Cold Fear

Ubisoft prøver at træde nye stier med Darkworks Cold Fear. Denne gang kaster vi os ud i en gang Survival Horror i åbent hav. Et mystisk skib, horrible skabninger og oprørte bølger vil gøre sit til at kaste grus i nattesøvnen. Kystvagten Tom Hansen finder hurtigt ud af at han er i dybere vande end han kan bunde, og inden længe kommer vi i hans sted til at kæmpe os vej gennem horder af uddøde. Et russisk valfangerskib er skuepladsen for dette aparte oprør, og det giver plads til lidt anderledes dynamik til scenerne. Efter en lidt rodet intro, som ikke efterlader andet end spørgsmål befinder vi os pludselig på skibets dæk.

Vandet tårner sig truende omkring skibet imens mørket klæber sig til os. Store bølger kaster sig frådende ind over rælingen - ind imod vores stakkels hovedperson. Hurtigt finder man ud af at man har fat i en lidt anderledes fætter. Bølgernes dynamik er glimrende integreret og spiller fra starten en afgørende rolle. Alt er nemlig i bevægelse, og det øver indflydelse på ens fremfærd. Bølgerne kan skade én, ting kan svinge ind i én og man skal passe på man ikke mister fodfæstet. Disse faktorer samt små diskrete afsløringer er med til at tætne nettet fra starten af.

Som det hører sig genren til er der strøet omkring med små chokeffekter. Mens man er i et rum vil lyn lyse vinduerne op og afsløre noget der passerer udenfor, væsner vil falde ud af skabe og skabninger man troede døde vil pludselig hoppe i fjæset på én. Alt sammen er det temmelig standard - men det giver nu stadig et sug i maven. Gameplayet varierer fra et tredje til et første persons perspektiv. Mens vi følger Tom Hansen på hans færd rundt på skibet følges begivenhederne fra et klassisk tredje persons perspektiv. Her er vi slaver af et relativt stationært kamera, som giver en masse blinde vinkler. Det er den ordinære måde at skabe chokeffekter på, og det kan godt føles en anelse tungt. Heldigvis skifter perspektivet når vi skal svinge med skydere. Her ryger vi ud i noget første persons sjov, som giver langt større bevægelighed når bæsterne skal nakkes. Præcisionen er relativt god, og det belønnes at ramme særlige dele af fjenderne.

Cold Fear har meget af vægten på kampe, men der er også blevet plads til en række puzzels til de små grå. Her skal man slukke ild med sprinklersystemer og finde keycards til at åbne ellers aflukkede områder. Desværre strækker fantasien sig ikke længere, det ville ellers være rart med mere vægt på dette område. Samtidig spiller historien lidt anden violin. Man får aldrig forklaret de store ting, og det har lidt en tendens til at ende som "hent dette, skyd ham og åben den dør". Når man tænker på hvordan et spil som Fatal Frame formåede at skabe et urovækkende scenarie uden horder af uddøde, så kan man tænke lidt over at der ikke er andre der er hoppet med på den galej.

Alligevel vil vi endnu ikke afskrive Cold Fears muligheder. Scenariet på båden er glimrende, og der er en konstant trykket stemning som holdes godt oppe af chokeffekter. Når kampene så samtidig rent faktisk fungerer, så er det svært at være helt utilfreds. Samtidig er den tekniske side af begivenhederne glimrende. Især bølgegangen er godt fanget, måden hvorpå skibet ruller i bølgernes magt på er lige i øjet, og det giver klart lidt ekstra guf til gameplayet. Lydsiden er ligeledes med til at understrege alvoren, og formår at bygge op til hektiske øjeblikke hvor man sidder på kanten af stolen. Det bliver spændende at se om Ubisoft formår at fange balancen inden udgivelse, hvor vi naturligvis tager endnu en tur i oprørt hav.