Dark Souls II: Scholar of the First Sin

Støvet har knap nok nået at lægge sig efter From Softwares bragende succesfulde udgivelse af Bloodborne, før genudgivelsen af sidste års Dark Souls II kom på butikshylderne. Med undertitlen Scholar of the First Sin, udsigten til langt pænere grafik på den nye generation af konsoller og ikke mindst et utal af finjusteringer i gameplayet, er der mange fans, som er nysgerrige om, hvorvidt denne udgave er værd at investere i. Som garvet Souls-spiller, og forfatter af det oprindelige spils anmeldelse, har jeg endnu en gang taget turen gennem Drangleic på min PS4, og her er mine oplevelser.

Scholar of the First Sin er uden tvivl den flotteste version af Dark Souls II til dato. Alle teksturerne er knivskarpe, lyseffekterne er endnu mere imponerende og den højere framerate på 60 fps gør det til en fryd for øjet at spille. Styringen føles også langt mere responsiv takket være den højere billedopdatering, hvilket hjælper meget i de sektioner af spillet, hvor man skal bevæge sig hen over smalle planker såvel som i kampene, hvor et veltimet rullefald kan betyde forskellen på succes og fiasko. Spillet lider dog stadig lidt af originalens til tider tydelige sky-box, og landskaber i det fjerne kan på visse tidspunkter stadig godt ligne papirudklip, men dette kan tilgives, da man for det meste alligevel fokuserer på, hvad der foregår lige foran en.

Som en lille gulerod for de erfarne Dark Souls II-spillere, har From Software haft travlt med at arbejde på fjendeplaceringerne. Det betyder, at man nu kan finde langt mere udfordrende fjender i visse områder, og der er også lagt et par overraskelser ind hist og her, så man igen skal være på vagt over, hvad der gemmer sig rundt om hjørnerne. Det fungerer godt for en spiller som mig, der har lagt over 200 timer i originalspillet, men den større udfordring kan måske afskrække nybegyndere, især i starten af spillet. Der er dog ingen udfordringer, der er umulige, og skulle man komme til at sidde fast, er spillets co-op-del også tilbage, og den er bedre end nogensinde.

Som noget nyt i Dark Souls II, er der blevet skruet op for antallet af online-spillere, så det nu er muligt at spille fire sammen på en gang. Tallet stiger oven i købet til seks spillere, hvis to fjendtlige spillere invaderer, så hvad der før var begrænset til mindre kampe, kan nu udvikle sig til små slag. Det kan også tydeligt mærkes, at serverne er blevet opgraderet, og det sker langt sjældnere, at man kommer til at spille med nogen, hvor forbindelsen er så sløv, at det bliver uspilleligt. Indførslen af en ny ring, der sluger alle de sjæle man tjener, gør det også muligt at begrænse ens Soul Memory niveau, hvilket betyder at man har nemmere ved at spille spillet, uden at bekymre sig om at komme fra langt i level fra sine venner. Det er tydeligt at udviklerne har opdaget vigtigheden i den direkte online-del i deres spil, og der er virkelig blevet kælet for funktionaliteten i denne ombæring, hvilket er et kæmpe plus.

Scholar of the First Sin indeholder også alle tre DLC-pakker, som har været udgivet til spillet. Disse pakker udvider spillets indhold betydeligt, og det må siges, at man får noget for pengene med denne udgave. Garantien for at andre spillere også har adgang til ekstraindholdet betyder tilmed, at det er langt nemmere at finde hjælp, skulle man gå hen og få brug for det.

I min oprindelige anmeldelse af Dark Souls II roste jeg det for den gode udfordring man fandt i spillet, altimens jeg fandt grafikken en smule mangelfuld på den gamle konsol. Det må siges at udfordringen i den grad stadig er at finde, og så lidt til. Det er fedt for en garvet spiller, men kommer man til som nybegynder, kan jeg forestille mig at det højere niveau kan virke en smule afskrækkende. Til gengæld har grafikken fået det nødvendige skub i den rigtige retning, og derfor er mit tidligere kritikpunkt af denne ikke længere gældende.

Så er spørgsmålet bare om det er værd at investere i, hvis man allerede har spillet det originale, og her er mit svar både og. De nye fjendeplaceringer og små overraskelser rundt omkring er helt sikkert et frisk pust, men det er nok ikke alle, der ser det som nyskabende nok til at smide penge efter. Har man til gengæld ikke spillet det fantastiske DLC-indhold, er der god grund til at investere i spillet igen, og den forbedrede online-del og højere fps gør det svært ikke at anbefale, selv for folk som har spillet originalen til ukendelighed.