I går kunne God of War-seriens skaber ikke længere holde sig. Således lød det på Twitter:
"Fuck it - it's less than a week away and I'm allowed to confirm it anyway at this point: we are making a new God of War".
Vi forventer mere omkring dette i forbindelse med Sonys 20-års jubilæum. Den 3. december er det således 20 år siden, at den første Playstation udkom i Japan, og vi regner med at Sonys i de kommende dage vil byde på en del fan-service med fokus på PlayStation.
Her på Gamereactor får du en stor artikel om fødselsdagen for PlayStation til midnat.
Det er dog endnu ikke officielt bekræftet, men med mindre Kratos har givet David Jaffe hjernerystelse, er det så sikkert som amen i kirken, at vi får mere at se til serien på et tidspunkt.