Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Deathspank

DeathSpank

Monkey Island møder Diablo i Ron Gilberts seneste spil, der blander knastør humor med loot-mani og horder af monstre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nogen kalder ham en forbandelse. Andre kalder ham for helt. Men alle kalder ham... Deathspank! Sådan starter det download-bare eventyrspil fra Hothead Gamnes og den legendariske spilskaber Ron Gilbert, manden bag klassikere som Monkey Island og Zak McKracken. Spillet beskrives som en blanding mellem Monkey Island og Diablo, og for os, der elsker begge, kan dette blive en af årets spilperler.

Spilleren indtager rollen som Deathspank, en selvudnævnt legendarisk helt. Han er for sit fantasiunivers, hvad Guybrush Threepwood er for Caribien. Deathspank har fået nys om en mytologisk, magisk genstand, der blot kaldes "The Artifact". Den er så mægtig, at enhver kriger, der bærer den, kan redde verden, og det har Deathspank tænkt sig at gøre. Der er bare et problem: Hvem siger at verden overhovedet har brug for at blive reddet?

Deathspank

Deathspank er et klassisk hack'n'slash-spil, hvor horder af fjender vil falde for dine opsamlede heltevåben og one-liners. Spillet bygger på en ganske simpel og forståelig filosofi: Det skal være sjovt, og kun kyllinger har sjæle. Udviklerne praler af at Deathspank, når det udkommer, bliver et af de største download-spil nogensinde. Det udkommer på Xbox Live og PSN til billige penge, indeholder hundredevis af sidemissioner, hundredevis af monstre, der kan dræbes med hundredevis af våben, et gigantisk verdenskort og timevis af morskab.

Dette er en annonce:
Deathspank

Blandt de værktøjer man har til at besejre skrøbelige skeletter, rabiate kyllinger og grimme orker, finder man flere typer sværd, økser, to-hånds motorsavsspyd, armbrøster og laserpistoler. Missionsmodellen i spillet er også rimelig klassisk, og de fleste af de folk, du møder, vil bede Deathspank om tjenester. Med andre ord, forvent at blive sendt ud for at samle kyllingelæber, nymfehår, zombietånegle og mere til. Spillet har en del rollespilselementer, såsom at stige i level, men systemet er forenklet en del, for at undgå at spilleren skal rode rundt i en skov af menuer. Når man stiger i level, kan man vælge et nyt heltekort, der giver visse fordele. Man kan have otte kort ad gangen, og bytte dem ud efterhånden som man får nye.

Deathspank

Ron Gilbert elsker 2D-grafik, så Deathspank har en noget særpræget grafisk stil. Det er en fin blanding mellem 2D og en næsten kuglerund 3D-verden. Selv beskriver han det som en folde-ud-bog i spilform. Dialogsystemet er præcist, som vi kender det fra de gamle peg-og-klik adventure-spil, hvor man kan vælge præcist hvad Deathspank skal sige. Og uanset hvad du vælger, vil det sandsynligvis få dig til at trække på smilebåndet. Stemmeskuespillet er utrolig godt, veksler mellem cheesy og overdramatisk, og jeg måtte grine højt flere gange undervejs.

Dette er en annonce:

Deathspank tegner til at blive et morsomt eventyrspil, der ikke tager sig selv for alvorligt, og bliver et herligt gensyn med Ron Gilberts tørre humor, for de af os der husker de oprindelige Monkey Island-spil. Jeg glæder mig i hvert fald voldsomt. Det er annonceret til at udkomme "meget snart-agtigt", og så mere eller mindre helt færdigt ud, da jeg prøvede det, så en udgivelse i løbet af året er ikke usandsynligt.

Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
Deathspank
HQ

Relaterede tekster

DeathspankScore

Deathspank

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

DeathSpank! Retfærdighedens vogter! De undertryktes helt! Rasmus har ofret sin nattesøvn for at marathonspille det første spil i mange år fra Monkey Island-skaberen Ron Gilbert.



Indlæser mere indhold