Dead to Rights: Retribution

Forestil dig en mand, der er ude at gå en fredelig tur med sin hund. Udskift hernæst manden med en hævngærrig betjent, der til dagligt kværker onde skurke på de mest brutale måder, medens hunden erstattes med en blodtørstig ulv, der ved et enkelt fingerpeg bider skurkenes unævnelige dele itu.

Sidst men ikke mindst skal den fredelige tur skrottes til fordel for en korrupt by fuld af dårlige undskyldninger for at levere et ordentligt lag tæsk. Velkommen til Grant City, byen der huser verdens største samling af levende skydeskiver.

Rammes du af en sær form for deja-vu, er det ikke helt tilfældigt. Dead to Rights strækker sig nemlig over en mindre spilserie, der først gjorde sig bemærket på den originale Xbox. Trods en solid bunke af porte og en enkelt fortsættelse, endte historien om den brutale Jack Slate aldrig med at sælge videre fantastisk. Namco Bandai og Volatile Games forsøger nu med et reboot af serien, i form af Dead to Rights: Retribution.

Stemningen er lagt om i Retribution. Grant City har aldrig set så mørk og kold ud, og det sender mine tanker mod gudsforladte Gotham City, tilsat en ekstra knivspids noir-stemning. Det understreges i den grad også af Jack Slates nyvundne seriøsitet.

Da jeg første gang præsenteres for Slate er tonen dog en anden. Han har ageret menneskelig boksebold og ligger nu forslået og komplet bevidstløs på jorden. Legen er tilsyneladende ikke slut, for i det fjerne er en håndfuld skurke på vej til at indlede næste bokserunde.

Jeg påtager mig derfor rollen som ulven Shadow, Jacks tro makker. Bevægelsesfriheden slår hårdt igennem, det er ganske befriende at rende rundt i sådan et tempo, hvor den gode fartfornemmelse også har en del at sige. Før jeg får set mig omkring, bliver jeg gjort opmærksom på at Jacks uvenner nærmer sig. Min rundtur på fire ben må vente.

Shadow er heldigvis adræt og jeg kan derfor det ene øjeblik stirre ind i den forkerte ende af en pistol, for hernæst et øjeblik senere at bide min modstander til ukendelighed. Ved hjælp af list og et par strubebid hist og her, lykkes det mig at beskytte min ejer. Efter flere løsrevne kønsdele, udtværede indvolde og ansigter for den sags skyld, er Jack atter på benene. Shadow kan derfor med rette finde sig en plads på sidelinjen.

Slate er blevet voksen og han har i den grad lært nogle nye teknikker, hvilket jeg også får lov at afprøve til dets fulde i spillets næste mission. Målet her er at infiltrere en kontorbygning under belejring. Der er lagt større fokus på at kampene i langt højere grad skal foregå i tæt nævekamp. Der er mulighed for at få opbygget en god portion kombinationer, og trods en lidt for klodset Jack, så føles kampsystemet ganske flydende.

Får man en god combo oppe at køre, kan man i bedste slowmotion stil sende modstanderne til tælling. Det kan ofte se helt ekstremt ud, når Jack eksempelvis først stikker et knæ i fjendens skridt, for hernæst at sparke ham i hovedet og til sidst at trampe det i smadder. Nogle af scenerne er helt ekstreme, og det kan på ingen måde undre mig hvordan spillet har gjort sig fortjent til sin aldersmærkning på 18.

Møder man en bevæbnet fjende, er der god mulighed for at tage våbnet fra ham og bruge det mod ham selv. Havde du ikke allerede gættet det, så har Jack også en lang række afsluttende opvisninger, når han har fået fat i et våben. Et af de mere makabre involverer en shotgun, hvor Jack først skyder en nærmest klynkende fjendes knæ itu, for hernæst at kaste ham af sted i luften i ført en god portion bly i ansigtet. Jeg vil ikke afsløre for meget, men er man til denne type ekstrem vold og blodudgydelse, er der godt med godbidder i vente.

Spillet er meget grafisk og sparer bestemt ikke på blodet. Til tider kunne det føles som alt for meget, så meget at tankerne let kunne ledes over mod Wiiens MadWorld. Det kan virke en anelse søgt, og det kan virke som en billig måde at få spillet til at virke voksent på.

Dead to Rights: Retribution virker overraskende lovende. Formår man blandt andet at rette i Jacks til tider klodsede færden og det noget monotone fjendedesign, så kan Retribution blive det friske pust, serien så længe har savnet.