Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Death's Door

Death's Door

Det lille hold hos Acid Nerve har ramt jackpot første gang.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det lille team Acid Nerve byder med Death's Door ind til et vidunderligt, kreativt tegneserieunivers. Et sted mellem Zelda, Dark Souls og metroidvania udfolder spillet som sit eget, gudesmukke identitet. I bedste Souls-stil, så jubler du ligeså meget i begejstring når du sejrer, som du hamrer i sofaen i frustration, når bossen virker helt umulig. Death's Door er indtil videre en af 2021's største overraskelser, og en sand fornøjelse, som suger dig ind med både hjertepumpende action og charmerende æstetik.

Death's Door har sin helt egen kreative idé om, hvordan sjælene bliver sendt til efterlivet. Du spiller som en lille krage, i en verden hvor krager arbejder som "reapers", altså i stedet for manden med leen. Du skal ud og høste en bestemt sjæl, men før du ved af det slår en større krage dig bevidstløs. Du vågner, og kragen fortæller dig, at han er ved at dø, fordi den sjæl han skulle høste er gemt bag Death's Door. En krages udødelighed kræver nemlig, at den fuldfører sine opgaver. I er nu i samme situation, så du skal åbne Death's Door. Det kræver tre Giant Souls, som du så skal ud og høste. Indehaverne af disse Giant Souls er selvfølgelig ikke helt nemme at komme til, og de overgiver heller ikke deres sjæle til det hinsides uden en djævelsk svær kamp (siger jeg af bitter erfaring!).

Death's Door
Dette er en annonce:
Death's DoorDeath's DoorDeath's DoorDeath's Door

Acid Nerve har begået et forførende simpelt top-down actionrollespil. Controls er fuldt ud intuitive, enkle og responsive, og det hele føles enormt flydende. Dette er ekstremt vigtigt, da spillet handler meget om at kunne time angreb og være ét med kragen, du styrer. Du har til at starte med kun en bue og et sværd. Som du begiver dig videre i spillet får du flere evner, og du kan opgradere din lille krage vha sjæle du indsamler, i takt med at du dræber flere og flere fjender. Death's Door er dog i sandhed sværere at mestre end at lære, da selv simple fjenders bevægelser og timing kan snyde dig. Bosserne er dog naturligvis i en anden liga, men man føler aldrig at spillet er decideret uretfærdigt, det er bare pokkers svært, og man skal simpelthen prøve de sværere kampe nogle gange, for at komme "in sync" med bevægelserne.

Death's Door handler dog ikke kun om at være svært, det er også et spil om udforskning. Du starter din rejse i The Reaper Bureau, som er en slags hovedkvarter, i sin egen dimension. Fra Reaper Bureau kan du rejse til forskellige verdener gennem døre. Når du er gået gennem en dør starter du med fuldt liv, og som standard kan du tage 4 hits. Rundt omkring finder du frø, som kan plantes i krukker, og krukkerne kan så hele dig op. Men hvis du dør, så ryger du tilbage til døren. For at fuldføre dine mål skal du låse op for diverse døre, finde nøgler og meget andet, og din progression på dette område bevares selv hvis du dør. Tilsammen gør dette, at Death's Door ikke føles unfair eller trægt, og derfor kan man "klare" at dø mange gange.

Death's Door
Dette er en annonce:
Death's DoorDeath's DoorDeath's DoorDeath's Door

Dette er super væsentligt, da det dermed virkelig giver dig lyst til at "prøve en enkelt gang til". Der er ikke nogen sværhedsgrader at rykke rundt på, og det behøver man heller ikke. Death's Door føles simpelthen så naturligt, præcis som det er. Med andre ord, så rammer det altså helt rigtigt som et "tough game".

Spillet byder på stor variation, og verdenen, udfordringerne og karaktererne skaber tilsammen et herligt humoristisk og gennemtænkt univers. En af de Giant Souls du skal "høste" er The Urn Witch, og hendes kæmpe palæ har urner overalt. Hendes søn, den bedårende Pot Head, er trist over at have en gryde som hoved, og tilbyder dig suppe på en bænk i hendes farlige og labyrintagtige have. Uden at spoile, så er der en god grund til at heksen er så besat af urner, gryder og hvad ved jeg, og som spiller får du lige tilpas med viden om verdenen, efterhånden som du kommer gennem eventyret. Verdenen kunne ligesåvel have været udtænkt af Hayao Miyazaki, og er virkelig et skønt og humoristisk spin på døden som tema.

Death's Door er bygget med kærlighed, og det ses i hver en afkrog. Det er vidunderligt smukt, især for et top-down spil. Der er kæret for spillet med små animerede detaljer, som bringer verdenen til live. Fra laserstråler til skvulpende vand eller røg og ild, så er spillet fantastisk udført, og præsenterer en troværdig verden. Husker du de krukker, du kan plante livs-frø i? Efterhånden som du får plantet flere og flere af disse, så vil små, søde skovvæsener følge efter dig, når du nærmer dig disse krukker igen, og de vralter selvfølgelig nuttet efter dig. Det er blot et eksempel, som gjorde mig glad, og du finder sikkert dine egne små detaljer, du smiler af.

Death's Door
Death's DoorDeath's DoorDeath's DoorDeath's Door

Soundtracket er også af den art, som du vil have siddende i hovedet nogle dage efter, og passer perfekt med den visuelle side. Fra de intense bosskampe til de mere rolige øjeblikke, så er lydsiden præcis som den skal være. Resten af lydsiden er også fantastisk. Det er et spil, som drager stor fordel af hovedtelefoner, da der er mange små lyddetaljer, som creepy hvisken, knirkende lyde og andre stemningseffekter, som man ellers kan gå glip af (fx med TV-højttalere). De mange detaljer i lyden, samt det glimrende soundtrack, er virkelig med til at sælge spillets charmerende stemning.

Death's Door kan klares på 10 timer, men har også en betydelig mængde indhold gemt efter du er "officielt" færdig, og der kan snildt bruges nogle ekstra timer på at få afdækket alle de mystiske hemmeligheder, verdenen rummer. Dermed kigger vi nok nærmere på 15 timer, hvis man for alvor bliver bidt af det. I min optik er det den helt rigtige længde for dette spil, og det bliver også rundet pænt af.

Er der noget man kan kritisere Death's Door for? Tja. Det holder sig til stilen, hvor der hellere gives et hint for lidt end for meget, og derfor sidder man nogle gange lidt uden en retning, og må søge efter en guide på nettet. Der er ikke noget kort, så det er op til dig selv at udvikle en stedsans i de forskellige verdener. Det er et fair valg at tage som udvikler, men ens tålmodighed kan godt blive sat lidt på prøve, især i de mere snørklede områder, hvor gangene lidt kan ligne hinanden.

Death's Door
Death's DoorDeath's DoorDeath's Door

Min nok største anke med spillet er, at den basale navigation, altså at løbe som en krage, er lidt kedeligt. Man kan ikke sprinte, men i stedet kun dodge, hvilket får dig lidt hurtigere frem, men ikke meget. Der skal løbes meget rundt på kryds og tværs, da man som sagt ikke bliver guidet eller har et kort, så man er tvunget til at udforske meget manuelt. Selvfølgelig gør de begrænsede bevægemuligheder, at kampsystemet er tight og det hele er balanceret rigtigt. Det ændrer dog ikke på, at en form for sprint eller andet sjov ville gøre det lidt federe at løbe rundt mellem kampe.

I sidste ende, så er der dog ikke andet at sige ende at Death's Door er et must-play for enhver, der kan lide en god udfordring, og værdsætter den lækre æstetik. Det er en velsmurt maskine, og der er tænkt over hvert et hjørne af oplevelsen. Med solid humor og glimrende stemning, så har vi en af årets bedste overraskelser.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk stemning, visuelt smukt, charmerende verden, godt soundtrack, detaljeret lydside, veludtænkte kampe, kører som smurt.
-
Lidt kedelig navigation, intet kort, sparsomt med hints.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold