
Menneskeheden har siden opfindelsen af begrebet tid haft drømmen om at kunne gøre sine handlinger om. Siden H.G. Wells gjorde begrebet populært i 1895 har tidsrejser været en fast bestanddel af vores daglige fantasier. For tænk nu... Hvis jeg undgik at sige dit eller dat. Hvis jeg behandlede en person bedre end jeg havde gjort. Hvis jeg nu rejste tilbage i tiden og solgte mine aktier i IT Factory. Og spilverdenen har også leget med. Når selv racerspil tilbyder lejligheden for at spole tilbage i tiden og undgå mødet med et særligt vanskeligt hjørne ved man, at tidsrejser af enhver slags er kommet for at blive.
Chrono Trigger blev udviklet i 1995 af det daværende Square, med kræfter som Hironobu Sakaguchi, Akira Toriyama, Yasunori Mitsuda og Nobuo Uematsu lurende i kulissen. Men nu skriver vi immervæk 2009 i kalenderen og har stiftet bekendtskab med alt fra Final Fantasy VII og X, Lost Odyssey og Vagrant Story. Hvorfor skulle vi lade os forføre af et spil der er 14 år gammelt og end ikke i 3D?
Svaret er uhyre enkelt: Fordi Chrono Trigger den dag i dag stadig er et af de allerbedste rollespil, der nogensinde er blevet fremstillet. Og eftersom jeg allerede nu har afsløret spillets kvaliteter, så kan du sagtens lade være med at skele til karakteren og fise ud og købe det!
Er du her stadig? Så må det være fordi, du ikke er overbevist.
Lad os tage det fra begyndelsen: I Chrono Trigger spiller du som den klassisk stumme protagonist Crono, der ved et uheld bliver suget ind i en tidsportal sammen med sin lidt nørdede veninde Lucca og prinsessen Marle. Hvad der starter med en redningsaktion bliver hurtigt til en kamp om klodens overlevelse. Ikke så forfærdelig langt inde i spillet erfares det, at verden vil gå under i det herrens år 1999.
Mens det overordnede plot måske ikke vinder priser for originalitet, "Dreng redder verden", som trods alt har været et fast plotelement i umindelige tider, så vinder Chrono Trigger ved at have personlighed i tøndevis. Du vil efter kun få øjeblikke i selskab med dem bekymre dig om dine allieredes velbefindende. Selv den mest ubetydelige figur i en given tidsperiode vil have noget fornuftigt at sige, noget du gerne vil høre.
Dette skyldes to ting; først og fremmest grafikken, der emmer af personlighed. Dernæst kommer spillets manuskript, der er velskrevet, poleret og stråler om kap med diverse ædelstene. Det består af lige dele drama, tragedie og komedie. Spillet er eksempelvis ikke bange for at tage lidt gas på sig selv og spilleren, som da Crono bliver stillet for retten, og alle de ting man har gjort forinden bliver analyseret og tolket.
Samtidig byder tidsrejserne på missioner der skal løses ved at rejse på kryds og tværs af tidsstrømmen for at opnå det rigtige resultat. At ens besøg i fortiden samtidig kan aflæses i fremtiden, gør bare oplevelsen så meget bedre.
At spillet så er underholdende at spille, gør jo ikke ondt værre. Kampsystemet i Chrono Trigger er turbaseret, og med mindre man ligefrem har et problem med det, vil Active Battle System, som kendes fra de tidlige Final Fantasy-spil, passe lige ind i oplevelsen. Efterhånden som spillet skrider frem, lærer Crono og hans kammesjukker forskellige kampteknikker. Det smarte er, at visse af disse teknikker kan kombineres med andre teknikker. Dette udmønter sig i enten kraftigere angreb eller mere potente magier. Foruden at give lidt variation formår disse teknologikombinationer også at tilføje lidt strategi til kampene. Spørgsmål som "Skal jeg bruge Robo nu, eller skal jeg vente så jeg kan bruge kombinationen Aura Beam?", vil trænge sig på, hvilket er mere end man normalt forventer af et rollespil.
Samtidig er genrens berygtede tilfældige kampe, droppet til fordel for fjender, der kan undgås, skulle man have lyst til det. Man skal derfor være en næsten urimelig hård hund af en rollespilshader for ikke at glædes lidt ved Cronos eventyr.
Denne udgave af Chrono Trigger kunne sagtens have undertitlen "Ultimate Edition", da det indeholder al det ekstraindhold, der nogensinde er lavet. Tegnede mellemsekvenser, håndbøger over genstande og fjender, en monsterarena, udnyttelse af DSens to skærme og sågar ekstra områder er det blevet til. Sammen med spillets ikke mindre end 13 slutninger, der opnås ved at gennemføre eventyret med forskellige krav opfyldt, er der nok at se til.
Chrono Trigger er, uanset hvordan man vender og drejer det, et af de bedste rollespil der er skabt. Uanset om det er første gang man spiller Chrono Trigger eller man vender tilbage til det som en gammel ven vil jeg garantere, at det vil være et yppigt eventyr.