Dead Space Remake

Jeg gav et stort funklende 9-tal til The Callisto Protocol tilbage i december, og jeg kan med hævet pande stå ved den karakter den dag i dag. Ja, det var uden tvivl mindre end gunstigt for spillet at så mange anmeldere oplevede mangelfuld teknik, noget som har taget helt til i dag for Striking Distance at rette til. Men som det er med tekniske knaster, så man i sidste ende kun rapportere om dem man ser og oplever, og på Xbox Series X oplevede jeg ret så eksemplarisk teknisk ydeevne.

Derfor er det sjovt at nå til et sted at befinde sig bare en halvanden måneds tid senere, hvor man på ny oplever netop den inspirationskilde der gjorde The Callisto Protocol mulig. Dead Space er sci-horror genrens grand old man i spillenes verden, en serie der fortsat nævnes på kryds og tværs den dag i dag, selvom at EA officielt placerede den i en mørk grav for cirka et årti siden, efter et relativt niche-spil ikke formåede at sælge mange, mange millioner eksemplarer.

Så nu er vi her så, Dead Space - det originale. Og nøj, hvor er det bare vellykket. EA Motive har kigget på hvert et panel, hver en lyseffekt, hvert et scenarie, og genopfrisket og genskabt det originale eventyr med sådan en sans for detalje, at dette remake ser ud som om at det er blevet formet i dag til de nyeste konsolplatforme. Volumetriske effekter imponerer rundt om hvert et hjørne, spændende detaljer kan findes i hver eneste afkrog, og det faktum at alle brugerelementer findes naturligt inde i selve spillets kontekst fremstår kun mere moderne i dag.

Tag mit ord for det; Dead Space Remake er ustyrligt pænt at se på. Hver eneste del af ISG Ishimura funkler, eller "funkler" er måske det forkerte ord, for væggene er naturligvis tilsølet af frisk blod, og overalt ser infektionens umiddelbare effekt som en virus der langsomt nedbryder sit bytte. Pointen er at spillet tager sig exceptionelt ud, og i Performance på Xbox Series X er der desuden ingen stutters, eller andre tekniske knaster at rapportere om.

Det er ikke alt, eftersom Motive også har foretaget en række strategiske opdatering af spillets generelle struktur, uden naturligvis at gå på kompromis med det spil de remaker. Ishimura er nu én sammenhængende verden, hvor du altid kan søge tilbage uden loading også via en slags metro. Det hele er sømløst udført, og ligeledes har de opdateret en række Zero-G sekvenser, så de er mere frit bevægelige, og stemmer mere overens med dem man eksempelvis finder i Dead Space 2.

Det er ikke helt det samme som at Dead Space Remake er direkte perfekt. Ammunitionsøkonomien er stadig lettere skævvredet i løbet af den første halvdel, og kræver at du "gamer" spillet en smule ved eksempelvis at bære et våben udelukkende så du samler ammunition op til det, for så at sælge den for at købe den ammunition du virkelig gerne vil have. Desuden har Motive snakket højt og længe om hvordan de har formet dine Necromorph-fjender på ny så de har skeletter med realistisk placeret kød på, som gerne skulle give mere tilfredsstillende kampe. Det kan du ikke rigtig mærke, og selvom at det er semi-tilfredsstillende at hakke lemmer af med din Plasma Cutter, så er kampene ikke de mest spændende.

Men verdenen er mere forsætligt designet, og spillet er stadig glimrende sat sammen, at man generelt betragtet læner sig tilbage i stolen for at nyde det hele i et langt drag. Du kigger på cirka 10-12 timers spilletid, samt New Game Plus, og der er der sågar en hemmelig slutning, som du virkelig skylder dig selv at se.

Dead Space Remake er en trofast, kærlig og nænsom opdatering af alt det som gjorde det originale spil til en ikonisk størrelse, og hvis du godt kunne lide Viscerals spil, så kan du roligt reinvestere.