Conduit 2

Det første The Conduit var ikke "et Halo til Wii". Det var ikke smukt som et Xbox 360-spil, og det var ikke nogen styringsmæssig revolution. Til gengæld var det til tider ret underholdende. High Voltage havde samlet alien-våben og festligt design, og online-delen stjal en hel del timer af min sommer, dengang for to år siden.

Nu hvor efterfølgeren er landet, er situationen ikke rigtig den samme. HD-konsollerne har fået deres eget bevægelsesfølsomme tilbehør. Deres ydeevne er blevet presset endnu hårdere, og endnu flottere spil har gjort Wii endnu mere forældet. Og Nintendo selv er på nippet til at afsløre en ny konsol, der rygtes at være et teknikbæst. Conduit 2 har altså, på makroniveau, ganske meget mod sig.

Men spillet skal selvfølgelig bedømmes ud fra sine egne kvaliteter. I Conduit 2 spiller vi atter som den hæse helt fra etteren, Michael Ford, og handlingen fortsætter hvor det første spil slap. Historien følger samme b-filmsspor som sidst, og efter en ret uinteressant optakt bliver vi hurtigt kastet ind i ildkampe mod alle mulige fjender. Løjerne starter denne gang med en større interessekonflikt med et sultent havmoster kaldet Leviathan.

Denne kamp bliver en lang, sej og rigtig gribende affære, men ganske som musikalbum ofte har deres bedste sange først, viser det sig at være et narrativ kneb. Missionernes kvalitet falder hurtigt, og snart er jeg tilbage i triste korridorer med kedelige opgaver. Jeg skyder nogle rumvæsener, tvangsfodres med en intetsigende mellemsekvens, og skyder så nogle flere. Ganske vist får man lov at rejse jorden rundt, og sammen med sidekicket Prometheus besøger man Washington D.C., Kina, Sibirien og Mellemamerika, men turneen føles pligtskyldigt og upersonligt sammensat.

Historien i kampagnen (som kan klares på 5-6 timer) er komisk pinlig, og efter at have hørt historier om superskurkes lumske planer og Fords væsende one-linere et utal af gange, er jeg på nippet til at amputere mine ører, eller i det mindste slå lyden fra. Mute-knappen er generelt en god ide, da lydeffekterne er platte, stemmeskuespillerne lyder som om de skal på toilettet, og musikken er livshadende meningsløs.

Styringen fungerer overordnet godt, hvis du ikke er allergisk overfor at spille med Wiimote og nunchuk, altså. Der er også understøttelse af Wii Motion Plus, som i sine bedste øjeblikke bringer styringen op på PlayStation Moves præcisionshøjder. Savner du mere traditionel styring kan man også tilslutte en Classic Controller, men det kan ikke rigtig anbefales - responsen i sigtet er alt for høj, selv efter en kalibrering, og ved flere lejligheder måtte jeg trykke flere gange på samme knap, før hr Ford gjorde som jeg ville.

Den bedste grund til at anskaffe Conduit 2 er multiplayer. Du kan spille med tre kammerater på samme skærm i co-op-delen Invasion, eller i visse af versus-delene. Her er en god del spiltyper, faktisk over 12 slags, hvilket er meget atypisk for Wii (på den gode måde). Her er også komiske multiplayer-paranteser som ASE Basketball eller Baloon Battle. Sidstnævnte fungerer præcis som i Mario Kart, hver spiller har tre ballonner eller "liv" over sin hoved. Det er en sjov ide at bruge dette i et førstepersonsskydespil, men underholdningsværdien rækker kun til et par runder. Førnævnte Invasion er dog rigtig skæg, og kan også beskæftige solospilleren.

Man har også lagt en del energi i konstant at give online-spilleren nye grunde til at fortsætte kampen. Du kan tjene kreditter ved at scanne objekter i kampagnen med cyberøjet ASE, og sidenhen købe nye våben og udrustning. Online og offline er knyttet sammen, så det, du skraber sammen i den ene del, kan bruges i den anden. Her er endda achievements at hente i begge spiltyper.

Selvom Conduit 2 er en forbedring over forgængeren på mange punkter, så er flere af svaghederne fra det første spil stadig intakte, og tiden har som sagt overhalet Segas actionsatsning til Wii. Hvis Wii'en er din eneste konsol, og du allerede har været gennem Red Steel 2 eller Metroid Prime Trilogy, eller hvis du desperat savner et førstepersonsskydespil - ja, så kan du måske få nogle sjove stunder med Conduit 2. Ellers er det højest til et skuldertræk.