Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Corsair Voyager A1600

Kan man streame fra en laptop? Det mener AMD og Corsair.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvad mangler markedet? "En dedikeret streaming-bærbar", besluttede Corsair. Så kiggede de på Elgato og sagde; "du er den".

HQ

Selvom at prisen synes voldsom, 24.000 kroner for en maskine med en Ryzen 7 6800HS, Radeon 6800M med 12 GB GDDR6 VRAM, 16GB DDR5 RAM, og 1TB NVMe samt et 16" IPS 240Hz display i 2560 x 1600, så er det ikke os almindelige dødelige den er beregnet til, men den ekstreme brug af Elgato-produkter bevidner at der er tale om noget der er meget rettet imod en specifik målgruppe. Designet kunne dog være til hvem som helst, det er subtilt og industrielt på den gode måde.

Det skal dog siges at på specifikationerne alene er det svært at sammenligne, der findes ikke mange andre computere der har en Ryzen 7, men så et grafikkort på 12GB eller mere, og det samme gør sig gældende for panelet, en ROG G15 er måske den der specifikationsmæssigt kommer tættest på, med et dårligere grafikkort, men så også lige 5000 kroner billigere. Og så har de ikke det der mærkelige design hvor computerens hængsler er alt der sidder fast, og efterlader et stort hul under skærmen, således at touch-knapperne som er bag et LCD-panel rigtig kan blive ridsede og skrammet, den logik forstår jeg ikke.

Corsair Voyager A1600

Det første man rammes af er den store S-key macro bar foroven, med et fint Corsair-logo i midten der ændrer sig til en tydelig batteriindikator. Knapperne kan programmeres, men selvom at ideen er god, så havde jeg nok personligt foretrukket taktile knapper i stedet for et touch interface. Det er naturligvis for at integrere Elgatos Stream Deck software og deres kamerasoftware, og af samme årsag er der integreret et 1080p 30fps-kamera med en fornuftig mikrofon. Mest af alt er jeg bare glad for en fysiske knap til at lukke af for kameraet. Og jeg er med på at tysk-neon-gul og sort er deres farver, men klappen foran kameraet skal ikke være i sådan en gul farve når resten af rammen er i sort, det stikker ud og skriger.

Dette er en annonce:

Der er ret mange tilslutninger, USB-4 med Thunderbolt 3, altså den nye USB-C 40 Gbit/s standard, der understøtter Corsairs egen Slipstream, altså forbindelse til eksempelvis mus via radiobølger, og DBS, der på ingen måde bliver forklaret. Det er så en integreret del af WIFI 6E, og er noget ekstra som Qualcomms WIFI-systemer kan bruge (Dual Band Simultaneous), hvor man bruger både 2.4Ghz og 5Ghz båndet samtidigt for at få lavere forsinkelse på signalet, det er ikke noget nyt, men Qualcomms er lavet specifikt rettet imod gaming over WIFI. Jeg forstår dog absolut intet af at man ikke har en Ethernet-port og HDMI, 100% trådløs streaming og simultan gaming virker ikke som om at det er oplagt, særligt ikke med tanke på at WIFI uden for Nordeuropa sjældent er noget at råbe hurra for. Ja, man kan trække Displayport ud via USB-C stikket, men igen, hav nu bare en HDMI port i.

Tastaturet er ret lækkert, der sidder Capellix LED'er under tasterne, og det er Cherry MX ULP-kontakter der bruges. Det er dejligt taktilt, og alle tastaturer burde som minimum laves sådan. Jeg må indrømme at selvom at jeg teknisk set er stor modstander af trackpads til andet end absolut basal brug, så er denne Microsoft Precision trackpad i glas faktisk ret lækkert lavet, og er sågar behagelige at bruge, det er som om at friktionen der er imellem fingrene og selve pladen stort set er væk - det er herligt.

Corsair Voyager A1600

Desværre er den eneste USB-A port i højre side, hvilket aldrig er smart når man bruger en mus med kabel og er højrehåndet, der kunne man godt lige have placeret den i venstre side, faktisk burde man have antaget at eftesom at vi endnu ikke har totalkonverteret til USB-C, så er en USB-A port altså for lidt. Herudover så kan man jo bruge Slipstream, men det understøttes kun at det allernyeste og dyreste Corsair-grej, så medmindre man vil bruge Bluetooth, så er man tvunget til at bruge den ene USB-A port der er.

Dette er en annonce:

Højttalerne er fine for en bærbar, bedre end så meget andet, men sjovt nok ikke meget værd end det. Der er fin talegenkendelse, og noget der minder om reel mellemtone. At snakke om Dolby Atmos-lyd fra et par laptop-højttalere der snakker om at "selv de mest subtile lag og detaljer kommer til live", er lidt irriterende generelt. Min påstand er at det er fysisk umuligt med de begrænsninger der er fysisk og økonomisk med en bærbar. Streaming-delen virker bedre end man lige tror, det er gjort ret enkelt at lave funktioner med den her touchbar, men hele streaming-delen er også meget dominerende i den måde brugerfladen er sat op på.

Computeren er ikke helt let, 2.4 kilo, og batteriet er et 99Wh. Corsair siger at de får otte timers videoafspilning ud af det, jeg må indrømme at jeg kun fik lidt over fem timer. Det er vel og mærke hvor den kun kører på det integrerede grafikkort, og har slået det rigtige fra.
Skærmen er den helt store stjerne - den er fantastisk uniform i sin farvegengivelse, og det er en af meget få gange hvor jeg har samme kvalitetsfornemmelse som en separat skærm. Jeg er normalt ikke så glad for 16:10, og det er jeg stadig ikke, men den hardcore streaming profil in mente giver det i det mindste mening. 240Hz er ret lækkert når man først har vænnet sig til det, og det er helt mærkeligt at gå tilbage til 144Hz, det føles, ja, mindre flydende, mindre organisk. Responstiden er 3ms, det er IPS, og der er ikke oplyst DCI-P3 dækning.

Det meste styres igennem ICUE softwaren, men jeg mangler en nem måde at opdatere GPU og chipsettet på igennem ICUE, det skal man selv vide hvordan at man gør, og det synes jeg burde være integreret når alt andet ellers er nemt og lettilgængeligt. Den vil heller ikke måle hvad CPU-temperaturen er, hvilket jeg må sige er ret relevant. Faktisk havde jeg meget svært ved at finde noget software som jeg kunne bruge til at tilgå CPU-temperatursensoren.

Kølingen i maskinen er ikke særlig godt beskrevet, men jeg kørte alt på maksimal indstilling under benchmarktests. Det kostede så også 51dB på lydtryksmåleren. GPU'en kører på 51 grader normalt, og stiger så til 78 når den bliver presset i bund.

Og så til ydelsen. Helt generelt ville mange spil ikke køre i standard 1440p, men holdt 1600p. derfor kan tallene være svære at sammenligne.

Corsair Voyager A1600

3D Benchmark


  • Time Spy: 4997

  • Time Spy Extreme: 7478

  • Speed Way: 1904

Assassin's Creed Valhalla


  • 1080p: 125

  • 1600p: 82

Cyberpunk 2077 uden Ray Tracing


  • 1080p: 95,83

  • 1600p: 56,28

Dirt 5


  • 1600p: 83,7

The Division 2


  • 1600p: 67

Total War: Warhammer III


  • 1080p: 77,1

  • 1600p: 46,4

Fra Cry 6


  • 1600p: 94

Når jeg kigger på tallene, og ja, de er forvrænget af at det er 1600p og ikke 1440p for manges tilfælde, men til 24.000 vil jeg mene at ydelsen placerer sig i hvert fald 10%, og i nogle tilfælde op til 15%, under hvad jeg rimeligt kan forvente af en maskine i den her prisklasse.

Ja, jeg er fuldt bevidst om at den er rettet imod streaming, men hvis man ikke har noget headroom, altså noget ydelsesmæssigt i reserve, så kan det hurtigt blive et problem at spille og streame samtidig, særligt hvis det er et spil der belaster computeren meget svingende.

Herudover er der nogle designvalg og fravalg jeg har svært ved at forstå, eksempelvis den manglende HDMI-port og den ene USB-A port. Til gengæld er skærmen fantastisk, så det er jo ikke fordi at det er en dårlig begyndelse, men man skulle måske have ladet lidt flere mennesker komme med input til hvordan at sådan en computer skal udformes, hvad man må antage at de har gjort med et så brugervenligt streaming og touchbar-system.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Alt i én central pakke, fantastisk skærm, brugervenlig streaming.
-
Ydelse og pris hænger ikke sammen, mangler tilslutningsmuligheder, larmer mere end den burde.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold