Dark Nights with Poe and Munro

I 90'erne var der en periode, hvor næsten alle eventyrspil skulle være det man kalder FMV'er. Det står for Full Motion Video, og er mere eller mindre spil, med en masse gåder, videoklip, og dårligt skuespil. Eksempler fra dengang er Gabriel Knight, Phantasmagoria, og mest kendt er nok The 7th Guest. Videoen var ultra komprimeret og pixeleret, men hvor var det bare fedt, at man kunne se videoklip på sin PC og sit 2X Speed CD-ROM-drev. Genren døde ud hen imod slutningen af det sidste århundrede, men er sidenhen vendt tilbage i takt med at videoteknologien er blevet bedre, og harddiskene er blevet større. Et af de studier som har bragt FMV-genren tilbage i rampelyset er D'Avekki Studios, som i løbet af de sidste par år har udgivet The Infectious Madness of Doctor Dekker, og senest The Shapeshifting Detective, som jeg selv anmeldte, og var meget imponeret over.

Deres nyeste skud på stammen er Dark Nights with Poe and Munro, som er en forgænger til The Shapeshifting Detective, og fokuserer på de to charmerende radioværter Poe og Munro, som man møder undervejs i spillet. Dark Nights with Poe and Munro er inddelt i seks kapitler, som alle fortæller forskellige historier om de to radioværters eskapader i den lille engelske by, August. Ellis Munro er en rødhåret, naiv kvinde, med de største dådyrøjne jeg har set længe, og John Pope, eller Poe, er en ærkeengelsk, sofistikeret mand med talegaverne i orden. Disse to karakterer har en helt exceptionel kemi, og de har også måske noget kørende med hinanden, hvilket er et problem, da Poe vist nok er en smule gift. Ups! Så de seks episoder er alle fyldte med gnister og intriger imellem de to og deres usagte og forbudte kærlighed. Det er denne kemi, der har hovedrollen i de seks episoder, men hver af dem har en overordnet historie, som gør at de to bliver testet på forskellig vis.

Episode 1 handler om en aften i studiet, hvor Poe og Munro, som sædvanlig, underholder August med deres snak. Her modtager de pludselig et opkald fra en mand der hedder Frankie. Han er en smule morderisk, og truer med at slå de to værter ihjel. Herefter følger der en intens kamp for overlevelse, som jeg ikke vil afsløre udfaldet af her. Man træffer så forskellige valg ved at trykke på markerede punkter på skærmen, og disse valg kan komplet ændre hvordan historien ender. Episoden er nok 30 minutter lang, men hvis man skal udforske alle valg, så firedobles spilletiden mindst. Dette gælder for alle seks afsnit.

I den anden episode er Poe og Munros radiostation løbet tør for penge, og de to har derfor besluttet at lave en fundraiser, som hedder, "In Bed With Poe and Munro". Her vil de to streame dem selv i en seng i 24 timer for at samle penge ind. Pludseligt ser de begge spøgelser, og en morder med kaninhoved på er der også plads til i dette ret syrede afsnit. Det er dog helt vildt sjovt, fordi kemien er så god mellem de to, men også fordi dialogen er ganske godt skrevet.
I episode tre skal de to på jagt efter en kidnappet ung mand, som en af Poe og Munros lyttere har bortført. Her skal man så snakke med forskellige mistænkte, for at redde den unge mand, og lykkedes det ikke, dør han desværre. Denne episde ændrer eksempelvis reglerne for hvordan spillet skal spilles, og variationen er velkommen.

Ved du hvad? Lad os da egentlig bare fortsætte med at opsummere hver episode, så du bliver lidt klogere på hvad dette univers egentlig er. I den fjerde episode bliver Munro ført tilbage til tidligere liv af en clairvoyant, mens Poe sender det live til alle Augusts borgere. Her krydser spillet med The Infectious Madness of Doctor Dekker, og man ser Munro i en helt anden version. Hun sidder nu på en stor lædersofa, og mener selv hun kan læse folks tanker. Denne del er igen helt anderledes end resten af episoderne, da spilleren selv er udspørgeren, og episoden føles mere som et forhør end en historie, som de andre episoder. Her skal Leah Cunards skuespil nævnes, da hun slet ikke er til at kende, som Munros tidligere identitet.

Den næstsidste episode er mere som de to første episoder, og omhandler vareulve, hemmelig statslige forsøg, og en småskør mand, som gerne vil redde de to radioværter fra en dødelig skæbne. Dette er uden tvivl den svageste episode, og er overstået meget hurtigere end resten.
Den sidste episode starter med at Poe får et ønske, som han stiller et maleri af en lille pige med briller på Augusts museum. Dette fører til at, alt efter hvad man vælger, at man får ni lyttere dræbt, da maleriet er sultent. Ja, I hørte rigtigt. Man finder så ud af, at maleriet har sin egen dagsorden, og resten vil jeg ikke spoile for nogen, da historien er rigtig fed.

Spillet er som sagt bygget op omkring at man træffer valg med sin mus, ved at trykke på små cirkler på skærmen. Det er både spillets svaghed og styrke, for man ved ikke hvad de forskellige valg indebærer. For eksempel kan man i en af sekvenserne vælge at trykke på Munro, mens hun ser sig selv i spejlet, og det tager spillet så som om man er selvglad og derfor vælger at afvise Poe. Derfor skriger spillet også på at man gennemspiller det flere gange, da man så finder ud af, hvilken indflydelse de forskellige valg har på historien. Personligt gjorde det mig en smule irriteret, at jeg ikke kunne regne ud, hvad det var spillet ville vise med de valg jeg havde.

Dark Nights with Poe and Munro ser flot ud. Videoerne er flotte og professionelt optagede, og spillet emmer af stemning hele vejen igennem. At hver episode har en introduktion med rulletekster og musik, fandt jeg ret irriterende, men de varede heldigvis ikke ret lang tid. Musikken er også glimrende, og gennemført, og jeg vil mene at D'Avekki Studios virkelig har knækket koden for hvordan man laver et gribende og smukt FMV-spil, her 25 år efter genren blev opfundet.

Jeg vil her til sidst lige komme med en lille anekdote om min tid med spillet, da jeg faktisk har været direkte indblandet i hvordan spillet er endt. Da jeg fik Steam-koden til spillet, var de små ringe som man skal trykke på der ikke. Så jeg skrev til udvikleren, og de fandt ud af, at på grund af at englænderne bruger kommaer og punktummer modsat af os danskere, så kom disse små felter ikke frem for spillere udenfor Englands grænser. De rettede fejlen henover natten, og nu virker spillet for alle nationaliteter. Så faktisk er det min skyld at spillet udkom, vælger jeg at bilde mig selv ind. Jeg er god til at bilde mig selv ting ind. Anyway, jeg kan på det varmeste anbefale Dark Nights with Poe and Munro, det er god underholdning, og til kun cirka 70kr er det et godt køb.