Dark Messiah of Might & Magic

Raphael Colantino indrømmer fra starten, at holdet bag Dark Messiah of Might & Magic, der blev vist frem for første gang på sidste års Games Covention i Liepzig, mere eller mindre ligner en drømmeopstilling i amerikansk basketball. Med Valves stærke Source-motor i ryggen, Havoks troværdige og veldokumenterede fysiksystem, Randy Smith, der har været en af drivkræfterne bag Thief-serien og Viktor Antonov, der var art director på netop Half-Life 2, så kan det næsten ikke gå galt - og meget tyder på, at det heller ikke gør det med Dark Messiah, der sender de normale normer for en rollespilsoplevelse på en længere vandretur. Nu skal du indtage katakomber, mystiske slotte og gamle, faldefærdige byer fra førstepersonsvinkel, med en gennemsyret fornemmelse af fysik og et fyldigt arsenal af magi og våben.

Inspirationskilderne er mange. De hårde knytnævekampe og tætte konflikter, er lånt fra svenske Starbreeze’ The Chronicles of Riddick, stealthsystemet bringer minder tilbage om den genredefinerende Thief-serie, mens magien og fysiksystemet, ligner en fusioneret udgave af Elder Scrolls IV: Oblivion og Half-Life 2. Alligevel føles Dark Messiah også som sin helt egen, og med lidt hjælp fra Ubisoft, der gennem længere tid har ledt efter en måde at puste liv i den gamle Might & Magic-serie, fandt holdet bag Arx Fatalis et fælles projekt. Det ville være let at pege finger af spillet og kalde det en klon af f.eks. Oblivion, men det ville være tåbeligt - af to grunde: Den første er at rollespil, også set fra førsteperson, er en genre, ikke et enkelt spils fortjeneste, mens den anden er, at der faktisk er meget store forskelle på de to spil.

Specielt magien er i Dark Messiah udvidet til det absurde. Kast et is-projektil mod en fjende, og han flyver tilbage, skyd det i stedet mod jorden, f.eks. på en vandpyt, og han skøjter rundt som en halvfuld dværg på rulleskøjter. En øredøvende eksplosion fra en tordenkile kan også få løse sten og mindre klippestykker til at falde om ørene på dig, og fjenderne er ikke sene til selv at give tilbage af samme skuffe. Netop magien, den kunstige intelligens og fysiksystemet, har allerede overrasket holdet flere gange. Helt uforudsete ting sker, hver gang spillet startes op på PC’en, og inden det er klar på hylderne i slutningen af dette år, så vil der være endnu flere våben, magiske formularer og en mere krævende AI inkluderet.

Arkane Studios er dog ikke tilfredse med udelukkende at skabe et storladet eventyr, der kan spilles fra kontorstolens magelighed, men også på at levere noget af det, PC-folket mere eller mindre forventer; multiplayer action. Denne påhæftede del bliver dog ikke udviklet af Arkane selv, der ingen erfaringer har med den slags online-komponenter, men i stedet for af engelske Kuju Entertainment. Her satser holdet på at kunne lave deciderede Deathmatch-kampe, Capture the Flag-missioner osv. Men der arbejdes også med Team Fortress-agtige indslag og et strejf af Unreal Tournament. Ideen er at kampene foregår over fem landzoner, med en begyndelse i midten af det hele. Hver gang dit hold vinder, rykker I en zone frem, taber I, så er det en zone tilbage. Efter to nederlag, er der kun mulighed for at forskanse sig i hovedborgen, og mistes denne, så er det slut.

Dark Messiah of Might & Magic ser ufattelig interessant ud og kan sammen med det netop lancerede The Elder Scrolls IV: Oblivion, give rollespilsgenren et ordentligt skub fremad. Tilgangen er mere ligetil, dogmer brydes og action er pludselig i højsædet, dog uden at den gode historie, de episke scenarier og muligheden for at opgradere din karakter ofres på alteret, hvilket er præcis, hvad der skal til for at brede genren ud. Ifølge Colantino er spillet klart i slutningen af 2006, hvilket kan gøre ventetiden ulidelig, hvis det bliver ved med at se så indbydende ud.