Crash Bandicoot: Nsane Trilogy indeholder from-the-ground-up remakes af de tre første Crash Bandicoot spil og det var en stor spillemæssig succes. Det er tilsyneladende også en kommerciel succes, for 2 år efter udgivelsen rundede spillet 10 millioner eksemplarer og nu, 5 år senere, er endnu en milepæl rundet.
På mediet X har Activision på den officielle Crash Bandicoot account meddelt, at Crash Bandicoot: Nsane Trilogy nu rundet 20 millioner solgte eksemplarer og det er rent faktisk solgte eksemplarer og ikke bare shipped eksemplarer.
Man må håbe, at nogen hos Microsoft eller Activision sidder og kigger på de her tal og overvejer, om man ikke skulle sætte Toys for Bob, som allerede arbejder sammen med Microsoft og som stod bag Crash Bandicoot 4: It's About Time, til at lave Crash Bandicoot 5. Vi krydser fingre herfra.