt.

Spillets titel er samtidig navnet på vores hovedperson. DeathSpank er selvudnævnt vogter af retfærdighed og helt for de undertrykte. Han er på jagt efter en mytisk genstand kendt som "The Artifact". Der er ikke rigtig nogen der ved hvad den kan, men han vil stadig have fat i den. Samtidigt er alle de forældreløse børn fra den lokale landsby forsvundet, og som den sande helt som DeathSpank er, vil han selvfølgelig gøre alt for at finde dem igen (og indløse belønningen på $100.000). Det er historien i en nøddeskal, og selvom den er temmelig fjollet, så er den både gennemtænkt og fantasifuld.

Deathspank

Som sagt er DeathSpank en Diablo-klon, og det betyder at der skal smadres hober af monstre og samles grej. Man kan udstyre op til fire våben ad gangen, ét på hver af controllerens fire forside-knapper. De kommer i mange varianter - der er almindelige køller og langsværd ("til lange fjender"), magisk våben med forskellige former for skade (ild, frost, udød osv.), og så er der endelig de såkaldte Justice-våben. Man har en særlig Justice-måler, der stiger en lille smule, hver gang man slår på en fjende, og når den er fuld, kan man lave særligt kraftige angreb med sit Justice-våben. De har hver især forskellige evner. Nogle lammer for eksempel fjenderne, andre rammer flere ad gangen og kaster dem væk, og min personlige favorit laver et hvirvelvindsangreb, hvor DeathSpank snurrer rundt om sig selv og smadrer alt der kommer i nærheden.

Dette er en annonce:

Det er et fint lille system, der får lidt ekstra dybde i form af kædeangreb, hvor man hurtigere optjener Justice ved at bruge forskellige våben og time sine slag ordentligt. Endelig er man også udstyret med et skjold, der aktiveres med højre aftrækker, og timer man sin blokade rigtigt, så den rammer samtidigt med fjendens slag, bliver Justice-måleren fyldt øjeblikkeligt.

Deathspank

Men det hele går ikke op i kamp og blodsudgydelser - de små grå skal også på arbejde fra tid til anden. Der er flere puzzles, der skal løses undervejs, og de minder mest af alt om 90'ernes klassiske adventure-spil. For eksempel skal man regne ud, hvordan man får gjort hvide dæmonhorn røde, lavet et tandhjul til en stor maskine, forsone et vredt ægtepar, og mange andre ting. De fungerer som afbræk til den store mængde action, og er med til at give spillet en god variation.

Og sidder man fast i et puzzle, kan man rundt omkring i spillet finde små lykkekager, der kan bruges til at købe tips og hints. De hænger ikke ligefrem på træerne, men der er nok af dem til at de er brugbare, uden at gøre spillet for let.

Dette er en annonce:

Udover hovedopgaverne er DeathSpank også proppet til randen med side-quests. De er både underholdene og nemme at kaste sig over, og de fleste af dem ligger i naturlig forlængelse af ting man allerede laver, så man føler aldrig at man spilder tiden med noget irrelevant. Og så er de alle sammen fyldt med spillets særegne humor: For eksempel beder en bonde på et tidspunkt om at man skaffer ham den bedste gødning i verden - enhjørningelort (der selvfølgelig er regnbuefarvet). Eller hvad med at hjælpe en pensioneret eventyrer med at ordne de quests, han aldrig selv fik taget sig sammen til? Som for eksempel at dræbe syv skilpadder - egentlig burde det være 10, men han klarede selv de første tre, inden han mistede interessen.

DeathSpank er i høj grad en parodi på spil som World of Warcraft og Diablo, og det er en vellykket en. Vittighederne står i kø, og gennemsyrer alt fra plot til dialog, fra opgaver til våbennavne og -beskrivelser (skulle det være et par Boots of Awesomeness? Mega Cleaver of Cleaving?). Jeg har for længst opgivet at tælle hvor mange gange jeg har grinet højlydt under min tur med DeathSpank, for det sker nærmest konstant.

DeathSpank har en co-op-funktion, som jeg desværre ikke har fået testet. Dog kan jeg fortælle, at det kun kan spilles lokalt (altså ingen online), og at medspilleren kan hoppe ind og ud af spillet løbende. Spiller nummer to indtager en slags assistent-rolle, der kan kaste healing- og offensive spells. Altså løber der ikke to DeathSpanks rundt i co-op, og grej, opgraderinger og så videre er forbeholdt spiller nummer ét. Så det er nok mest forbeholdt casual-spillere.

Deathspank

På falderebet skal der lidt kritik med, selvom det er småting. DeathSpank kan være temmelig svært, især omkring midten af spillet, hvor mange monstre har en tendens til at eksplodere når man slår dem. Andre monstre slår enormt hårdt, og det er ikke altid lige let at se hvornår de slår, så man kan time sine blokader rigtigt. Derfor er jeg død et utal af gange undervejs, men straffen for at dø i DeathSpank er nærmest ikke-eksisterende, så frustrationerne bliver aldrig større end at de er til at leve med. Dertil kommer at sværhedsgraden kan justeres løbende, både op og ned.

Selvom stemmeskuespillet er strålende over hele linjen, så kan DeathSpanks stemme (der med vilje er enormt cheesy, macho og overdramatisk) blive en smule enerverende en gang i mellem.

Men det er småting. DeathSpank er et glimrende actionrollespil, der måske ikke har samme dybde som Diablo eller Torchlight, men stadig er stopfyldt med humor og underholdning. Jeg har brugt i omegnen af syv timer på spillet, men har desværre ikke gennemført det, da jeg sidder ubehjælpeligt fast i et puzzle, jeg indtil videre ikke har kunnet regne ud (og jeg er løbet tør for de lykkekager, man kan købe hints for). Jeg ved dog, at jeg ikke er langt fra slutningen, og taget i betragtning hvor mange side-quests jeg stadig mangler, vil jeg skyde på at man snildt kan klemme 8-10 timers underholdning ud af DeathSpank. Det er mere end mange fuldpris-spil, så man får altså fuld valuta for de cirka 100 spir, som spillet koster.

Altså får DeathSpank en varm anbefaling herfra. Og hvis I vil have mig undskyldt, så er der nogle Orquer, der skal retfærdighedes!

Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Underholdende, rigeligt med indhold, masser af gode grin, let at kaste sig over
-
Kan være ret svært til tider
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Frederiken3600
    Deathspank, alene navnet burde være nok til at købe det, men alligevel gik jeg ind og kiggede lidt nærmere på det, og det stod hurtigt klart at... 8/10

Relaterede tekster

DeathspankScore

Deathspank

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

DeathSpank! Retfærdighedens vogter! De undertryktes helt! Rasmus har ofret sin nattesøvn for at marathonspille det første spil i mange år fra Monkey Island-skaberen Ron Gilbert.



Indlæser mere indhold