Jeg har til dato spillet Dark Souls 2 i 198 timer, fordelt på seks forskellige karakterer. Jeg har gennemført spillet fire gange, og jeg kan stadig ikke få nok, så da spillets første DLC pakke, Crown of the Sunken King, blev udgivet, var det næsten som juleaften for mig. En kort, men yderst tilfredsstillende juleaften.
Crown of the Sunken King er første del af spillets Lost Crowns-trilogi, og finder sted i en kæmpe underjordisk grotte. Her er man for det meste er omgivet af stejle klippeskråninger, og underlige konstruktioner, der kan hæves og sænkes ved hjælp af forskellige pyloner. Disse konstruktioner bruges til at danne broer og elevatorer, så spilleren kan komme frem til målet, nemlig en kæmpe pyramide i midten af grotten. Inde i pyramiden er der helt nye udfordringer, i form af forskellige fælder, og en ny type fjende, der kan få selv den mest erfarne Dark Souls spiller til at skrige i frustration, i hvert fald indtil man regner den irriterende simple løsning ud. Det nye område er i sin helhed meget flot, især når man når det første bål, og kan kigge ud over hele banen fra en høj klippe. Der er stadigvæk ikke tale om nogen grafisk revolution, men udsigten er bjergtagende, mens den samtidigt overvælder, da man kan se hvilken udfordring man har foran sig.
Det nye indhold er beregnet til at blive spillet af mere erfarne Dark Souls-spillere. Dette kan klart mærkes på sværhedsgraden, som der igen er blevet skruet op for med mere hårdføre fjender, der tilmed angriber i større grupper. For så lige at komme lidt ekstra glasur på kagen, foregår størstedelen af kampene på de meget smalle broer og klipper, hvor ethvert lille fejltrin betyder en øjeblikkelig død for ens figur, hvilket i mange andre spil nok ville være negativt, men som i denne kontekst virkelig fungerer godt, da man er nødt til at ændre sin spillestil en smule fra hvad man har været vant til, bare for at kunne håndtere spillets simple fjender, der i øvrigt næsten alle benytter sig af gift, eller gasser, der ødelægger udstyr og våben. Bonusinfo: Jeg vil råde enhver der vil kaste sig over det nye indhold til at medbringe en god mængde antigift-items, især hvis ens figur ikke i forvejen har mange points i poison resist.
Ud over de simple fjender, er der selvfølgelig også bosskampe. Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ikke vil ødelægge nogen overraskelser, men jeg kan sige at de er blevet bedre til at håndtere kampe mod flere spillere, noget som de oprindelige bosser ikke altid var for gode til. Det betyder at man ikke længere bare kan medbringe to andre spillere, og på den måde være sikret en sejr, hvis bare man holder sig væk fra kampen. Det er meget velkomment, at udviklerne har indset hvor meget spillerne benytter sig af coop-funktionen i spillet, men det betyder desværre også at bosserne er næsten umulige at klare alene, så hvis man ikke er fan af at spille med andre personer, eller ens spillekonsol ikke er koblet op til nettet, må man finde sig i at skulle bruge de mindre kvikke computerstyrede hjælpere.
Med hensyn til coop, har udviklerne også indført en ganske interessant feature. Det er nemlig muligt for folk der ikke ejer DLC-indholdet, at få lov til at komme ind og spille med dem der har købt det, ved hjælp af nogle specielle statuer, der findes lige ude foran døren til det nye område. Man placerer ganske enkelt sit summon sign ved foden af en af statuerne, og ens tegn vil dukke op ved nogle lignende statuer i det nye område. På den måde har spillere med adgang til indholdet rig mulighed for at få hjælp, og dem der ikke ejer indholdet endnu kan få et lille smugkig på hvad der befinder sig på den anden side af dørene. Meget smart tænkt af udviklerne, og det skal de have ros for.
Crown of the Sunken King er svært, og det er en god ting i Dark Souls-universet. Det tog mig cirka syv timer at gennemføre, men hvis jeg havde klaret det uden at dø, kunne jeg nok have gjort det på den halve tid. Det lyder måske ikke af så meget, men jeg følte faktisk at det var en tilpas mængde indhold og spilletid for denne type DLC. Med den mærkbart større fokus på coop-delen af spillet, har udviklerne formået at holde sværhedsgraden oppe, selv med to hjælpere, hvilket var noget det oprindelige indhold godt til tider kunne mangle. En lille fanservice i løbet af den sidste boss kamp, som jeg ikke vil afsløre her, viser også at udviklerne lytter til deres spillerbase, også selvom der er tale om et mere kosmetisk easter egg, end noget andet.
Hvis du er fan af Dark Souls 2 kan jeg kun på det varmeste anbefale det nye indhold. Det nye område er interessant, fjenderne er sværere end nogensinde, og længden er lige tilpas lang til at man føler man har fået noget for pengene, især hvis man har investeret i et Season Pass. Personligt kan jeg ikke vente til at næste kapitel udkommer til august, hvor jeg selvfølgelig nok skal være her med endnu en anmeldelse.