Darkspore

Da Darkspore blev annonceret på EA Showcase lige før Comic-Con, havde jeg svært ved at få et ordentligt indtryk af det. Det lignede en slags Diablo i rummet, der var noget med creature creator-teknologien fra Spore, og vistnok et eller andet med co-op, men det var ikke rigtig et spil jeg ligesom vidste hvor jeg havde.

Men i går fik jeg mulighed for at prøve det på Gamescom, og der faldt den famøse tiøre pludselig. Jeg ved nu præcis hvad Darkspore er, og hvorfor det er et spil, der er værd at holde øje med.

Ja, det ligner Diablo i rummet. Producer Thomas Vu sammenligner det selv med både Diablo og Torchlight, så man må sige at Maxis snakker lige ud af posen. I modsætning til forbillederne foregår Darkspore i et science-fiction-univers, der spænder over en lang række eksotiske planeter. Demo-banen, vi prøvede, bestod for eksempel af store is-øer, der flyder på et hav af brændende plasma. Spændende!

Men universet er underordnet i forhold til kernen i gameplayet, og her skiller Darkspore sig også ud fra andre actionrollespil. Hvor man i spil som Diablo og Torchlight har én figur, som man bygger op i løbet af sin vej gennem spillet, så har man i Darkspore mange. Rigtig mange.

De kan inddeles i fem forskellige grupper, der overordnet definerer deres evner og roller. De er Quantum, Plasma, Cyber, Necro og Nature, og selvom der ikke er plads til at detaljere deres forskelle her (for ikke at nævne at jeg bestemt har glemt en detalje eller to i farten), så er nogle bedst til nærkamp, andre til angreb på afstand, nogle er bedst til støtteroller, mens andre har underlinger til at klare det beskidte arbejde for sig.

Man udvider løbende sin samling gennem spillet, og kan frit bytte våben og items mellem dem, for på den måde at finindstille og optimere deres evner og styrker. Og der er rig mulighed for at personliggøre og finpudse - systemdesigner Paul Sottosanti kommer fra en baggrund i Magic: The Gathering, det populære kortspil der med over 10.000 kort at vælge imellem har en enorm dybde, og Maxis forsøger at skabe noget lignende med Darkspore.

Man vælger tre af sine figurer til hver bane. Man styrer kun én af dem ad gangen, men kan mere eller mindre skifte frit mellem dem, kun begrænset af en cooldown på omkring et halvt minut. De har som sagt alle deres særegne evner - én er måske bedst til nærkamp, mens en anden bruger afstandsangreb. Men de bidrager også hver især med en såkaldt squad-ability, en evne som kan aktiveres, uanset hvilken figur man spiller med. Det kan for eksempel være en kraftig healing-effekt, eller en rod-effekt, der holder fjender fast. Hvis ens figur dør, må man skifte til en af de andre, og man har ikke længere adgang til hans squad-ability (men han bliver genoplivet når missionen er slut).

I stil med Left 4 Dead har Darkspore også en såkaldt AI Director, en kunstig intelligens der vælger hvilke fjender man skal møde på missionen, og hvornår man møder dem. På den måde kan man spille samme bane igen og igen, og stadig få en ny oplevelse hver gang. I starten af hver mission kan man se hvilke fjender, AI'en har valgt, og her er det vigtigt at være opmærksom. For fjenderne følger nemlig de fem samme grupper, der definerer ens helte, og de er immune over for angreb af deres egen type. Er der Plasma-fjender på en given mission, er det derfor bedst at lade sin Plasma-helt blive hjemme. Man kan skifte frit ud i sin squad inden man starter missionen, så man kan justere i forhold til AI'ens valg.

Som i enhver anden Diablo-klon, er loot selvfølgelig også i højsædet i Darkspore. Udover de våben og items, som døde fjender efterlader, belønnes man også med et tilfældigt stykke loot efter hver mission. Afhængigt af hvor godt man klarede missionen, eller opnåede visse achievements, stiger ens chance for at modtage et sjældent stykke loot.

Man kan også vælge at sige nej til slutbelønningen, og i stedet satse på at klare to missioner i træk. I den bane vi spillede, ville vi i slutningen blive belønnet med et level 14 item. Det tal siger ikke så meget i sig selv, men hvis vi valgte at sige nej, og i stedet satse på at klare en mission mere, kunne vi potentielt blive belønnet med to level 21 items i stedet for - en besnærende tanke! I sidste ende er det op til ens tålmodighed. En mission varer cirka 10 minutter, så hvis man kun har brug for et hurtigt fix, vil man måske nøjes med at tage imod den første belønning. Men har man en time eller to at slå ihjel, er det måske mere lokkende at gå efter tre, fire eller fem missioner i træk, og få langt mere værdifulde items.

Altså ser Darkspore ikke bare ud til at blive et gedigent actionrollespil, men også et der har potentiale til at byde på langt større dybde end vi hidtil har set i genren. Hele spillet kan spilles i co-op, med de samme figurer man bruger, når man spiller alene. I stil med World of Warcraft gemmes ens figurer og fremgang på en central server, så man kan spille videre på sit spil, uanset hvor man er, så længe der er netforbindelse. Vi spillede co-op med fire spillere, da vi prøvede Darkspore, og det virkede glimrende - på trods af at vi alle var fuldstændig grønne, og var lettere forvirrede over de mange evner og dyr, vi pludselig skulle lære.

Darkspore ser måske lidt tilforladeligt ud ved første øjekast, men den smule af spillet vi har set, viser et enormt potentiale. Hold øje med denne titel - den kan nemt blive en af de helt store overraskelser i 2011.