Crash Nitro Kart

Mens de fleste karting-entusiasters øjne er rettet mod GameCuben og dennes lovende genfødsel af Mario Kart, så dukker Vivendi nu op i kulisserne. Crash Bandicoot er blevet støvet af, og det orange misfoster må nu stå model til såvel kidnapning som brummende kubik. Vicarious Visions står fadder til en reinkarnation af den populære PSOne-titel Crash Team Racing, der oprindeligt blev udviklet af Naughty Dog. Parallelle dimensioner, ondsindede herskere, psykodeliske baner, modificerede sæbekassevogne og velfornøjede pasteller mødes i en ganske underholdende gang ræs.

Den gennemført gemene kejser Velos befolkning af små grønne tosser keder sig gevaldigt. Hvorfor så ikke holde et intergalaktisk racerløb? Som sagt så gjort - mere eller mindre villige folk fra en række planeter hives ind til lidt friløben konkurrence. Heriblandt er den kære Crash og hans trofaste venner. For nu at gøre ondt værre er Neo Cortex med slæng også "inviteret", så der er lagt op til et gedigent arvefjendeopgør. I stedet for at lade næverne tale, så er slagmarken i denne omgang henlagt til nogle diffuse verdener, hvor speeder og turbo styrer.

Velos sydende stadion danner - på bedste Crash Bandicoot-facon - hub for en række forskellige tematiske verdener. Her kan man drøne rundt og finde den næste udfordring. Selv om man umiddelbart har frit valg på alle hylder, så folder begivenhederne sig alligevel ud på streng lineær facon. Man skal nemlig benytte et givent antal pokaler til at åbne hver bane. For at optjene disse pokaler skal man opnå topplacering i de forskellige løb. Belønningerne og adgangskravene er lineært stigende, hvilket gør, at man reelt set ikke selv vælger forløbet. De forskellige verdener indeholder endvidere et par bonusbaner samt et endeligt opgør. De endelige opgør introducerer nogle skæve personligheder, som partout skal lære det på den hårde måde. Dette åbner op for nogle intense one-on-one-opgør, hvor man drøner gennem de farverige scenarier.

Banedesignet er helt i orden - dog uden at være imponerende. Der er ikke hevet ressourcer fra de store inspirationskilder, i stedet stryger man igennem nogle relativt lineære scenarier. Der er ikke de store muligheder for genveje, og ej heller den store dynamik i baggrundene. De senere baner bliver dog mere hektiske og byder på ganske herlige, euforiserende begivenheder. Kørebaner i flere niveauer, dimensionelle huller og intrigante orme. Nogle gange ryger man også ud i nogle ganske afvekslende og underholdende løb i rør, som tydeligvis er inspireret af F-Zero. Her kan man pludselig invertere begivenhederne, og kombineret med turboboosts bliver opmærksomheden fanget, og varmen stiger i kinderne.

Scenarierne er ganske farverige og formår til en vis grad at indfange stemningen fra de originale platformspil. Undervejs vil man passere forræderiske jungler, futuristiske byer, osende vulkaner og pulserende rumstationer. Alt bliver præsenteret i sympatisk, varme pastelfarver i nogle bløde, rundede tegnefilmsinspirerede baggrunde. De sædvanlige kasser er naturligvis også at finde. Disse indeholder alskens godter, som kan assistere i kampen om sejren. Variationen er heller ikke slående her, da der eksempelvis bydes på de sædvanlige raketter og beskyttelsesbobler. Det er dog altid underholdende at fyre en raket i nakken på en modstander - især når man har gang i lidt multiplayer-ræs.

Kontrollen er heldigvis blevet optimeret, siden undertegnede havde fingrene i preview-versionen. Der er nu også mulighed for at benytte triggerne, når man skal kontrollere slædens fart. Derudover virker det også, som om banernes balance er blevet bedre. Løbene føles rimeligt intense, og der er ofte god spænding om udfaldet. Under den umiddelbart tynde overflade gemmer der sig lidt dybde, da man gennem powersliding og superb timing kan få adgang til et nærmest uendeligt antal turboudløsninger. Udførelsen er alt andet end ligetil - uden dog at være utaknemmelig. Det er en uhyre lækker følelse, når udførelsen mestres, og belønningen er nogle løb, der afvikles i et hæsblæsende tempo. Alt sammen holdt i en tilfredsstillende framehastighed.

Crash Nitro Kart har en række positive momenter, og den gode kontrol, de intense løb og den habile tekniske kant trækker op. Dette kombineres med en glimrende multiplayer-del, hvor vennerne kan onduleres i et farverigt, lalleglad miljø. Det hele bliver dog uvilkårligt ensartet på et tidspunkt, hvor et mere opfindsomt varieret banedesign ville være ønskværdigt. Der er dog ingen tvivl om, at titlen er den bedste løsning, hvis man ønsker en kart-racer til sin Xbox. Men nu er konkurrencen jo heller ikke ligefrem skræmmende.