Company of Heroes 2

Der er et problem med RTS-spil: De er ikke realistiske. Når du sender dine tropper ud på slagmarken, og ser dem bevæge sig fremad og angribe fjenden, giver det illusionen om at føre krig, og for mange spillere er det rigeligt.

Men når du prøver Company of Heroes for første gang, indser du hurtigt at der er mange elementer, som de foregående strategispil bevidst har ignoreret. Intet andet spil formår som Company of Heroes at portrættere slagmarken så kløgtigt, med soldater der lader til at have deres egen intelligens, og ikke bare blindt følger de ordrer, spilleren giver. Med andre ord får man følelsen af at afgive ordrer, men får samtidigt det indtryk at ens tropper består af mennesker, og at de ikke bare er marionetter i spillerens hånd.

Dette er måske hemmeligheden bag successen for Company of Heroes, der stadig regnes for det bedste strategispil nogensinde på blandt andet Metacritic. Med efterfølgeren har Relic stået over for en nærmest umulig opgave: en kamp mod dem selv i et forsøg på at forbedre noget, der i forvejen var næsten perfekt.

Men efter kun ti minutter med spillet indser man, at Relic er ved at lykkedes med denne bedrift. Company of Heroes 2 er et spil, der forsøger at forbedre hvert aspekt af sin forgænger ved at introducere nogle spændende koncepter.

Det første man bemærker er skiftet i omgivelserne. Vi er gået fra det første spils hyggelige franske landområder til østfrontens frostgrader. Selvom vores soldater er russere, er de stadig nødt til at håndtere kuldens bid - et problem, der har afgjort krige lige siden Napoleons dage.

Et scenarie af denne type kunne potentielt have stor indflydelse på gameplayet. Og Relic har selvfølgelig benyttet lejligheden til at tilføje nogle aspekter til formelen, der virkelig viser sig at imponere.

For det første betyder det kolde klima, at her er sne. Det hober sig op i skovene og gør alle bevægelser svære. Vores mænd må traske gennem sneen, og tvinges til at tage tunge skridt for at gå få meter. Som kontrast er vejene ganske ryddede, men fjenden ligger ofte på lur de mest komfortable steder. At snige sig uden om en maskingeværsstilling kan altså blive en ganske kompliceret procedure.

Et andet element er isen. På den ene side kan du krydse en flod ved blot at gå hen over den. På den anden side er det nødvendigt at holde øje med isens tykkelse. En kampvogn kan krydse en frossen flod. To kampvogne kan liste sig over, men efterlader revner. En tredje kampvogn kan falde igennem og dræbe alt sit mandskab.

Endelig er temperaturen ofte mere dødbringende end de tyske tropper. Hver enhed er udstyret med et termometer. Når temperaturen er lav, kan enhederne blive mindre effektive, gå i hypotermi og i sidste ende fryse ihjel. Derfor kan man sende ingeniørtropper i forvejen for at bygge lejre og bål, der lader vores tropper rykke frem.

Et andet nøgleelement i denne efterfølger er måden fjender opdages på. I strategispil dukker fjender som regel op, når de er inden for rækkevidde. Men i Company of Heroes 2 er fjenderne kun synlige under visse omstændigheder. En fjende, der gemmer sig bag en bygning eller et træ, kan ikke ses.

På denne måde introducerer udviklerne det overraskelsesmoment, der er til stede i mange slag. Et relativt roligt område kan forvandles til et levende helvede, når du passerer et hus eller kravler over et hegn. Det kan være ret foruroligende for dem, der er vant til klassiske strategispil, hvor det at gå på opdagelse betyder, at man kender slagmarken. I Company of Heroes 2 ved man aldrig, om man er i fare eller i sikkerhed.

Til sidst et par ord om AI'en. Jeg fik lov til at spille over en time mod nogle computerstyrede fjender, og oplevede en usædvanlig grad af aggression. Jeg kæmpede i ti minutter for at erobre en kirke, hvor jeg kunne placere et par finskytter. Jeg angreb fem tyskere med omtrent fyrre mænd, blot for at opdage af disse fem tyskere fungerede som lokkemad, og at der var en kampvogn bag dem som udryddede hele mit hold. "AI'en vil sparke din røv", sagde en af udviklere. Og således blev det. Jeg tabte slaget, men var meget tilfreds.

Company of Heroes 2 gør alt hvad det kan for at matche og måske overgå resultaterne fra forgængeren, og efter min mening lykkedes det. Spillet er i øjeblikket i pre-alpha, men det er allerede meget lovende. Hvis en time i selskab med en umoden version af spillet fik mig til at forlade lokalet med et smil på læben, så tør jeg ikke forestille mig hvad der sker, når det færdige spil lander på mit skrivebord.