Den Xbox 360-eksklusive forløber for Dead Rising 2, kaldet Dead Rising 2: Case Zero, er blevet forsinket. Planen var at spillet skulle udkomme på fredag (og allerede i morgen i USA), men udgivelsesdatoen på Xbox.com er blevet udskiftet med ordene "afventer".
Ifølge den japanske spilside Famitsu skyldes forsinkelsen, at Capcom har fundet elementer i trial-udgaven, der ikke er passende i en gratis demo. Hvad det så end betyder.
Om dette kun gælder i Japan og hvornår Dead Rising 2: Case Zero så udkommer, vides ikke endnu.
Opdateret: det ser ud til kun at være japanerne der bliver snydt.