Dansk
Gamereactor
artikler

De bedste indiespil der kommer i 2017 (og deromkring) - del 1

Vi har lavet et grundigt overblik over de spændende indie-titler, som vi ser meget frem til at få i hænderne i det kommende år - og deromkring.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har samlet en kæmpe lang liste (i tilfældig rækkefølge), over de indiespil, som vi på redaktionen ser rigtig meget frem til udkommer i løbet af de næste tolv måneder (højst sandsynligt, i hvert fald) og lidt til. Listen har vi delt op i fem bidder, så den er lettere for dig at fordøje. Værsgo!

Yooka-Laylee(PC, PS4, Switch og Xbox One)
Den spirituelle efterfølger til det velkendte og højtelskede Banjo-Kazooie udkommer endelig i april måned (den 11. april for at være helt præcis). Alt som Playtonic Games har vist frem, har været præcis det, som fansne har længes efter; open world, masser af ting man kan samle på, en kæk humor og en farverig samling af karakterer. Yooka-Laylee har en masse potentiale for at blive en af de sjoveste, skønneste og mest hjertevarmende spil i 2017. Vi glæder os!

HQ

Hellblade: Senua's Sacrifice (PC, PS4)
Udviklerne Ninja Theory kalder Hellblade for et "independant AAA game". Det blev annonceret tilbage i 2014 og fik med det samme ros for sit koncept. Som nogen måske kan se i trailerne, er spillet baseret på keltisk mytologi, og historien handler om hovedpersonen Senua's personlige rejse gennem en underverden fyldt med psykotiske manifestationer af hendes eget sind, og det ser ud til, at det har en stærk historie at fortælle.

Dette er en annonce:
HQ

Rain World (PC)
Indie-udgiveren Adult Swim ved virkelig, hvordan de skal udvælge de helt rigtige spil, og Rain World er ingen undtagelse. I denne platformer, der ser noget så herlig ud, påtager spilleren sig rollen som en nomadisk snegle-kat (ja, du læste rigtigt...) og kravler sig vej gennem baner med et tydeligt industrielt præg som både bytte og jæger.

HQ

Cuphead (PC, Xbox One)
Cuphead er en af de meget ventede titler her på Gamereactor-redaktionen og er på mange måder unik. Det ligner en klassisk tegnefilm fra 30'erne, og med sit fantastiske design vandt det vores hjerter allerede ved første blik. Det er en Run-and-gun platformer, hvori vi følger hovedpersonen Cuphead i hans mission på at tilbagebetale en gæld til djævlen, og det gør han ved at gennemføre de forskellige baner og nedlægge bosser.

Dette er en annonce:
HQ

Bloodstained: Ritual of the Night (PC, PS4, Xbox One)
Metroidvania-spil er stadig populære den dag idag. I spidsen for udviklingen af Bloodstained finder vi den tidligere Castlevania producer, Koji Igarashi. Mange anser dette for at være en spirituel efterfølger til serien, og det er nok ikke svært at få øje på hvorfor på grund af de mange ligheder og det faktum, at Igarashi selv arbejder på det. Godt nok er spillets udgivelsesdato først planlagt til 2018, men vi holder stadig et vågent øje på titlen!

HQ

Death's Gambit (PC, PS4)
Death's Gambit er en action-RPG titel, der lader til at samle sin inspiration fra Dark Souls. Historien, som vi følger i spillet, handler om en dødsagent, som kommer til at stå overfor nogle særligt svære udfordringer. Spillet er nemlig designet specielt til at være svært, og udviklerne White Rabbit har advaret os om, at vi kommer til at fejle og dø mange gange. Hver boss vil kræve en ny strategi, så når spillet udkommer, må vi væbne os med tålmodighed og ihærdighed!

HQ

Outlast 2 (PC, PS4, Xbox One)
Det første Outlast-spil var et fantastisk horror-spil. Det var en intens oplevelse fra start til slut, der hele tiden holdte dig på kanten af dit sæde og fik de nervøse trækninger til at gå amok. Outlast 2's udgivelsesdato er planlagt til i år, og det ser ud til at blive mindst ligeså godt som sin forgænger - hvis ikke bedre! Så horror-fansne derude kan godt forberede sig med beskyttende puder foran ansigtet og en masse mod, så de er klar, når Outlast 2 lander.

HQ

Ashen (PC, Xbox One)
At forme og pleje forhold er hjertet af RPG-spillet Ashen. Her handler alt om, hvem du stoler på. Hver person, du møder, har en evne, som kan hjælpe dig og øge dine chancer for overlevelse. Men tør du stole på dem? Spillet er en open world titel og vil have et ikke-lineært fremgangssystem, og som udviklerne, Aurora 44, siger om spillet: "simply being in a different place at a certain time will alter the story in dramatic ways".

HQ

Moonlighter (PC, PS4, Xbox One)
Butiksejerne, vi møder i spil, får generelt ikke meget anerkendelse til trods for, at det er dem, der giver dig det nødvendige udstyr på din rejse. I Moonlighter bliver der dog sat fokus på disse butiksejere, og her får de endelig den opmærksomhed, de fortjener! Will er en af disse butiksejere, og han går selv lidt med et drøm om at blive helt. Spillet er en rogue-lite titel med dungeons, der ændrer sig undervejs, så tingene hele tiden forbliver interessante.

HQ

Legrand Legacy (PC)
Legrand Legacy er et JRPG, som er lavet af det selvstændige indonesiske hold kaldet Semisoft. I spillet ser vi et taktisk tur-baseret kampsystem, som helt sikkert vil glæde fans af genren, samt et 2.5D visuelt design der ser fantastisk ud og giver spillet et anime-agtigt udtryk. Spillet har også håndtegnede 2D baggrunde, som virkelig skiller sig ud. Desværre nåede Legrand Legacy ikke sit Kickstarter-mål i første omgang, hvilket virkelig en skam. Men heldigivs har holdet sagt, at de ikke giver op! Vi håber, at se gode nyheder fra spillet snart!

HQ

Aven Colony (PC)
Aven Colony er et spil, hvor du skal bygge din egen by, og selvom det lyder, som noget vi har hørt mange gange før, så skiller dette spil sig alligevel lidt ud. I Aven Colony skal du bygge din by på Aven Prime, en mærkværdig ny verden fyldt med udfordrende miljøer, som spillerne skal håndtere undervejs, efterhånden som de udbygger deres nye imperium på denne fjerne planet. Byg bygninger, hold styr på dine ressourcer og sørg for at dit folk er glade - Aven Colony ser ud til at være en interessant fortolkning af genren.

HQ

Below (PC, Xbox One)
Vi har ventet på Below i et stykke tid nu - faktisk blev spillet allerede annonceret tilbage i 2013. I dette action-eventyrsspil ses alt fra et fugleperspektiv, og som spillets navn måske antyder, så skal du altså udforske den dybe verden, der gemmer sig under overfladen. Capybara har i stilhed arbejdet sig fremad med spillet, og det kunne se ud til, at 2017 bliver året, hvor vi endelig får denne ambitiøse titel i hænderne og får at se, om den kan leve op til de høje forventninger.

HQ

Crossing Souls (PC, PS4/Vita)
Der er fem spilbare karakterer at vælge imellem i dette 80'er-baserede action-eventyrs RPG, og hver af disse har deres egne unikke evner og våben, som skal hjælpe spilleren med at klare udfordringerne, der ligger foran dem på deres vej. Vi har ikke hørt så meget fra dette spil på det seneste, så vi må antage, at udviklerne har travlt med at få spillet færdigt. Men det ser så sandelig skønt ud, så vi krydser stadig fingre for, at 2017 skal blive året, hvor det lander.

HQ

Doko Roko (PC)
Endnu en roguelike på listen her, som efter planen skulle udkomme i år, er Doko Roko. Spillet er et 2D vertikalt actionspil, med en stor fed streg under action. Det skulle nemlig være pakket med tempofyldt action og en interessant og fængende atmosfære samt et visuelt udtryk, der er ganske iøjenfaldende. Verdenen i spillet bliver bliver skabt hen ad vejen og er lavet i hånden. Ifølge spillets Kickstarter-side er den forventede udgivelsesdato i oktober i år.

HQ

Følg med på et senere tidspunkt, når vi ruller del 2 af listen ud!

De bedste indiespil der kommer i 2017 (og deromkring) - del 1


Indlæser mere indhold