Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Condemned: Criminal Origins

Condemned: Criminal Origins

Gå på jagt efter en seriemorder i byens glemte undergrund. Condemned er en skræmmende og ekstrem dunkel oplevelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Et ensomt lysstofrør blinker forvildet i den ellers mørklagte gang. På min ene side ligger der et væltet arkivskab med indholdet spredt ud over gulvet, langs den modsatte væg løber et indviklet rørsystem op i loftet, hvor det forsvinder i et gabende hul. Keglen fra min lommelygte er det eneste, der lyser op i systemet af nærmest uendelige gange og kanaler under byens metro-system. Der lyder hule skridt fra etagen ovenpå. En tom malerspand vælter, et par tomme flasker klirrer. Nervøst ser jeg mig omkring - et eller andet sted i mørket venter en forvreden skæbne på at banke mit kranie ind med enden af et rør.

HQ

Jeg lader hænderne glide hen over gulvet, og finder et bræt med et rustent søm i. Pludselig sker det. En tilsyneladende vanvittig fyr i motorcykeljakke dukker op i det blæksorte ingenting og svinger vildt omkring sig med et vandrør. Jeg blokerer hans angreb og leverer to hurtige slag til hans hoved. Med en kvalmende rallen falder han livløs til jorden. Jeg får pulsen under kontrol og forsætter længere ind i mørket.

Hvis Monoliths imponerende PC-kreation F.E.A.R. malkede japanske gyserfilm for alt hvad den kunne trække, så tager Condemned: Criminal Origins udgangspunkt i David Finchers skræmmende seriemorder-opus Seven. Fra introen, hvor en kollage af papirudklip, hvæsende musik og hurtige sceneskift sætter stemningen og til din første opgave, lugter spillet langt væk af inspiration fra filmens verden, og så selvfølgelig et anerkendende nik til Konamis populære Silent Hill-serie.

Atmosfæren er fra første øjeblik trykkende, og som du begiver dig til åstedet, føler du virkelig, at dette er starten på en skræmmende efterforskning. Condemned smider dig ned i skoene på FBI-agenten Ethan Thomas, der arbejder hos SCU, eller Serial Crimes Unit. Hans job er at jagte byens allerværste seriemordere og smide dem bag lås og slå. Da du overtager kontrollen af ham, er han i gang med at efterforske et mord udført af The Matchmaker, en fyr der iscenesætter sine mord med pinlig nøjagtighed, og som i øvrigt holder til i undergrundens mørkeste afkroge.

Condemned: Criminal Origins ses fra en førstepersonsvinkel, men er langt fra en ordinær omgang korridor-action, hvor du lader kuglerne forlade kammeret i dusinvis. Faktisk så er skydevåben noget nær en dodo-fugl i spillet. Et oversavet jagtgevær indeholder kun fem skud, og er absolut ingen garanti mod at få ommøbleret ansigtet med et tungt jernrør. Til gengæld er både brandøkser, rustne skovle, koben og planker med søm i, en effektiv måde at gøre det af med farerne i mørket på - og her stråler Condemned.

Dette er en annonce:

Nærkampene er balancerede, nervepirrende og gennemgående ubehagelige. Systemet er enkelt og består reelt kun af én mulighed for at slå eller blokke, men hvis de kombineres med dit fodarbejde kan du konstant finde nye måder at angribe på. Skovlen deler seriøse prygl ud, men er søvndyssende langsom. Små vandrør er hurtige, men skal bruges igen og igen for at sende en modstander i gulvet. Dette følges til dørs af muligheden for at hive taseren frem og give de forvredne skabninger et par tusind volt gennem kroppen, for på den måde at få en åbning til at svinge et rør.

Problemet er, at din modstander ikke er hjernedød kanonføde. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den velfungerende kunstige intelligens fra F.E.A.R. er blevet genbrugt i Condemned, og det giver problemer, når du ender i clinch med et par fjender. De dukker sig, forgiver at slå ud efter dig, trækker sig tilbage og blokerer dine slag med stor nøjagtighed. Kampsystemet kræver tilvænning, men når det først er lært, går Monoliths spil fra at være en lidt monoton omgang svingeri, til at være en afvejet dyst mellem to snedige kamphaner, der bare ikke vil afgive deres territorium. Selv otte timer senere vil du med garanti finde nye måder at tackle kampene på, hvilket vidner om dets dybde.

Atmosfæren i Condemned er så tyk, at det næsten bliver for meget. Intensiteten er høj, tempoet skrues op og ned og holder dig konstant på tæerne. Nogle gange er det den dæmpede løben fra etagen ovenover, andre gange de grynt og den raslen, der kommer fra det uigennemtrængelige mørke, kun få meter længere fremme. Mest af alt skyldes det naturligvis den mesterlige visuelle side. Xbox 360 er et grafikmonster, og Monolith har uden tvivl fundet et par af konsollens mere imponerende sider frem. Når lyset falder ind gennem de barrikaderede vinduer, eller en summende lampe svinger stille og roligt frem og tilbage, så ser det hele dybt imponerende ud. Hvis Condemned kun prikker let i overfladen til konsollens egentlige kræfter, så har vi virkelig store ting i vente.

Desværre er der huller i Monoliths seneste spilbedrift. Historien bevæger sig absolut ingen vegne. Brudstykker af plottet serveres godt nok gennem den efterforskning, du med jævne mellemrum bliver bedt om at foretage, men det er et element, der er skuffende enkelt og reelt kun er inkluderet for at danne grobund for historien. At lede efter svedpletter, fingeraftryk og andre beviser sker nærmest pr. automatik, hvilket hurtigt tager brodden ud af den idé. Uden historien begynder selve oplevelsen også at blive en smule ensformig hen mod slutningen.

Dette er en annonce:

Kampsystemet kan sagtens bære de ti-elleve timer, som Condemned varer, men variationen i områderne og specielt en følelse af at komme videre i forløbet udebliver desværre, så da slutningen endelig indfinder sig, så er det nærmere et anti-klimaks end en egentlig forløsning. Som en sidste skuffelse er stemmeskuespillet rigidt og kedeligt. Det leveres uden indlevelse og virker utroværdigt, hvilket får de mange samtaler over mobiltelefonen med kriminal-laboratoriet til at virke som irriterende pauser.

Monolith har uden tvivl fat i den lange ende af FPS-genren, og det er helt klart vovet og ret befriende at se firmaet prøve kræfter med et helt nyt tema og en hel ny indgangsvinkel, i stedet for bare at hælde en standardiseret og visuelt overproduceret omgang tynd luft ud, med læssevis af eksplosioner og action til op over begge ører. Manuset er dog ekstrem tyndt, leveres i så små bidder og er så usammenhængende, at det er svært ikke at ærgre sig over de sidste timer af Ethan Thomas' rejse ind i en seriemorders dunkle univers. Condemned: Criminal Origins er dog en ret så imponerende lanceringstitel alligevel.

Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
Condemned: Criminal Origins
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solidt kamp-system. Flot grafik. En trykkende atmosfære. Ekstremt intenst.
-
Stemmeskuespillet. Ingen udvikling i plottet. En smule for kort.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Monolith har allreade gjort sig bemærket på markedet, med deres meget fornemme F.E.A.R. og har vist at John Woo agtige skydekampe, og Silent Hill... 9/10
  • Mr Riddick
    CONDEMNED - CRIMINAL ORGINALS Det skulle have været en simpel sag. Endnu et mord af en af byens seriemordere har fundet sted, og du (Ethan... 7/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold