Dead Space Extraction

Dead Space Extraction, en forløber til handlingen i Dead Space, følger flere forskellige figurer, denne gang i klassisk førstepersonsperspektiv. Vi følger Lexine Murdoch fra Aegis VII-kolonien, Nathan McNeal fra P-Sec, Gabe Weller fra Ishimura-rumskibet og Warren Eckhart fra udgravningsholdet. Yderlige følger man også doktor Catherine Howel i dele af spillet. Mange af virkemidlerne fra Dead Space genbruges i Extraction, og blev du skræmt sidst gang kan du være helt sikker på at det også vil ske igen her.

Jeg er en af dem som frygter at gå rundt om det næste hjørne, hvis jeg ved der venter fare. Selve skræmmeelementet ligger for mig meget i det som ikke vises med blodtørstige monstre, men i det som antydes via musikken, banedesign og stemning. Derfor var jeg noget skeptisk ved at skulle tage mig af et såkaldt "on rails"-spil som Dead Space Extraction er. Man styrer nemlig ikke særlig meget. Bevægelse og kameravinkler sker automatisk, og som spiller er det helt andre opgaver man skal bekymre sig om. Dette fører selvsagt til at historien flyder meget bedre og adskillige hændelser kan bygges logisk op, men fungerer det i et skrækspil?

Svaret er ja, Udviklerne hos Visceral Games har selv udtalt at de ville satse på spænding og gys, i stedet for at have monstre som gemmer sig i skabe rundt omkring, for at chokere dig med jævne mellemrum. Kameraet bevæger sig næsten hele tiden uroligt fra side til side, og du ved aldrig hvorfra den næste fjende dukker op, grundet de konstante bevægelser af kameraet. Følelsen af ikke at have kontrol over bevægelserne, viste sig for mit at sætte pulsen i vejret med raketfart. Enkelte steder i spillet, som eksempelvis før man går ind af en dør, kan man stoppe op og lige få pusten igen. Foruden disse bydes der dog kun på enkelte små stop som under dialogen, hvor kameraet manuelt kan styres. I resten af spillet følger man en forudbestemt rute, og det virker bare. Sammen med den stemnings skabende musik, lys og hviskende stemmer i baggrunden er det bare om at bevare fatningen og prøve ikke at bide neglene helt ned.

Der følger dog samtidig en del udfordringer med et automatisk bevægelsessystem. For at samle objekter op, samt åbne og lukke skabe bruger man Z-knappen på nunchucken, og det giver problemer i forhold til de figurer man styrer, der grundet nervøsitet oftest lader blikket flakke over det hele. Når man ser en æske med ammunition eller energi nederst til højre på skærmen, sigter på den og må se den undslippe fordi klaphatten der styrer øjnene absolut må kigge op i loftet, skriges der gerne højt. Dette gør sig specielt gældende på de mest udfordrende sværhedsgrader, hvor sløseri med våbnene betyder den sikre død. Man har hele tiden sin trofaste Rivet Gun, med et uendeligt antal af projektiler, men denne giver ingen chancer mod horder af Necromorphs.

Foruden gamle våben som Plasma Cutter, Flamethrower og Pulse Rifle er man i Extraction også udstyret med et slags svejseapparat som forvandler fjenderne til støv. Stasis, evnen til midlertidigt at fryse fjenderne, er også et vigtigt element i Extraction. Yderligere bruges telekinese aktivt, blandt andet som et kampelement hvor man kan trække objekter og bruge dem som improviseret ammunition mod fjenderne. I løbet af historien må man også tage en tur udenfor rumskibet, og sekvenserne uden tyngdekraft er både sjove og æstetisk lækre afbræk fra de sterile gange og trange skakter.

Fjenderne skal som i det forrige spil, også skydes i stykker på den rigtige måde. Det nytter ikke blot at plaffe skud efter skud i maven på den nærmest fjende, og faktisk vil dette i stedet garantere at din ammunition hurtigt slipper op. Stikordet er derfor præcisionsskydning, og målet er de mange lemmer - også kaldt arme og ben. Necromorpherne dør ikke nødvendigvis hvis du skyder hovedet eller benene af dem, de finder bare på andre måder at nærme sig dig på, og selv om chancerne for at deltage i "Vild med dans" måske er tabte, er lysten til at spise dig der altid.

Kontrolopsætningen er også nem at forholde sig til, specielt hvis du vælger at spille med Wii Zapper (eller en anden billig plastik løsning). Nunchuck i venstre hånd, med stasis og telekinese tilgængelig og Wiimoten i pistolgreb med pegefingeren på aftrækkeren. Nærangreb udføres ved at ryste med nunchucken, og en lys kan oplades ved at ryste med Wiimoten, og det er faktisk alt hvad der skal til.

Jeg kan godt lide historien i Dead Space Extraction, og den passer fint ind som del af hele franchisen, både når man tæller det første spil, tegneserien og filmen Downfall. Opdagelsen af "The Marker" som sætter en blodbad af dimensioner i gang, skildres på en interessant måde, og ved at lade mig træde i skoene på forskellige karakterer får man indblik i forskellige aspekter af historien.

Selve hovedhistorien er en smule kort, men genspilningsværdien er god på grund af det bonusmateriale som der kan låses op for. Yderligere har udvikleren inkluderet en Challenge Mode hvor målet er at overleve så lang tid som muligt, hvilket er morsomt men knapt så nervepirrende. Dette er derfor et sikkert køb for fans af serien, og samtidig et godt enkeltstående spil for os som ikke har det fulde overblik over Dead Space-universet.