Det er svært at overdrive hvor stor en indflydelse, det oprindelige Counter-Strike havde. Det var et af de første online-skydespil, der gik efter en kvasi-realistisk stil, og således skylder stort set samtlige moderne shootere noget til CS.
Det var også spillet, der for alvor viste hvor stort potentiale der var i mod-scenen, på godt og ondt. Counter-Strike blev nærmest det første mod, der faktisk overgik sit "moderspil" i popularitet. Det inspirerede selvsagt et væld af kloner og hævede ambitionsniveauet for moddere helt vildt. Alle ville lave det næste CS. Få af dem nåede længere end et par screenshots af våbenmodeller uden teksturer.
Counter-Strike blev så stort, at Valve endte med at købe mod'et og gøre det til et selvstændigt spil, og siden da har originalen og diverse afstikkere solgt mere end 20 millioner eksemplarer.
Den definitive version af Counter-Strike er version 1.6 fra 2003, der trods et konstant versionsnummer er blevet opdateret løbende siden da. CS 1.6 kører på den oldgamle Gold Source-motor, der også drev det første Half-Life, og er på mange måder nærmest arkaisk efter tidens standarder.
Ikke desto mindre holder mange purister fast i denne udgave af spillet, fordi de føler at efterfølgeren Counter-Strike: Source, der benytter Source-motoren fra Half-Life 2, har diverse mangler og særheder specielt i styringen, som gør det underlegent i forhold til originalen.
Og det er tilsyneladende denne kløft, Counter-Strike: Global Offensive skal bygge bro over. Valves seneste udgivelse er essentielt et teknisk make-over, der ikke rigtig piller ved det klassiske gameplay, men blot flytter det over i en noget mere moderne spilmotor.
På det punkt tager CS:GO stort set ingen chancer. Her er de samme spiltyper på de samme baner, som vi har spillet siden årtusindeskiftet. Et hold af terrorister og antiterror-folk kæmper om at slå hinanden ihjel og/eller at redde en flok gidsler eller detonere en bombe, alt efter spiltypen. Her er ingen respawns, så når man dør, må man pænt vente på sidelinjen, indtil næste runde starter. Her er ingen unlocks eller levelprogression - i stedet belønnes hver sejr, nederlag og drab med en sum penge, som man så bruger til at købe våben og udstyr for i starten af runden. Overlever man til runden er slut, beholder man sit grej, men er man død, starter man med standardudrustningen.
På det punkt er her stort set intet nyt under solen - men det er til gengæld bemærkelsesværdigt, hvor sjovt Counter-Strike stadig er at spille. Det er også et forholdsvist svært spil, hvor det gælder om at holde hovedet koldt, og indtil man lærer banerne at kende, skal man ikke regne med at få et ben til jorden. Døden kommer pludseligt, og headshots er et absolut must, hvis man skal have en chance.
Dog kommer man stadig langt med gode instinkter, og selvom det nogle gange er lige så meget et spørgsmål om held som om evner, så er det umådeligt tilfredsstillende, når man fanger to eller flere modstandere på den forkerte fod og simpelthen slagter dem.
Jovist, Counter-Strike holder stadig. Også i denne nye indpakning. Styringen er skarp, og netkoden virker solid (til trods for lidt aggressiv korrektion af ens position til tider).
Selvom Global Offensive på mange måder er så konservativ en efterfølger, som man kan forestille sig, så er her et par nyheder, hvor den vigtigste nok er tilføjelsen af en "casual" variant af spillets primære spiltype. Her er der ingen friendly fire, og alle starter med kevlar-veste og defuse kits (til hurtigere demontering af bomber), hvilket begge er ting, man normalt skulle købe sig til. Det er de eneste forskelle, og synes man den slags er noget pjank, kan man i stedet holde sig til "Competitive", hvor kevlar og defuse kits skal købes manuelt, friendly fire er slået til, og man i øvrigt spiller til bedst af 30 runder, hvor der i casual spilles til bedst af 10.
Her er også blevet plads til et par varianter af det populære Gun Game-mod til Counter-Strike. I Arms Race spiller man deathmatch uden hold og med respawns, og hver gang man dræber en modstander, belønnes man med et bedre våben. Den første spiller, der når alle våbnene igennem, vinder.
Det koncept vendes på hovedet i Demolition, hvor man spiller i hold og udstyres med progressivt svagere våben, hver gang man dræber en modstander. Begge er ganske hyggelige, men der er ingen tvivl om at det er i de klassiske spiltyper, at der er mest kød på Global Offensive.
Selve arsenalet har også fået et par udskiftninger, og den største tilføjelse er nok de nye molotov cocktails, der ikke tidligere har været med i Counter-Strike. Og gider man ikke rode rundt i indkøbsmenuen, eller kan man bare ikke overskue de mange muligheder, er det bare at trykke F1, og spillet køber automatisk nogle anbefalede våben - hvilket som regel betyder AK47 eller M4A1, alt efter om man er terrorist eller counter-terrorist.
Men ellers er Global Offensive som sagt temmelig konservativt, og lægger sig så tæt op af forgængerne, at man nok må overveje, om det overhovedet var nødvendigt. Jo, det er selvfølgelig dejligt at spillet nu også findes på konsol (vi har dog kun testet PC-versionen), men ellers sidder jeg lidt med en smag i munden af spildt potentiale.
Tag ikke fejl, Global Offensive er sjovt, uanset om du kaster dig over det af nostalgiske grunde, om du er CS-veteran eller komplet nybegynder. Men sammenligner man med Valves eget Dota 2, så føles CS:GO en smule undervældende. For selvom Dota 2 også lægger sig umådeligt tæt op ad originalen hvad angår gameplay, så har Valve hældt på med ekstra tilskuerfunktioner og esports-understøttelse i en sådan grad, at man sagtens kan se hvorfor efterfølgeren er berettiget.
Men den slags er der ikke noget af i Global Offensive, i hvert fald indtil videre. Det er "bare" en grafisk og teknisk opdatering af et klassisk spil, med et par bittesmå tilføjelser. Jeg har ikke spillet nok CS 1.6 til at vurdere, om puristerne vil tage det nye til sig (min storhedstid med originalen var fra beta 6 og frem til 1.1), men det eneste, her rigtigt er til at lokke gamle spillere, er en lidt pænere grafik og mere moderne teknik.
Counter-Strike: Global Offensive lever op til sit navn, forstået på den måde at det er umiskendeligt Counter-Strike. Det er et sjovt spil, ingen tvivl om det, men det føles også lidt som at tage på bar i udlandet og så kun drikke Carlsberg. Det kunne jeg jo bare have gjort herhjemme.