Dead Island 2 har været en massiv succes for Deep Silver, og i forlængelse Embracer Group, der kalder det en af deres største lanceringer til dato. Så hvad kommer Dambuster Studios til at gøre for at udnytte denne succes?
Jo, der er naturligvis mere indhold på vej. Udvikleren har nemlig delt deres nye roadmap for Dead Island 2, hvor det fremgår at der er to store udvidelser planlagt.
Den ene hedder "Haus", og udkommer i løbet af vinteren 2023. Den beskrives således:
"How does a billionaire prepare for the zombocalypse? A techno-death cult with a healthy splash of debauchery and gore!"
Den næste, som lander i foråret 2024, hedder SOLA Festival, og beskrives således:
"Welcome to the SOLA festival. Where LA's party people can greenwash their way to ecstasy and save the planet, one rave at a time."