Civilization V: Brave New World

Det er næsten tre år siden det originale Civilization V udkom, og der er gået et år siden Gods and Kings-udvidelsen landede. Altså er det på tide at Firaxis puster nyt liv i spillet. I den første udvidelsespakke blev spiloplevelsen frem til og med Renæssancen løftet, og religion blev indført. I den seneste udvidelse, Brave New World, flyttes fokus til den industrielle revolution, og det gøres med en række forandringer og forbedringer i sidste halvdel af spillet. Med ni nye nationer, forbedringer af det kulturelle og politiske system, og indførslen af handelsruter og turisme, får især de pacifistiske spillere mere at lave i denne udvidelsespakke.

Spillere, som foretrækker den militære vej til sejr, har derimod kun lidt nyt at hente her. Kampmekanikkerne, der for såvidt fungerer helt fint, er stort set de samme som før. Verdenen er fortsat bygget op af sekskantede felter, hvor der kun kan opholde sig én enhed ad gangen. Det strategiske element består fortsat i at placere sine soldater optimalt i forhold til modstanderens hær, og udnytte de forskellige enheders styrker og svagheder.

Der er kun tilføjet to nye enheder, udover de unikke enheder hver nation har. Bazookaerne, der er opgraderede infanterienheder som er specielt effektive mod tanks, og Xcom Squad, der er en opgradering af faldskærmstropper (og et lille nik til et andet spil, Firaxis har udgivet). De kan bruges i kreative strategier i slutningen af et militært spil, hvor særligt Xcom-enhederne kan gøre meget skade, når de sendes om bag fjendens linjer.

Der er altså ikke tale om nogen militær revolution i denne udvidelse, men snarere små forbedringer i slutspilsstrategier. Foretrækker du krigsdelen af Civilization kan du altså nok nøjes med grundspillet eller Gods and Kings-udvidelsen lige foreløbig.

Brave New World har derimod mange forbedringer til dem, der foretrækker at fokusere på nationsbygning frem for krig. Det kulturelle og politiske system har fået sig en total overhaling, og med introduktionen af handelssystemet får spilleren flere måder at påvirke modspillerne på, uden at ty til åben krig.

Med verdenskongressen får det politiske system også ny dybde. Her kan du fremlægge resolutioner og stemme om disse. Det kan være alt fra handelsblokader mod andre lande til øget satsning på forskning og kultur, forbud mod hvalfangst og hvad der skal være verdensreligion. Ved hjælp af diplomater og købte stemmer kan du styre udviklingen i spillet, og får du nok stemmer, kan du blive valgt til enehersker over verdenen. En vaskeægte politisk sejr, med andre ord.

Ideologisystemet er i realiteten en udbygning af Social Policy-systemet. Når du træder ind i den moderne æra, skal du vælge om du vil følge Freedom, Order eller Autocracy, og dit valg vil i høj grad påvirke hvilken vej, du kan følge til sejr. Din ideologi vil også påvirke hvordan andre nationer forholder sig til dig, og du kan bruge utilfredshed i deres befolkning til at stjæle byer eller tvinge modspilleren over til din ideologi.

Spillets kulturelle sider har også fået et ansigtsløft. Kultur er ikke længere en passiv valuta, der kun tjenes ind ved at placere kulturbygninger i dine byer. Kulturelle spillere skal samle kulturgenstande til deres museer, biblioteker og operahuse ved at bruge de nye Great Artists, Great Writers og Great Musicians-enheder. Dertil kan man i senere tidsepoker sende arkæologer ud i verden for at samle artefakter. En fin detalje her er, at du ofte ender med at grave artefakter op fra slag, du selv har udkæmpet nogle tusind år tidligere i samme spil.

Betingelserne for at vinde en kulturel sejr er også ændrede. I stedet for at vinde spillet, fordi du har udfyldt et vist antal Social Policy-træer, så skal du nu aktivt søge indflydelse hos andre nationer. Du kan bruge turisme til at skaffe dig indflydelse hos modspillerne, og kultur bliver dit forsvar mod påvirkning i modsatte retning. Får du høj indflydelse hos alle modspillerne, vinder du nu en kulturel sejr. Det kræver mere aktivitet hos kulturelle spillere end før. Man skal faktisk ud i verdenen for at påvirke andre nationer.

I tidligere versioner af Civilization V var handel en passiv bonus, som var knyttet til at bygge veje mellem byer. Ved at bruge karavaner og fragtskibe kan du nu lave nationale og internationale handelsruter mellem byer, og skaffe dig produktions-, mad-, guld- og forskningspoint. Handelsruter vil også skabe indflydelse og turisme mellem byer, og skabe religiøst og ideologisk pres.

Handelsruterne får også verdenen til at se mere levende ud. Tidligere har verdenskortet set relativt kedeligt ud i fredstid, og kysten har stort set ligget brak. Men nu rider der karavaner langs dit vejnet, og fragtskibe sejler langs din kyst. Du får større incitament til at forsvare dine handelsruter, da både fjendtlige nationer og barbarer kan angribe dem.

Nye nationer er ofte et argument for at købe tillægspakker. Du får ni nye nationer og 19 nye bystater denne gang, og fokus ligger hovedsageligt på nationer, der var involverede i kolonitiden. Der er mange eksotiske valg her, og mange af nationerne får bonusser, der er relateret til de nye spilsystemer.

De nye nationer Marocco, Venedig og Portugal, sammen med den genskabte Arabiske nation, får bonusser for brug af handelsruter. Brasillien har karneval, der fordobler kulturproduktionen, og Frankrigs specialevne er ændret, så de får dobbelt turistbonus fra store kunstværker i deres hovedstad. For de krigeriske spillere skal Zulu-nationen kun betale halv pris for vedligeholdelse af en stor hær, Shoshone-indianerne kan ekspandere hurtigt, og Syrien kan stjæle teknologier fra erobrede byer. Dertil kan Polen vælge en ekstra Social Policy for hver tidsepoke, og Indonesien får adgang til eksotiske luksusvarer, når de ekspanderer til fremmede kontinenter og øer.

Brave New World kommer også med to nye scenarier, Between the States og Scramble for Africa. Førstnævnte lader dig genopleve den amerikanske borgerkrig på enten Lincolns eller Jefferson Davis' side, og du skal erobre modstanderens hovedstad inden tiden løber ud. Her får du virkelig testet dine strategiske evner, og du skal holde styr på til tider kaotisk slagmark på den amerikanske østkyst.

Det er dog Scramble for Africa, der virkelig gør brug af tilføjelserne i udvidelsen. Afrikas kystlandskab er allerede delt ind i europæiske kolonier og afrikanske nationer, og alle kæmper for at tage kontrol over kontinentets ressourcer og landområder. Her har du mange nationer at vælge mellem, og de indre områder af kontinentet er desuden tilfældigt genererede. Genspilningsværdien er med andre ord stor.

Når det er sagt, kunne Firaxis med fordel have tilføjet flere scenarier med denne udgivelse. Nu hvor Xcom-enheden er blevet introduceret, hvorfor så ikke lave et scenarie hvor verden bliver koloniseret af rumvæsener? Hvorfor ikke teste det nye handelssystem i Østindien omkring 16-1700-tallet? Hvorfor ikke bruge det nye ideologisystem til at lave et scenarie om den Kolde Krig?

Heldigvis har Civilization-serien et fantastisk modder-miljø, som garanteret vil udnytte de nye spilsystemer til at lave spændende og underholdende scenarier og modifikationer til spillet.

Brave New World gør Civilization V til et mere komplet spil end tidligere, og gør spiloplevelsen mindre passiv for kulturelle og diplomatiske spillere. Spillet går mere i dybden med nationsudvikling, og opfordrer dig til at samhandle med andre nationer og byer på en ny måde. Foretrækker du krig, er der derimod ikke meget at hente her. Pakken kommer næppe til at lokke mange nye spillere til Civilization V, men vil antageligvis sørge for at trofaste fans af spilserien bliver hængende en rum tid endnu.