Claus kan slet ikke anbefale Chernobylite 2: Exclusion Zone lige nu

Jeg har prøvet mange Early Access-spil i tidens løb, og oplevelserne har været meget blandede, præcis som forventet. Nogle spil føles næsten færdige, hvor man knap nok bemærker, at de stadig er under udvikling. Andre er så ufærdige, at de aldrig burde have været gjort tilgængelige i første omgang. Men med Chernobylite 2: Exclusion Zone har vi nået en helt ny standard for, hvor tidligt et spil kan blive udgivet. Det er simpelthen så pinligt at jeg nægter at placere en endelig score på.

Jeg spillede det første Chernobylite, og selvom det ikke var perfekt, var jeg ret godt tilfreds med det. Det var et unikt mix af survival horror, base-building og RPG-elementer, krydret med en spændende sci-fi-fortælling om en fysiker, der vender tilbage til Tjernobyl-zonen for at finde sin forsvundne forlovede. Derfor blev jeg nysgerrig, da jeg hørte om en efterfølger, som dog ikke blev annonceret på traditionel vis, men snarere som et Kickstarter-projekt, hvor udviklerne søgte økonomisk støtte til at få spillet lavet.

Men spørgsmålet er nu, om Chernobylite 2: Exclusion Zone er værd at spille i sin nuværende, ufærdige form, eller om det er et af de Early Access-spil, man bør holde sig langt væk fra, indtil det er mere færdigt? Lad os dykke ned i spillet og finde ud af det.
Chernobylite 2 fortsætter, hvor etteren slap, og bringer os tilbage til den såkaldte "zone" det radioaktive område omkring Tjernobyl-reaktoren. Men noget er anderledes denne gang. Området er nu omgivet af en mystisk barriere "The Dome", der gør det umuligt at forlade zonen. Samtidig har den grønne, radioaktive krystal Chernobylite spredt sig endnu mere og muteret til en endnu farligere substans, som ikke kun er skadelig for mennesker, men også forvrænger virkeligheden. Zonen er blevet et endnu mere ubarmhjertigt og klaustrofobisk helvede, hvor overlevelse ikke er garanteret.

Du spiller som Cole, en karakter, der efter en katastrofe styrter ned i zonen fra en rumstation, en drastisk ændring fra det første spil, hvor man spillede en fysiker på jagt efter sandheden om sin fortid. Efter styrtet opdager Cole, at han har evnen til at rejse mellem parallelle virkeligheder gennem portaler, hvilket gør ham til en såkaldt Realm Walker.

Det lyder måske spændende på papiret, men i praksis bliver historien hurtigt rodet og ufokuseret. Spillet kaster dig ind i en verden, hvor du næsten ingen information får, og det, der bliver forklaret, bliver gjort på en halvfærdig måde. Inden længe bliver du fanget af en mystisk mand iført gasmaske, der belærer dig om, at du er den "udvalgte", der skal redde zonen. Det er ikke set før da... Derfra får du til opgave at skabe alliancer med forskellige fraktioner ved at tage beslutninger, som vil påvirke, hvordan de ser på dig.

Du ender med at tage ophold i et forladt lager, som også fungerer som din base. Her kan du bygge maskiner, lave forbedringer og rekruttere allierede. Hver dag bliver du sendt ud i zonen for at udføre missioner, enten for at skaffe ressourcer, rekruttere folk eller drive historien fremad. Derudover kan du også sende dine allierede ud på missioner, ligesom i det første spil, og det fungerer stadig ret godt.

Dialogerne er mildest talt kaotiske. Nogle NPC'er har stemmeskuespil, andre skifter pludselig over til AI-oplæst text-to-speech, hvilket får dem til at lyde som en dårlig GPS. Midt i en samtale kan en karakter have én stemme, for i næste sætning at have en helt anden. Dette ødelagde fuldstændig min indlevelse i spillet, da det blev umuligt at tage dialogerne seriøst. Jeg ved at det her er Early Access, men jeg tillader mig at forvente at det indhold der så er klar er med optaget stemmeskuespil - det andet er simpelthen ikke godt nok.

Og så er der valgmulighederne, som på overfladen skulle have en stor indflydelse på spillet. Men i praksis er de kummerlige. Et typisk eksempel: Du bliver bedt om at finde ti maskindele i zonen rundt om missionsgiveren. Når du vender tilbage, kan du vælge at aflevere dem til den oprindelige NPC eller til en tilfældig person, der pludselig dukker op og hævder, at han har mere brug for dem, og at han gerne betaler det dobbelte. Dette valg påvirker dit forhold til de forskellige fraktioner, men de fleste konsekvenser er så vage, at det aldrig føles vigtigt.

Selvom Chernobylite 2: Exclusion Zone sælges som et Early Access-spil, er det svært at forsvare, hvor ufærdigt det er. Grafikken er et stort rod. På mit RTX 4090 burde spillet køre uden problemer, men i stedet oplevede jeg konstante udsving i frame-rate, flimrende teksturer og områder, hvor lyset skiftede tilfældigt. Frame Generation gjorde kun tingene værre hvilket resulterede i, at skygger og objekter hele tiden poppede ind og ud af eksistens, hvilket gjorde det nærmest umuligt at fokusere på spillets atmosfære. Derudover var det som om karakterernes teksturer skulle stabilisere sig inden hver samtale, hvilket er synd, da de egentlig ser ganske fornuftige ud.

Kameraet er også ramt af problemer. Under samtaler med NPC'er kunne skiftet mellem kameravinkler resultere i, at den ene karakter blev vist med 40fps, mens den anden pludselig hoppede op på 60fps - som om spillet konstant kæmpede for at holde sammen på sig selv.
Jeg forstår godt, at Early Access-spil ofte har tekniske problemer, men dette føles ikke bare ufærdigt, men som om det er blevet udgivet af nød.

På trods af spillets mange problemer er der faktisk enkelte ting, der fungerer. Basestyringssystemet er stadig interessant. Det at samle allierede og bygge opgraderinger giver en vis dybde til gameplayet, og jeg kan se potentiale, hvis dette aspekt bliver videreudviklet. Zonen har også en god atmosfære, når den ikke ødelægges af grafiske fejl. Når alt fungerer, føles området både truende og mystisk, og det minder meget om S.T.A.L.K.E.R.-serien.

Okay, så er Chernobylite 2: Exclusion Zone så værd at spille? Nej er svaret! Spillet er simpelthen for ufærdigt til at kunne anbefales på nuværende tidspunkt. Selv hvis du er stor fan af det første spil, vil du sandsynligvis bruge mere tid på at blive frustreret over tekniske problemer end på at nyde spillets indhold. Hvis udviklerne formår at rette op på det værste rod, kan Chernobylite 2: Exclusion Zone potentielt blive en værdig efterfølger. Men som det står nu, er det en af de mest ufærdige Early Access-oplevelser, jeg har haft.

Så medmindre du har en ekstrem tålmodighed eller bare vil støtte udviklerne økonomisk, så bør du holde dig langt væk. Måske, om et halvt eller et helt år, er det værd at give en chance. Men lige nu? Glem det.