Contra: Shattered Soldier

Contra: Shattered Soldier er på gaden d. 14 februar 2003

Da Nintendo i sin tid lancerede Super Nintedoen havde de brug for et par titler som virkeligt skulle vise hvad dette nye monster var i stand til. Titler som Mario og F-Zero overbevidste hurtigt et stort publikum om maskinens kvalitet, men det var Konamis Contra der lokkede action junkierne til at købe maskinen. Spillet var et platforms shoot’em’up med hidtil usete effekter, og et strømlinet gameplay som tog pusten fra de fleste. Contra: Hard Corps som efterfølgende blev udgivet til Segas Megadrive var om muligt et endnu mere hæsblæsende spil og bevidste om ikke andet, at Konami havde mestret denne genre. Efter at have brændt fingrende med et par usle forsøg på opfølgere til PlayStation, besluttede Konami sig for at genstarte serien på PlayStation 2. Desværre lever spillet ikke helt op til de gamle spil i serien, om endt spillet indeholder noget af det samme enkle og hæsblæsende gameplay.

Spillets historie fortæller om hvordan en ond mand har i sinde at overtage hele verden, og det er nu op til den hårdpumpede hovedperson og hans veninde at redde denne, selvfølgeligt godt hjulpet på vej af et par mægtige våben. Som et twist i historien er den person man bekæmper, faktisk den figur Player 2 styrede i de tidligere spil i serien. Historien er dog højst et pudsigt indslag som er strikket sammen på få dage, og den er da også glemt tre sekunder efter man har trykket på start knappen.

Balancen der forsvandt
Efter et par kiksede forsøg med at overføre serien til en 3D verden, er serien nu igen vendt tilbage til det oprindelige 2D perspektiv, alt er dog lavet i polygoner hvilket har givet mulighed for nogle virkeligt imponerende effekter. Således møder man transformers lignende fjender, der forvandler sig fra fly og tanks, til kæmperobotter med nok våbenkraft til at ødelægge mindre verdner. Tempoet er enormt højt hele spillet igennem, og man får sjældent mere end tre sekunderes pause, før skærmen igen er fyldt med kaskader af eksplosioner, skud og rester af fjender, det basale Contra koncept er altså på plads.

Contra seriens ekstreme sværhedsgrad har altid gjort at serien, i det lange løb kun har været for de mest dedikerede gamere. Et suverænt spildesign har dog altid sikret at spillene forblev fængende og ikke udartede sig i ren og skær frustration, men i dette aspekt fejler C S dog desværre. Den hårfine balance mellem frustration og lysten til at forbedre sine evner for at overvinde spillet, er desværre slet ikke så fremtrædende som i tidligere Contra spil.

Hvor det tidligere var muligt at overvinde Contra spillene med gode reflekser, er det nu i højere grad hukommelsen der testes, da den eneste måde at overleve de konstante angreb på, er at huske alle modstandernes angreb for på den måde at komme en smule videre hver gang men dør. Spillet bliver derfor mindre intuitivt og mister således den følelse af sejr, der var ved at besejre umuligt udseende situationer.

Opdateret retro
C S minder i enkelte situationer til forveksling om det virvar af enorme eksplosioner og gigantiske, fantasifulde fjender der specielt kendetegnede Megadrivens Contra: Hard Corps - hvilket naturligvis vil fryde de mange Contra fans. Tempoet er hele spillet igennem skyhøjt, og der er sjældent tid til tænke. De mest fanatiske, polygon liderlige gamere vil sikkert kigge skævt til det opdaterede 2D udseende, men fans af tidligere spil i serien vil med en tåre i øjet betragte det kaosfyldte virvar af eksplosioner på skærmen. Da spillet kræver at man koncentrerer sig totalt om hvad der forgår på skærmen, har Konami åbenbart ikke set det som en nødvendighed med en acceptabel lydside. Således minder det meste af denne om noget en tonedøv, eksguitarist har indspillet. Lydene fra eksplosionerne er dog lækre, og da disse i langt de fleste tilfælde overdøver soundtracket bliver smerten heldigvis begrænset.

Da Konami offentligt gjorde de første billeder fra C S var der mange gamle Contra fans der endeligt så ud til at få opfyldt en gammel drøm. Tanken om en opdatering af en af de helt store serier fra 16-bit tiden, var nok til at få mange gamere til at hoppe af glæde, hvilket kun gør det endnu sørgeligere at C S ikke kan leve op til tidligere spil i serien. Spillet mangler simpelthen den balance og fængende evne som ellers kendetegnede denne serie, og Contra: Shattered Soldier t står desværre tilbage som en af de mange opdateringer der på ydersiden ser ud til at gøre alt rigtigt, men med et par timers spil skal vise sig at mangle den nødvendige dybde.