Dansk
Gamereactor
nyheder
Dark Souls

Dark Souls dropper GFWL på PC til fordel for Steam

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

PC-udgaven af Dark Souls skiller sig snart af med det udskældte Games for Windows Live-system, meddeler Bandai Namco. Som det er sket med så mange andre prominente GFWL-titler i år, flytter Bandai Namco spillet over på Valves Steam-tjeneste i stedet.

Det i sig selv vil sikkert være en god nyhed for mange PC-ejere, men glæden stopper ikke der. Bandai Namco fortæller nemlig, at det vil være muligt at flytte sine savegames og achievements med over - noget der ellers ikke var muligt i spil som Batman: Arkham Asylum og Bioshock 2, da de droppede GFWL til fordel for Steam.

Skiftet kommer til at ske i løbet af november. Nøjagtige datoer kommer senere. Du kan finde mere info på Bandai Namcos Tumblr.

Tidligere på året lukkede Microsoft ned for Games for Windows Live-tjenestens onlinebutik, hvilket betyder at det ikke længere er muligt at købe spil eller DLC til sine GFWL-spil gennem den. Det, sammen med vedholdende rygter om at tjenesten ville lukke helt ned, har fået flere udviklere til at migrere deres spil over til Steam i stedet.

Dark Souls

Relaterede tekster

Dark SoulsScore

Dark Souls

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Elfving - GR SE

From Software følger op på det supersvære Demon's Souls med et endnu hårdere rollespil. Vi bringer to anmeldelser af spillet her.



Indlæser mere indhold