Nu er vi nogle få uger inde i Overwatch Leagues offseason, så det er kun naturligt at de forskellige organisationer begynder at rokere rundt, og i den forbindelse sige farvel til en række spillere.
Eksempelvis ser vi nu holdet Dallas Fuel skille sig af med en række spillere. Via en besked på Twitter afsløres det, at Do-hyeon "Pine" Kim og Seung-soo "Jecse" Lee begge har forladt holdet.
Derudover har Jung-keun "Rapel" Kim afsløret, at han har i sinde at trække sig helt fra Overwatch, så Fuel står til at mangle lidt aktive spillere inden den kommende 2022 sæson.