Selvom strategispillet Marvel's Midnights Suns først udkommer den 2. december, har udvikleren Fireaxis allerede nu løftet sløret for spillets planer post-launch, og hvad man kan se frem til med spillets sæsonkort.
Nyt indhold vil blive lanceret af fire omgang, og hver indholdspakke vil være centreret om en specifik Marvel-karakter. Først kan vi se frem til tilføjelsen af Deadpool som spilbar karakter, derefter følger Venom (der allerede er med i spillet som en skurk), Morbius og endelig Storm.
Hver af udvidelsespakkerne vil udover Marvel-heltene inkludere nye historiemissioner, nye opgraderinger og en række kosmetiske genstande.
Du kan se Deadpool præsentere indholdet i videoen herunder.