Embracer Group har desperate brug for hits, og kunne for nylig afsløre at både Alone in the Dark og Outcast: A New Beginning skuffede rent økonomisk, men det samme kan virkelig ikke siges om Dead Island 2. Selvom at spillet var i udviklingshelvede i over et årti, og ankom til lettere middelmådige anmeldelser, så var der tydeligvis appetit blandt forbrugerne.
Det er blevet afsløret af Embracer i samme kvartalsrapport, at spillet har solgt tre millioner eksemplarer. Dette er desuden til trods for at spillet har været en del af Xbox Game Pass på både Xbox og PC.
"Dead Island 2 was successfully released on Xbox Game Pass in the quarter and has now sold above 3 million units and reached over 7 million players since launch just over a year ago."
Det vides ikke om Dambuster er i gang med en efterfølger, men de har dog leveret en række udvidelser til spillet, som kan betragtes som "gammeldags" betalt DLC. Embracer nævner ikke om disse har solgt som forventet.