Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dead Nation

Dead Nation: Apocalypse Edition

Zombierne vil også se hvad den nye hardware kan gøre for dem og tager springet fra PS3 til PS4. Men har turen været det hele værd?...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er ikke svært at forstå hvorfor Sony har valgt Housemarque til at være en af deres bedste legekammerater, når det gælder digitalt spilindhold til PlayStation 4. På trods af at der var et par sværvægter-titler tilgængelige ved lanceringen af Sonys konsol, mente mange således at det var den finske udviklers Resogun, der var den egentlige juvel blandt lanceringsspillene. Med den succes i baglommen har udvikleren nu opdateret deres Dead Nation fra PlayStation 3, fyldt lidt ekstra i posen og sendt det ud på PlayStation 4.

Der er ikke længere tale om rumskibe og laserstråler, men i stedet en endnu mere fortærsket spilide, da endnu en zombie-horde på utrolig vis har formået at invadere spilmediet. En komplet ligegyldig historie forsøger mellem hver ny verden at give lidt kontekst, men det hele er så tyndt at man skal koncentrere sig gevaldigt for ikke at springe den over.

Alt du bør vide for at forstå Dead Nation er dog, at her er tale om et twin-stick skydespil, hvor den primære kontrol er placeret på analogsticksne, kameraet er anbragt i fugleperspektiv og dit voksende arsenal af semi-opfindsomme våben hurtigt skal vise sig at blive dine bedste venner.

Dead Nation
Dette er en annonce:
Dead Nation

Horderne af zombier er nærmest uendelige, hvilket heldigvis også kan siges om mængden af ammunition til din standardriffel. Alle de efterfølgende våben som maskinpistoler, savklinge-gevær, raketskyts og noget lignende en transportabel tesla-mast, æder sig dog hurtigt igennem de sparsomme ammunitions-forsyninger, medmindre man naturligvis investerer lidt i dem.

På trods af at hele oplevelsen angiveligt foregår i en verden på randen til at falde fra hinanden, har et par våben-salgsmænd stadig barikeret sig ved slutningen af hvert af de små kapitler, som tilsammen udgør en bane. På trods af at jeg ikke aner hvad de bruger dem til mere, kræver de stadig penge som betaling, og indsamlingen af kontanter bliver hurtigt til spillets primære grund til at udforske hvert et hjørne af de zombie-befængte områder, man bevæger sig igennem.

Kasser, forladte fartøjer og noget der mest af alt ligner en gylden kiste fra et Zelda-eventyr, er ofte fyldt med moneter, og endda en sjælden gang i mellem et nyt stykke udstyr, som gør din figur hurtigere, mere udholden eller mere hårdfør end tidligere. Pengene kan bruges til at opgradere din våbenbeholdning, og uanset om du ønsker at give dine maskinpistoler mere slagstyrke eller tilføje en større tank til din flammekaster, er valget dit så længe du har pengene.

Dette er en annonce:
Dead NationDead NationDead Nation

Formularen er langt fra original, men Housesmarque viser igen at de har en dyb forståelse for god gammeldags arkade-action, ved at implementere et konkurrenceelement i Dead Nation, der er fokuseret omkring en multiplier. Hver gang man skyder en zombie, stiger multiplieren der øger scoren man får for hver nedlagt fjende, men får en eller flere zombier fat i din figur, falder den lige så hurtigt igen. Din figurs helbred bliver derfor hurtigt sekundært, i det det gør langt mere ondt at blive ramt på pointbeholdningen, der efterfølgende kan sammenlignes med resten af verden.

Konkurrenceelementet er dog blevet endnu større i konverteringen, og man har derfor implementeret en såkaldt Challenge Mode, hvor man efter at have gennemført en bane kan sende en direkte udfordring til sine venner, der så kan se om de kan gøre det bedre.

Den bedste nye tilføjelse er dog Broadcast+ hvor de, der vælger at følge din stream på Twitch, kan vælge at belønne dig med opgraderinger eller (langt mere sandsynligt) gøre din gang gennem spillet sværere, ved at kaste horder af zombier i flæsket på dig. Ideen er sjov og delvist original, men rummer langt større potentiale end hvad der her demonstreres, og ender derfor med at virke mere som en gimmick end noget andet.

Dead Nation

Teknisk er der ikke sket det store med konverteringen fra PS3 til PS4, og mest af alt virker det som holdet, der har stået for konverteringen (Climax Studios), har fokuseret kræfterne på at implementere et bedre og mere dynamisk lyssystem. Retfærdighedsvist skal det dog siges, at Housemarque med originalen havde skabt et spil, der uden at være fyldt med fabelagtige effekter både så godt ud og var fyldt med stemning - det gør sig også gældende her.

Formatskiftet synes dog også at have bragt et par småproblemer med sig, som jeg ikke kan huske at have oplevet i originalen, og de forskellige lyskilder har det til tider med at smelte sammen på mærkværdig vis, hvilket specielt gør sig gældende når spillet gør brug af tåge. Andetsteds virker det som om nogen har glemt at slå et gennemsigtigheds-filter til, således at man kan se sorte rammer om enkelte partikeleffekter. Sidst men ikke mindst oplevede jeg et par gange hvordan zombier forsvandt ind gennem mure, for sekunder senere igen at dukke op ved igen at løbe gennem en mur som om ingenting var sket.

Dead Nation: Apocalypse Edition er et udmærket arkade-skydespil, hvor man får præcist hvad der bliver lovet: massevis af zombier og våben til at skyde dem til atomer med. Samtidigt sikrer inkluderingen af DLC-pakken Road of Devastation lidt ekstra spilletid. Det nye indhold er sjovere på papiret end i praksis, men selve skyderiet er solidt, og så vil jagten på penge til de mange våbenopgraderinger lige præcist være nok til at holde de mest ihærdige zombie-jægere kørende til den sidste fjende er fjernet fra spillets verden.

Dead NationDead Nation
HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Lettilgængeligt, solidt zombie-skyderi, jagten på penge og opgraderinger, et par enkelte gode ideer
-
Holder sig meget til genrens standarder, de nye ideer kunne være udnyttet bedre
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Lee West

Modsat Thomas har jeg været lykkelig forskånet for grafikfejl og bugs, hvis vi ser bort fra en enkelt zombie, der stod fastfrosset på en bro. Til gengæld har jeg til fulde nydt den opdaterede grafik og de mange lækre lyseffekter, der virkelig sætter stemningen sammen med de forskellige sceners musikstykker. At have et spil til denne generation af konsoller, der lader mig spille med en kammerat ved min side og ikke har LEGO i navnet, er ligeledes en nydelse. Sofa-hygge med co-op er en mangelvare og en kærkommen funktion.

Housemarque har samtidig gjort et godt arbejde med at sikre at spillerne er lette at skelne fra hinanden (ved lommelygternes farveskær) og de har tilføjet et hav af funktioner, der sikrer en god genspilningsværdi. At man også får originalens udvidelsespakke, Road of Devastation, med i købet, er bare endnu en lækker bonus.

Savner du hjernedød action med fokus på co-op, så er dette et forrygende valg.

8/10

Brugeranmeldelser

  • Emil_Nissen
    Jeg kendte ikke til titlen før "Welcome Back" pakken blev tilgængelig efter PSNs nede tid. Nogle gange takker jeg nærmest hackerne for... 9/10
  • Nike
    Jeg ved ikke hvad der er med mig. Det er december, julen har sneget sig ind på os, og alt er oversvømmet med nisser og julepynt. Perfekt jule... 8/10

Relaterede tekster

Dead NationScore

Dead Nation

ANMELDELSE. Skrevet af Lasse Borg

Det er tid til zombier på PlayStation Network. Lasse går i kamp med horderne...

Dead Nation udkommer til PS Vita i morgen

Dead Nation udkommer til PS Vita i morgen

NYHED. Skrevet af Lee West

Housemarque har efterhånden slået sig fast som "dem med twin-stick-shootere", og de gør det godt. Dead Nation udkommer nu til Sonys håndholdte PS Vita, og det sker...

Se Dead Nation på PS4 klokken 16:00

Se Dead Nation på PS4 klokken 16:00

NYHED. Skrevet af Lee West

Den klassiske dualstick-shooter til PlayStation får et comeback på PlayStation 4. Klokken 16:00 i dag tager undertegnede samt redaktionens anmelder Philip hul på en...



Indlæser mere indhold