Command & Conquer Remastered Collection

Det er åbenbart en trend for tiden at ting skal restaureres, ej forglemmes men bringes tilbage og opdateres. Ingenting bliver hvor de er, men vender tilbage. Final Fantasy VII: Remake, Resident Evil 3, og mange andre spil har fået et ny lag maling, så det igen kan introduceres for de glubske masser. Spørgsmålet er så bare, hvad vi kan tillade os at forvente fra de forskellige slags restaureringsprojekter der udkommer? I nogle tilfælde er det bare en gang ny, opdateret grafik, og i andre tilfælde bliver grundspillet opgraderet, så det spiller mere som moderne versioner i den samme genre. Mit spørgsmål efter at have spillet Command & Conquer Remastered Collection er så om hvorvidt et spil så kan kaldes "restaureret", hvis spillet har fået tilføjet så lidt, at fejl og mangler der var i hovedspillet, stadig er i den opdaterede version?

Command & Conquer Remastered er lavet med kærlighed til de fans, som har holdt det i live, med mere eller mindre lovlige versioner på nettet, i årtier. EA gjorde noget ret ulig deres norm, og nedsatte en komite af de største fans, så denne restaurerede samling af Command & Conquer og Red Alert blev så tro mod originalerne som overhovedet muligt, og det må man sige at samlingen er. EA ledte desuden efter originalkopierne af mellemsekvenserne, men lykkedes ikke med dette desværre, men mere om det senere.

Forsøget blev dog gjort, og det beskriver meget godt hele processen omkring udgivelsen af Command & Conquer Remastered Collection. Denne kærlighed mærker man også, så snart man starter spillet, hvor man overværer en videosekvens, som ligner den originale installationsvideo, men med HD-versioner af lyd og billede i stedet for valget af lydkort og lignende, som i de originale spil. Det er total nostalgi, og jeg nød det i fulde drag. Både Command & Conquer og Red Alert har denne video, baseret på deres respektive originalinstallation. Når man har valgt om man vil spille Command & Conquer Remastered Collection med den original styring, eller med en mere moderne en af slagsen, hopper man ind, og så skal vælge mellem GDI eller NOD, hvorefter man får den første briefing. I Command & Conquer kæmper "Global Defence Initiative" mod "The Brotherhood of NOD" i en verden hvor et ukendt mineral kaldet Tiberium har gjort livet svært for verdensbefolkningen. Historien er helt den samme som for 25 år siden. Imellem hver mission får man en video, som forklarer scenariet, og disse FMV-scener er stadig lige så B-filmagtige som altid, hvilket også gør sig gældende for Red Alert, hvor konflikten er mellem øst og vest, efter Einstein har fjernet Hitler fra historien.

De to historier minder ret meget om hinanden, men man kan mærke at Command & Conquers succes gav de originale udviklere, Westwood, et større budget til efterfølgeren, da der simpelthen er flere skuespillere med. Command & Conquer er mest bare én person som snakker til kameraet, mens der forgår mere i hver scene i Red Alert. Personligt kan jeg bedst lide Command & Conquers historie, og det er på grund af én karakter, den karismatiske Kane, som er NOD's leder. Joe Kucan, som han hedder i virkeligheden, er så overdrevet, og han er bare fantastisk. Sjovt nok var han også instruktøren på mellemsekvenserne i mere eller mindre alle Command & Conquer-efterfølgere, så for mig er han bare essensen af Command & Conquer. Skuespillet vinder nok ikke nogen priser, men disse første spil i Command & Conquer-serien oser bare af charme.

Når man så er kommet igennem den første briefing, skal man i gang med missionen, og når man får styringen, så ser grafikken ud som den gjorde dengang, og man får så besked på at trykke på mellemrumsknappen på sit tastatur, hvorefter den skifter til HD. Alle de små pixelerede mænd bliver nu definerede, og de små tanks får små, fede detaljer, mens deres animation bibeholdes. Det er ret fedt at se, og jeg skiftede ikke tilbage til den originale grafik igen. Spillet kan nu spilles i 4K, og det har aldrig set bedre ud. Det har mellemsekvenserne desværre ikke. Her har udviklerne være nødsagede til at opskalere de gamle videoer, og det er ikke altid lige smukt. Specielt er videoerne i Red Alert meget, MEGET grynede og uklare. Command & Conquer klarer sig dog bedre, da man for det meste kun ser et ansigt. Tag ikke fejl, det hele ser bedre ud end i de respektive originale versioner, men i nogle videoer ser det kun minimalt bedre ud.

Spillet er næsten en perfekt kopi af originalen, jo, det ser bedre ud, og styring kan ændres til det mere moderne, men der er ikke sket nogle ændringer i kerneoplevelsen, og det ved jeg ikke helt hvad jeg skal mener om. Der var nemlig nogle meget irriterende fejl ved originalspillet, for eksempel at den kunstige intelligens er super dum i visse situationer. Den kan ikke finde vej, når man beordrer den på længere ture. Den reagerer ikke på fjenderne, selvom de står lige ved siden af dem, og skyder på en af dine bygninger. Den er bedre i Red Alert, men stadig super tumpet. Jeg ville jo nok have kigget på den del af spillet hvis jeg var udviklerne, men det virker på mig som om EA har villet give fans en autentisk oplevelse, i stedet for en forbedret en. Det er tydeligt at de har været bange for at introducere alt for skelsættende ændringer til den mekaniske del, men jeg siger bare; "gør det dog så bare valgfrit!" Jeg slog i bordet og blev frustreret akkurat de samme steder i spillet, som for 20 år siden, da jeg spillede Command & Conquer første gang. Det skal man være klar over, hvis man tænker på at købe samlingen. Command & Conquer Remastered Collection spiller som det gjorde, på godt og på ondt, også med tekniske fejl og hele baduljen. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig en opstrammet version, hvor man måske kunne skifte imellem det originale gameplay, og det opdaterede, ligesom man kan med grafikken.

I missionerne skal man normalt enten ødelægge hele modstanderens base, eller også skal man med en lille styrke klare en specifik mission, hvilket tester ens overblik, og kan være ganske udfordrende. I Red Alert kan der i nogle missioner komme en timer på, hvor man skal nå missionen inden et givent tidspunkt. Spillet indeholder dog alt der er udgivet til spillet, og det betyder blandt andet at der de berømte myremissioner også er med, og visse missioner der kun findes til konsol. Det gør at der er næsten et hundrede missioner at lege med, da alle udvidelser er med i Command & Conquer Remastered Collection. Så det er meget indhold til ikke ret mange penge, så kan man lide Command & Conquer, så er det her pakken for dig, og lad os snakke om det ekstra materiale som EA har fundet frem til de to spil.

EA har nemlig gravet næsten fire timers videomateriale frem til spillet i deres arkiver. Så hver gang man klarer en mission, så låser man op for en video af den briefing man så i starten af banen, men uden effekter og med alle optagelser og versioner af den. Det er dybt fascinerende og super fedt at kunne se disse videoer, og der mange af dem, altså fire timer. Derudover har EA fået Frank Klepacki til at finde stereoversioner frem af de originale sange, men han har også fundet sjældne sange frem, og han har indspillet de mest ikoniske sange igen, med hans gruppe, The Tiberium Sons. Det er øreekstase at høre disse legendariske melodier, i den bedste version nogensinde. Spillet har en endda en Jukebox, så man selv kan mikse sine yndlingssange, mens man spiller. Det er kræs for kendere. Spillet har også en ganske moderne og habil multiplayer, som jeg kun prøvede et par timer af, men det var ganske underholdende.

Så er man fan af Command & Conquer og Red Alert, er dette den ultimative pakke, og det faktum at EA har frigivet kildekoden til spillet siger mig det sikkert er sidste gang vi ser en genudgivelse af spillet, så jeg vil helt klart anbefale Command & Conquer Remastered Collection om ikke andet som en tidskapsel for hvordan strategispil var for 25 år siden år siden.