Corsair MP400

Hvis du endnu ikke har anskaffet et NVMe drev, så er du bagud. Det er den absolut bedste form for placering af dine data som tingene er nu, og hastighed og datasikkerhed er mange gange over hvad en mekanisk harddisk nogensinde vil kunne opnå.



Testeksemplaret var en 960GB udgave til 900 kroner, men har man for mange penge, så kan man faktisk få den i en 8TB-udgave. Det drømmer jeg om. Men med en pris på lige under 10.000 vil min familie hellere på charterferie. 2TB-udgaven koster 1761 kroner, hvor det er billigst, og ser umiddelbart ud til at være bedste pris kontra lagerplads man kan få. 
I overført betydning er prisen man betaler for en - relativt - lav pris per GB at det kun er PCIe 3.0-hastighed. Ironisk nok er kongen af bedre ydelse kontra pris lige nu Corsairs egen MP600-serie, der er få kroner billigere i skrivende stund, men med PCIe 4.0 i stedet. Fordelen er så at de gamle drev er lidt nemmere at skaffe, hvor Proshop og Komplett kun har 11 styk på lager - tilsammen - af 2TB MP600-drevene.


Der bruges en Phison E12 (snydt, de små har en E16) controller, og der er en DRAM cache samt 96 lags Micron-hukommelse, og Nanya DRAM chips der i det her tilfælde har 250GB (gætter vi på, det indikerer resultaterne, men Corsair oplyser det ikke). 

Som så mange andre af denne type drev bliver der brugt 3D QLC NAND, og der er fem års garanti med.

Herudover må jeg sige at det simple sorte design faktisk er noget jeg kan lide. QLC bruger flere bits (ok, en så, quad vs triple) per celle, og er derfor billigere end drev der bruger TLC - der til gengæld holder længere, og typisk performer bedre også. I "gamle dage" var TLC også mere stabile grundet bedre redundans og fejlkorrektion, men forskellen er væsentligt mindre nu til dags.



Med PCIe 3.0 kommer også nogle begrænsninger, cirka halv hastighed af moderne PCIe 4.0, men stadig med ret meget genskrivningskapacitet, 200 TBW kan der skrives til drevet og en MTBF på 1.8 millioner timer, eller svarende til over 200 år. 

Hastighedsmæssigt fik jeg den aldrig over 3200 MB/S, ikke helt de 3400 MB/s som der bliver lovet, men tæt nok på til at jeg er ligeglad. En nærmere analyse af tallene fra Crystal Benchmark og AIDA tyder på at drevet, som så mange andre, satser på at have en cache der kunstigt forhøjer ydelsen. Herudover er der ikke AES 256-bit kryptering.



Drivermæssigt er det ret godt til gengæld, SSD Toolbox, og det virker også med andre mærkers drev. Ja, det ligner så noget fra 90'erne, men det er jeg ret ligeglad med - det er funtktionelt. Personligt fik jeg lidt af et shock da jeg nærmerede mig 1000TB på mit eget primære drev - heldigvis læst, og ikke skrevet. Efter et par års hård brug har jeg nået under 4% af TBW-grænsen på det, men havde det været et MP400-drev, så ville jeg have nået 75% af maksimal TBW. Det er altså vigtigt at kigge efter. Vi har på redaktionen brugt MP400 drevet i fem forskellige maskiner, både AMD og Intel uden problemer af nogen art, så, som forventet. 

Jeg har to opbevaringsdrev selv, et WD Blue - det var billigt - og en WD BlackS N750, herudover lånte jeg kontorets Crucial P5. MP400 slog kun Blue-drevet i rå hastighed, 620MBps i DeskBench, men P5 er så også 30% dyrere, Det er Black drevet til gengæld ikke. 



Varmemæssigt var det ikke det store problem, under 30 grader ved normal brug, og selv ved store mængder data skrevet over lang tid kom det aldrig over 70 grader. Så mere end godkendt, og det er altså uden nogen former for køleplade.



Så, billigt NVMe-drev grundet PCIe 3.0 interface og begrænset TBW, men til gengæld kan man så få et MP600 drev til samme pris eller lidt billigere - hvis det er på lager - som er bedre på alle måder. Så MP400 er det godt valg da... da man kan få det, og det er jo ikke forfærdeligt, der er bare bedre alternativer, ironisk nok fra Corsair selv. Og så er jeg ret vild med det helt sorte look, og at man ikke skal betale for en køleplade man sjældent har brug for.