Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Darksiders II

Darksiders II

Vigil Games er tilbage med en efterfølger til den let oversete nyklassiker Darksiders. Læs hele to Darksiders II-anmeldelser her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

War, en af apokalypsens fire ryttere, siges at have forstyrret balancen mellem godt og ondt. Det er kun tilladt at blande sig, når Apokalypsens Syv Segl er blevet brudt. Men de var åbenbart alle intakte, da War pludselig befandt sig på Jorden. Krig brød ud mellem himmel og helvede, og Jorden sank ned i kaos. I spillet Darksiders forsøgte War på vegne af Jordens øverste råd at finde ud af hvad der stod bag alle disse begivenheder. De stolte og mægtige ryttere var blevet sårbare, men det var hans eneste chance. I slutningen af det første spil blev seglene faktisk brudt, og deres skrig blev efterfulgt at de øvrige tre ryttere.

Darksiders II handler op apokalypserytteren Death. Han ved, at hans bror har fået skylden for ubalancen og menneskehedens endeligt, man han tror ikke på anklagerne. Death vil rense sin brors navn. Der er gået over 100 år siden da, og rytteren må acceptere, at han næppe vil finde ud af hvad der virkelig er sket. Og han vil utvivlsomt ikke være i stand til at bevise det over for det øverste råd.

Darksiders II

Men han kan forsøge at genskabe balancen. Så han sætter ud for at finde Crows far, hemmelighedernes vogter. Han kender sandheden, og måske kan han hjælp med at råde bod på forbrydelserne og bringe menneskeheden tilbage til Jorden. Det er en vanvittig plan, men Death vil hjælpe sin bror, koste hvad det vil. Dette er drivkraften bag hele spillet, den grundlæggende handling i Darksiders II. Og hvis det rent faktisk lykkedes, tænker Death, vil anklagerne mod War ikke længere være så tung en byrde at bære.

Dette er en annonce:

Vigil Games fortæller deres historie på fantastisk vis, og tegner et interessant billede af rytteren. Enhver, der er bekendt med Det Gamle Testamente, vil også forstå de mange henvisninger og kendte skikkelser. Darksiders II kan selvfølgelig spilles uden denne viden. Det fortæller sin egen historie om den korruption, der spreder sig gennem verdenen, og som hverken lys eller mørke kan stoppe. Men uden at kende denne del af bibelhistorien, er der sikkert nogle spørgsmål, man ikke vil få besvaret.

Gameplayet minder om det fra seriens debut. Vi besøger storslåede slotte, dungeons og spændende landskaber. Rummeligheden og åbenheden var et af det første spils store styrker, og det mærker vi endnu tydeligere denne gang. Alligevel er hele spillet lagt ud som perler på en snor. Man kan ikke fare vild, men spillet indbyder alligevel til at vandre rundt og udforske verdenen. Overalt er der noget at opdage, og selv de valgfrie dungeons er som små fuldbyrdede eventyr.

Darksiders II

Til trods for lighederne er Death meget anderledes end sin bror War. I modsætning til den tunge, kølige kriger fra forgængeren styrer vi nu en mere væver, hurtig gut, der er slank og manøvredygtig. Death er mere tilbøjelig til at undgå farerne. Og evnerne fra dette system kan forstærkes yderligere. Udover det konfronterende Harbinger-talenttræ er her nu også et nyt, nemlig Necromancer. I stedet for at søge den direkte kontakt og styrke vores våben til nærkamp, er denne tilgang baseret på at hidkalde onde ånder og krager, der automatisk angriber fjenderne.

Dette er en annonce:

Her er mange simple kampe mod få modstandere. Men der er også større slag, hvor vi skal nedkæmpe små horder af omkring ti modstandere, og hvor flere kommer til undervejs. I disse øjeblikke bliver skærmen fyldt og travl. Vi prøver bravt at sigte efter en fjende, mens vi blindt slår og hugger omkring os, og til tider trykker på knappen til at undvige.

Men trods alt dette kaos, og stunder hvor vi holder mere øje med livsmåleren end selve kampen, er disse øjeblikke fremragende. At besejre så mange modstandere er en fest som fans af God of War allerede kender. Holder man af den slags spil, vil man elske de fantastiske bosser, store som små. Og i modsætning til Kratos' udskejelser er det sjældent, at man ser en quick time event - som regel håndterer man alting selv.

Darksiders II

Udviklerne har også skelet til de moderne Prince of Persia-spil, så Death kan klatre og glide op og ned af vægge. I modsætning til preview-udgaver af spillet er styringen nu kommet på plads, og det er sjældent at man bryder spillets silkebløde flow. Grunden er, at flere unødvendige gameplay-elementer er blevet fjernet, og det der er tilbage er slående smukt at spille, med rolige klatrepassager der giver et behageligt afbræk fra de heftige kampe.

Det eneste sted, hvor spillet egentlig skuffer, er slutningen. Det sidste slag var for mit vedkommende næsten en lige så stor skuffelse som den i Prince of Persia: The Sands of Time. Vigil Games sætter farten op i eventyrets sidste del, men i stedet for at suse mållinjen kvæler de i stedet speederen, og så går motoren i stå på de sidste få meter.

Darksiders II

Og det er ikke fordi at plottet er skabt med henblik på efterfølgere, så vi ikke får en rigtig afslutningen. Historien om Death rundes af, også selvom den kun er del af en større helhed. Nej, den flade smag kommer ganske enkelt af den stadigt stigende spænding, der simpelthen ikke kan bære til sidst. Det er lidt af et antiklimaks, men et vi godt kan acceptere, når vejen dertil er så god som den er.

Kigger man på detaljerne er Darksiders II også et flottere og mere poleret spil end sin forgænger. Hvor etteren trak tydelig inspiration fra Legend of Zelda-serien, bliver linjerne mere utydelige af de nye elementer. Her er akrobatik som i Prince of Persia. En sektion i de senere dele af spillet minder om en zombie-shooter. Måden man samler grej og våben minder om Diablo. Og så er der selvfølgelig indflydelsen fra God of War og førnævnte Nintendo-titel.

Darksiders II

Ikke desto mindre er Darksiders II sit eget. Ikke nok med at blandingen af forskellige elementer har formet et helt nyt produkt. Darksiders-seriens stil er hvad der gør den til noget helt særligt. Uden creative director Joe Madureira ville spillets sjæl mangle. Jeg har sjældent set noget, der er så smukt i sit design, som underverdenen i dette spil er. Og der er rigeligt med den slags øjeblikke, der ganske enkelt overrasker os.

Og selvom der er grafiske mangler, så ser spillet fantastisk ud. Det er de små ting, som de små kranier på dørene i skyggeriget, hvis øjne blinker grønt jo tættere vi kommer på dem. Det er variationen og opmærksomheden på detaljer, som vi allerede kender fra forgængeren. Og lydsiden gør også et fantasitsk arbejde.

Historien er flot arrangeret, så i sidste ende betyder det ikke noget hvor inspirationen til spillet kommer fra. Darksiders II's store bedrift er, at det sømløst samler alle disse forskellige ideer, giver dem sin egen stil, og derved skaber en helt ny oplevelse. Det er en spilbar tegneserie, der holder niveauet fra start til - tjaeh, lad os sige næsten til slut.

HQ
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
Darksiders II
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Skønt design, spændende fortælling, enormt omfang
-
Slutningen skuffer lidt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Thomas Blichfeldt

Darksiders II virker mest af alt som et spil designet af en udvikler, der aldrig er blevet gjort bekendt om begrebet "restriktioner". Her er en efterfølger der uden problemer blander et dybt kampsystem der minder om det fra God of War, med puzzles der flere steder er Nintendos Zelda-serie værdige. Den slags gjorde det første spil dog også, så derfor har Vigil Games yderligere fyldt på med loot denne gang, og den evige jagt på bedre magisk udstyr passer simpelthen bedre ind i formularen end man havde turdet håbe på.

Mere end noget andet er Darksideres II dog et spil der i omfang og størrelse får seriens første kapitel til at ligne et semikedelig amatørforsøg. Historien er denne gang langt bedre integreret, rollespils-elementerne langt dybere, opgaverne mere gennemtænkte og spillets pacing meget bedre.

Faktisk har det indtil videre kun været kameraet der har givet lidt problemer i Vigils efterfølger, og dets hektiske flaksen omkring har betydet at jeg et par enkelte gange har måtte bruge et par unødvendige sekunder på at hitte hoved og hale i hvordan det har placeret sig.

Darksiders II er ikke kun en efterfølger til alle de der har tørstet efter mere af serien, men en oplevelse af et sådan format, at ingen fans med lyst til et godt actioneventyr, bør lade det gå sig forbi.

9/10

Brugeranmeldelser

  • Stampe128
    Efterfølgeren til det glimrende, men forbigåede, Darksiders er landet. Denne gang er det Deaths tur til at kæmpe sig gennem dungeons fyldt med... 8/10
  • Nike
    Jeg samlede for cirka et års tid siden det første Darksiders op, af ren nysgerrighed. Spillet så okay ud, men det var først da spillet faldt... 7/10

Relaterede tekster

Darksiders IIScore

Darksiders II

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Eiser - GR DE

Vigil Games er tilbage med en efterfølger til den let oversete nyklassiker Darksiders. Læs hele to Darksiders II-anmeldelser her.

0
Darksiders-serien på tilbud på GOG.com

Darksiders-serien på tilbud på GOG.com

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

GOG.com har denne uge tilbud på en række spil, deriblandt Darksiders-serien. Det originale Darksiders kan anskaffes for kun 35 kroner, mens Darksiders II: Deathinitive...



Indlæser mere indhold