Claus har mere at sige om Diablo IV: Lord of Hatred efter anmeldelsen

Jeg var ganske tilfreds med Diablo IV: Vessel of Hatred og gav det 8 ud af 10 for at være et rigtig solidt spil, om end jeg savnede de helt store nyheder. Dengang spillede jeg på en konto og en server, som Blizzard havde tildelt mig, og her føltes oplevelsen meget lig de seneste store sæsonopdateringer. Efter den officielle udgivelse har jeg dog spillet på min egen Battle.net-konto, og her blev jeg oprigtigt overrasket; det føltes slet ikke som den samme oplevelse, jeg havde på anmelderserveren. På den officielle server var der features, som ikke var til stede under anmeldelsen, og det hele virkede både mere poleret og gennemført. Jeg mistænker, at det var et ældre build af spillet, der lå på anmelderserveren, hvor visse systemer enten manglede eller fungerede anderledes. Måske har Blizzard haft for travlt til at have det færdige build klar til pressen, men uanset hvad har oplevelsen ændret sig markant til det bedre siden udgivelsen.

Det første, jeg bed mærke i, var at progressionen føltes langt stærkere. Man starter logisk nok i level 1, men det føles betydeligt sjovere og hurtigere at stige i graderne, end det gjorde i anmelderbuildet. Jeg valgte denne gang en Spiritborn (som mange af os gamle Diablo-fans spiller som en klassisk "Hammerdin"), og klassen er fantastisk underholdende. Jeg kyler med spirit-hamre i en cirkel omkring mig og mejer dæmonerne ned på stribe - det er utroligt tilfredsstillende. I min oprindelige anmeldelse nævnte jeg, at dropraten føltes lav, og at det primært var mindre bosser, der droppede loot. Det er stadig tilfældet, men de dropper så meget mere nu end før. Man kommer bestemt ikke til at mangle muligheder for nyt udstyr, som jeg ellers frygtede; måske var jeg bare uheldig første gang, men som spillet føles nu, er det ikke længere et problem.

Når man har klaret historien, får man adgang til The Horadric Cube, som jeg ikke helt fangede meningen med i starten. Den forstår jeg til gengæld nu efter at have set et par videoer på nettet. Cuben er en total gamechanger. Finder du et blåt, magisk item med en fantastisk stat, kan du bygge et "über-item" op omkring det. Ved at kombinere forskellige ressourcer i cuben med dit gear kan du bygge det op stat for stat, indtil du står med et virkelig stærkt item, som man ellers skulle lede længe efter som et tilfældigt drop. Det bedste er, at cuben er låst op for alle efterfølgende karakterer, når først historien er gennemført. Hvor jeg tidligere har mistet interessen efter at have levellet én karakter op, gør de nye evnetræer og systemer nu, at Vessel of Hatred sandsynligvis bliver min foretrukne tidsrøver i sommervarmen.

Noget andet, jeg heller ikke helt fangede pointen med i starten, var den såkaldte Warplan, som Tyrael styrer i Skovos. Her kan man linke de mange aktiviteter, man normalt tager enkeltvis, sammen til en større sammenhængende mission. Man vælger sine opgaver i et Warplan-træ, og når man når til bunden, kan man linke fem aktiviteter sammen, såsom Nightmare Dungeons, The Pit og diverse bosser. Hver aktivitet giver masser af loot som normalt, men når hele kæden er gennemført, får man en stor bunke "phat loot" af Tyrael samt erfaringspoint til at opgradere aktiviteterne yderligere. Man kan f.eks. bruge point i The Pit på at få The Butcher til at spawne; besejrer man ham, har man gennemført runden uden at skulle hen til den normale boss, hvilket sparer en 5-6 minutter og giver ekstra Butcher-loot. Det spicer virkelig grindet op, og det var en del, jeg slet ikke værdsatte på anmelderserveren. Det er først nu, efter halvtreds timer, at jeg for alvor kan se værdien i systemet, da det gør de fleste aktiviteter spændende igen. En af mine favoritter er at få loot goblins til at spawne i aktiviteter, hvor de ikke kunne før, hvilket skaber en intens jagt og varierer oplevelsen markant. Et run på fem aktiviteter kan klares på maksimalt tyve minutter, så man kan snildt nå et run på sin Steam Deck i pausen.

Jeg fik heller ikke nævnt ordentligt, at der de facto er seksten sværhedsgrader nu. Jeg nåede aldrig langt nok op i graderne under min første gennemspilning, men det har jeg rådet bod på nu. Jeg er i dag rykket op på Torment 8 ud af 12, og spillet holder mig konstant fanget. Jeg tænker hele tiden på det næste item, og hvordan jeg kan blive stærkere. Det fede er, at et enkelt item kan ændre din styrke så markant, at man går fra at kæmpe for overlevelse til at blive en dæmonjæger i særklasse, der tygger sig igennem fjenderne som smør. Mit første mytiske item, Andariel's Visage, fordoblede tæt på mit skadeoutput, og efter tempering og opgradering blev det et item, jeg kommer til at beholde i lang tid. Det gjorde det muligt at springe fra Torment 4 direkte til Torment 5. Men det behøver ikke være mytisk; også uniques og legendaries kan være så stærke, at de bliver svære at skifte ud. Blizzard har virkelig ramt en fantastisk balance, for før udvidelsen mistede jeg lysten, fordi springet mellem de høje Torment-levels føltes for uoverskueligt. Nu føles det muligt at blive ved og ved, hvilket er stort for en spiller som mig, der ellers hurtigt kan miste fokus.

Til sidst vil jeg nævne de nye Talismans og Charms, som jeg oprindeligt beskrev som værende meget lig tidligere sæsoners indhold. Men nu hvor jeg har samlet hundredvis af dem - især de grønne, der kan sættes sammen for sæt-bonusser - er de unikke af slagsen blevet helt uundværlige for mit build. De begynder heldigvis at droppe tidligt, så jeg havde et fuldt sæt allerede ved Torment 2, og mange af dem havde jeg haft siden historiens afslutning. Det føles som at have et ekstra sæt udstyr på og giver lidt af den samme fornemmelse som de klassiske sæt i Diablo II og Diablo III, bare med sit helt eget system. Hvis man er en "loot goblin" af natur, så føles det som om, Blizzard endelig er nået derhen, hvor Diablo IV skal være. Jeg glæder mig til at se, hvordan de bygger videre på dette fundament, for spillet har aldrig været bedre end nu. Har man stadig sine forbehold, kan jeg kun anbefale at prøve det af næste gang, der er gratis dage.