Dancing Stage Megamix

Det ville være synd at sige at Danmark er kendt for dets sprudlende arcademiljø, og det er nok også derfor de fleste danske gamere står tilbage med et intetsigende udtryk i ansigtet, når Konamis bemani serie nævnes. Bemani titlerne, eller som de bedst kendes i Danmark: dansespillene har taget de fleste af verdens arcadehaller med storm, og er derfor nu også blevet konverteret til hjemmekonsollerne. Gamereactor har kridtet danseskoene og leget "Lars Let-på-tå" med Konamis nyeste skud på discokuglen.

Dancing Stage MegaMix (DSM) gameplay består i al sin enkelthed i at ramme nogle pile, ved enten at trykke højre, venstre, op eller ned på joypaddet i takt med musikken samt de pile der vises på skærmen. Langt sjovere bliver det dog hvis man, ligesom i arkadehallerne råder over en, eller flere af de såkaldte dansemåtter, der betyder at man nu med fødderne skal steppe til pilenes hektiske dans på skærmen.

Et af de mest imponerende aspekter ved Bemani titlerne, har altid været deres evne til at lokke dansesky mennesker til at vise de talenter de mangler, pga. spillets afvæbnende gameplay. Selvom det tager nogen tid at vende sig til spillets mekanik, kan alle være med, og spillet bliver kun bedre jo flere mennesker man er.

Den soniske side spiller selvfølgeligt en afgørende rolle i denne slags spil, og derfor er det godt at se at Konami med DSM har villet lave en version af spillet specifikt til det europæiske marked. På soundtracket findes der bl.a. navne som Junkie XL feat. Elvis, Sugababes og endda også Kylie Minogue. Generelt er hele soundtracket meget poppet og upbeat, og selvom det måske ikke er denne genre man privat gør mest i, virker det i dette sammenhæng fremragende.

Ligesom Tetris, Puyo Puyo og andre spil med et så simpelt gameplay, har der i denne genre aldrig været brug for en bombastisk grafisk, og selv om DSM er en af de første bemani titler lavet specifikt til Playstation 2 hardwaren, er det ikke noget der har ændret drastisk ved spillets grafik. Baggrundsgrafikken som i spillets forskellige baner, er det eneste der er at se på foruden de essentielle pile, er mere eller mindre det eneste der har nydt godt af den nye hardware, og selv disse er ikke markant bedre end i de tidligere spil i serien. Vigtigst er dog at grafikken passer spillet godt, og ikke distraherer spilleren i de til tider meget opmærksomhedskrævende baner.

DSM har en del forskellige spilmodes at byde på, her i blandt en yderst bemærkelsesværdig option hvor det er muligt at indtaste data som vægt og højde, samt hvor mange kalorier man gerne vil smide. Herefter fortæller spillet efter hver bane hvor meget man skal spille endnu før målet er nået, for første gang er det altså muligt at have god samvittighed efter at have brugt for lang tid på et konsolspil.

Man kan som gamer virkeligt godt ærgre sig over at "bemani feberen" aldrig har ramt Danmark, specielt hvis man har besøgt en af de engelske arcadehaller, hvor det er meget normalt at store flokke mennesker samles for at følge de erfarende spillere som via deres evner kan gøre spillet til et helt show. Bemani titlerne er utroligt unikke i deres evne til at samle folk, og også lokke folk til, som ellers ikke interesserer sig for elektronisk underholdning, og denne evne overføreres heldigvis perfekt til hjemmemarkedet, med DSM.

Spillet kan kun anbefales hvis man er ejer af en dansemåtte eller to, eller har tænkt sig at investere i en sådanne. Heldigvis synes flere webbutikker herhjemme at have indset potentialet i dette marked, og dansemåtterne kan efterhånden erhverves til et par hundrede kroner. Med et par venner, et par dansemåtter og DSM i maskinen skulle der dog næsten være garanteret underholdning for de fleste, og gamers som ikke har prøvet denne genre endnu og leder efter noget nyt, bør ikke lade sig denne titel gå forbi.