Crisol: Theater of Idols

Crisol: Theater of Idols er et af de spanske spil, vi har haft et godt øje til i noget tid, og som vi allerede har haft mulighed for at prøve. Historien begynder, da Gabriel Escudero, kaptajn i Order of the Sun, ankommer til Tormentosa med en mission om at standse en trussel, da selve Solguden har betroet ham opgaven på sine vegne. Det tager ikke lang tid at opdage, at der er noget mærkeligt i gang på øen, at statuerne i virkeligheden er fjender, og at missionen langt fra er så simpel, som den først ser ud. Efter det første møde med Dolores, en enorm fjende baseret på en af jomfruerne fra den spanske hellige påskeuge, som senere bliver en slags stalker, og som vores våben tilsyneladende ikke kan skade, giver solens guddommelige kraft os styrke og forvandler vores pistol til et blodvåben. Det er en af spillets centrale mekanikker, da alle skydevåben i spillet er såkaldte "blodvåben", og deres ammunition - som man nok kan regne ud - er vores eget blod.

Historien gemmer på flere overraskelser, som er bedst at lade spillerne selv opdage, så jeg vil undgå spoilers og ikke gå for meget i detaljer med plottet. Det, jeg dog kan nævne, er, at jeg virkelig godt kunne lide historien, og at fortællingen består af flere vigtige lag. På den ene side er der det, hovedpersonen oplever i førsteperson, og hans samtaler med andre karakterer, især Mediodía, en venlig og ligefrem pige, der puster liv i mange af vores eventyr på Tormentosa via radioen. På den anden side er der alt det, vi finder i de mange dokumenter spredt rundt i spillet, en stor mængde visuel information i form af plakater og reklamer i omgivelserne samt "blodvisioner", der lader os høre dialoger mellem indbyggerne på Tormentosa før katastrofen. Derudover ser vi som regel mellem kapitlerne animerede sekvenser med en kunstnerisk stil, der minder om skitser i et maleri, og som giver os yderligere indsigt i historien.

Selvom spillet leder tankerne hen på BioShock med strejf af Resident Evil, tilfører det faktum, at kampene er bundet direkte op på vores helbred, både spænding og et originalt twist til gameplayet (selvom det også kan minde om Bloodborne). Det gør os mere bevidste om vores situation og tvinger os til at overveje nøje, om vi virkelig vil spilde skud. Her støder vi også på spillets første negative punkt, nemlig at ressourcerne til tider er lidt skævt fordelt. Jeg har været i situationer, hvor spillet nærmest forærede mig muligheder for at genvinde liv (ved at absorbere dyrekadavere eller bruge Plasmarina-sprøjter, spillets svar på et health kits), selvom jeg ikke havde brug for det eller allerede havde fuldt inventory. Omvendt er der også sektioner, hvor man tvinges til at bruge en masse liv i kamp, uden at få nogen mulighed for at helbrede sig i lang tid.

Spillet giver dog flere muligheder for at gøre rejsen mere overkommelig. Her kommer figuren La Plañidera ind i billedet (svarende til købmanden i Resident Evil 4), som lader os opgradere vores karakter ved hjælp af essensen fra besejrede fjender og ved at bytte ravnekranier (samleobjekter, der er gemt rundt omkring på mappet). Derudover kan vi finde indespærrede krager og befri dem, hvilket giver rabat i våbenopgraderingsbutikken. Her kan vi for en overkommelig pris opgradere alt fra vores kniv (som er essentiel til at blokere og parere) til førnævnte sprøjte og naturligvis skade, ammunitionsgrænse og andre parametre for vores skydevåben.

Crisol: Theater of Idols er fyldt med samleobjekter - fra de førnævnte ravnekranier og krager, der skal befries, til kister med spillets valuta (Silver Bulls), blueprints og vinylplader (som vi først kan tilgå, når spillet er gennemført). Udforskning bliver en meget vigtig, nærmest afgørende del af spillet, da det hurtigt kan blive ret udfordrende uden opgraderinger. Den store mængde samleobjekter og deres betydning afspejles dog i et meget gennemtænkt leveldesign, hvor det er tydeligt, at spillerens nysgerrighed konstant aktiveres. Kigger man på kortet over et område, vil man næsten altid få øje på et "mistænkeligt" rum eller sted, hvor der som regel gemmer sig en form for belønning, for eksempel de såkaldte crucible-medaljoner, som åbner kister, der er skjult rundt omkring i Tormentosas forlystelsespark.

Denne forlystelsespark fungerer som spillets centrale hub, som vi vender tilbage til mellem kapitlerne for at åbne nye områder eller tage en pause med de sjove minispil i form af tivoli-attraktioner. Klarer du dem godt, får du billetter, som kan byttes til forskellige belønninger som permanente helbredsopgraderinger eller benzin til at aktivere knivsliberen.

Overordnet set er spillet bygget op omkring denne rytme af "nyt område - forlystelsespark - nyt område...", da vi løbende får meget specifikke mål, der driver historien frem. Hvert nyt område byder på forskellige fjendetyper, fra de mest almindelige (statuer/dukker med klinger) til bueskytter, små flyvende fjender, en bestemt type fjende der spawner uendeligt, samt tunge fjender. Dertil kommer sektioner, hvor Dolores dukker op, og hvor man er nødt til at gemme sig og flygte uden at lave en lyd. Alt denne action og spænding er fint afbalanceret med en solid mængde puzzles, hvor vi skal løse alt fra klassiske vægtproblemer, der kunne være taget direkte ud af "Professor Layton", til mere komplekse gåder, der kræver spor og information fundet i noter.

Jeg kunne virkelig godt lide Crisol. Det har et godt tempo og en fin balance mellem action, spænding og puzzles. Historien er bestemt værd at opleve, og selvom spillet teknisk set afslører sine indie-rødder, begår det ikke den fejl at være for ambitiøst eller strække sig unødigt. Det fortæller den historie, det vil fortælle, og gør det rigtig godt. Det tog mig omkring 14 timer at gennemføre kampagnen, og det føltes hverken for kort eller for langt - jeg nød virkelig både rejsen og afslutningen.

Under min gennemspilning stødte jeg på enkelte glitches, hvor jeg ikke kunne løse en puzzle, selvom løsningen var korrekt, og et andet sted ville controlleren ikke stoppe med at vibrere, før jeg genstartede spillet. Overordnet set er ydeevnen dog ganske solid. Det er også værd at nævne, at selvom spillet byder på flere forskellige våben som shotgun, maskinpistol og snigskytteriffel, kan man i praksis klare sig gennem det meste med sin trofaste pistol uden de store problemer. Bosskampe er relativt sjældne, men de tilføjer lidt ekstra dybde til actiondelen, og hvis du - som mig - spiller spillet "i hast" for at anmelde det, kan visse sektioner dog begynde at føles forudsigelige og gentagende.

Når man tager den lave pris (€17,49), genspilningsmulighederne med forskellige sværhedsgrader, samleobjekter og udfordrende achievements (som at gennemføre spillet på under tre timer) i betragtning, kan jeg dog ikke lade være med at anbefale Crisol. Det er et spil, der gentænker spansk historie og folklore og konstant minder dig om det gennem karakternavne, visuel information samt æstetik og lyddesign. Men når det kommer til gameplay, er det ligegyldigt, hvor du kommer fra - her får du et førstepersons-actionspil, der er værd at overveje, med tydelige inspirationer, som får det til at føles velkendt, men samtidig nyt.