Dansk
Gamereactor
previews
Child of Eden

Child of Eden

Det er fortsættelsen til et af vores yndlingsspil, og temaet for det er intet mindre end "håb og lykke". Vi har spillet det med både Kinect og en controller og deler vores indtryk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er gået næsten ti år siden jeg første gang oplevede Rez. Jeg spillede det på den skæbnesvangre Dreamcast, og det er ét af en meget lille håndfuld spil fra den tid, som jeg stadig spiller i dag. For et par år siden opgav jeg originalen til fordel for Rez HD på Xbox Live Arcade, men spillet er det samme, og Area 05 er stadig den reneste form for spillykke.

Det er svært at sætte finger på præcis hvad der er så godt ved Rez. I sin kerne er det bare en simpel rail-shooter, hvor du får lov til at rode med musikkens rytme. Men det formår at sluge mig fuldstændig, og jeg tror det har noget at gøre med, at det er en fuld oplevelse for hele dit sind i stedet for bare isolerede dele af grafik, lyde og input.

Derfor kan det næppe overraske, at det mest spændende øjeblik på sommerens E3 var da Tetsuya Mizuguchi trådte ind på scenen under Ubisofts pressemøde og begyndte at spille efterfølgeren - Child of Eden.

Dagen inden pressemødet havde Microsoft afholdt deres Natal Experience-event, en begivenhed der efterlod en dårlig smag i både min mund og de fleste tilstedeværende spiljournalisters. Men at se Child of Eden spillet med Kincet af Mizuguchi selv var nok til at genantænde min interesse i enheden.

Dette er en annonce:

Da jeg talte med James Mielke, tidligere spiljournalist der nu arbejder hos Q Entertainment, gav han udtryk for samme følelse. Spillet havde på et tidspunkt været en del af Natal Experience-præsentationen, men som det endte med at gå, var den skuffende Microsoft-event til Child of Edens fordel, da det blev afsløret dagen efter.

Mizuguchi selv var ikke sikker på hvilken reaktion han kunne forvente. Jaja, Rez har en højlydt fanskare, men var dette den efterfølger de vil have? Det brølende bifald fra salen, da det gik op for publikum hvad de var vidne til, aflivede enhver tvivl, og Child of Eden blev hurtigt den mest ventede Kinect-titel blandt hardcore-spillerne.

Men spillet er ikke Xbox 360-eksklusivt, og det kan ikke kun spilles med Kinect. De almindelige controllere til både PlayStation 3 og Xbox 360 kan også bruges, og holdet siger at de overvejer muligheden for understøttelse af PlayStation Move. Men det kan tænkes at Microsoft har sikret en form for Kinect-eksklusivitet, da Move-understøttelse ellers virker som en naturlig tilføjelse.

Child of Eden
Matrix-arkivet.
Dette er en annonce:

Dét Tetsuya Mizuguchi spillede på E3 var en redigeret udgave af Matrix-arkivet (et arkiv er en bane i Child of Eden), og det ligner meget Rez. Mizuguchis musikprojekt Genki Rockets og deres nummer Heavenly Star (kendt fra Lumines II) dukkede også op. Jeg fik mulighed for selv at prøve demoen på E3 med Kinect. Styringen er ret simpel, stræk en af dine arme ud foran dig og bevæg den rundt for at sigte. Man har to våben til rådighed, lock-on missiler som Rez-spillere vil være bekendte med, og den hurtigtskydende Vulcan-kanon der også kan bruges til at skubbe genstande til siden med. Man skifter våben ved at klappe, hvilket fungerer glimrende da Kinect ikke bruger lyd til at opfange dette, men i stedet følger dine bevægelser.

Child of EdenChild of Eden
Flere billeder fra Matrix-arkivet.
Child of EdenChild of Eden
Endnu flere Matrix-sager...

Det kan godt være lidt udmattende at holde armen udstrakt foran sig, men man kan til hver en tid skifte arm. Vulcan-kanonen er let nok, da den automatisk skyder på hvad du sigter på, mens missilerne kræver at man laver en bevægelse med hånden ind mod kroppen og tilbage mod skærmen. Det havde jeg lidt problemer med, da jeg i begyndelsen ikke lavede en stor nok bevægelse. Man kan låse missiler fast på op til otte mål ad gangen (præcis som i Rez), så det kommer man til at gøre ofte i løbet af et spil, og forhåbentlig vil det endelige spil tillade mindre voldsomme bevægelser. Jeg oplevede lidt lag til tider, men det var ikke så slemt.

Ifølge Tetsuya Mizuguchi tager det tid at finde sin egen rytme og stil, og at spille med Kinect får ham til at føle sig som en dirigent. Jeg fandt ærlig talt ikke min rytme og stil i de par gennemspilninger jeg havde med Matrix-arkivet og Kinect, men efter efter lidt tid begyndte jeg at fange det. Matrix-banen har nogle interessante aspekter, hvor man for eksempel i bosskampen skal skifte våben for at skubbe kasser væk med Vulcan-kanonen, og så låse missiler fast på mål, der før var dækket af kasserne. Det giver et lille puzzle-element der ikke var til stede i Rez.

Demoen jeg prøvede var sat op så spilleren ikke kunne dø, og man havde en uendelig mængde "Happy Bombs", som man kan aktivere ved at løfte begge arme i vejret og ødelægge alting på skærmen. I det fulde spil er man selvfølgelig mere sårbar, og man vil være nødt til at samle powerups i stil med dem fra Rez for at få adgang til Happy Bombs. Q Entertainment ville ikke fortælle hvordan deres health-system vil virke, men siden Child of Eden ses fra førstepersonsperspektiv, vil det selvfølgelig ikke være i form af en morphende avatar. Måske vil der bare være en simpel indikator på skærmen.

Child of EdenChild of Eden
Et par billeder fra Beauty-arkivet.

Eden er menneskehedens minder, fyldt med forskellige arkiver, men hun er blevet invaderet af vira, og spillets mål er at rense systemet og alting i det, så man får de rene lyde og effekter. Udover Matrix-arkivet afslørede Mizuguchi også Evolution-arkivet, og talte kort om Beauty-arkivet. Sidstnævnte blev beskrevet som fyldt med lys og orden (og blomster, som du kan se på billederne), men vi fik ikke set det i bevægelse. Vi fik dog lov til at prøve Evolution-arkivet med den almindelige Xbox 360-controller.

Child of Eden
Den store rumhval fra Evolution-arkivet.

Da jeg fik controlleren i hånden, slog det mig, hvor meget jeg havde savnet de rytmiske vibrationer fra musikken i mine hænder, da jeg spillede med Kinect. Tetsuya Mizuguchi fortalte mig senere, at man kan stikke en controller i baglommen for at føle vibrationerne selvom man spiller med Kinect, men jeg er ikke sikker på mine lommer er store nok.

Jeg fik at vide at vi fik lov at spille omkring en fjerdedel af Evolution-arkivet, omkring fem minutter, hvor i vi så en kæmpe rumhval forvandle sig til en fønix, mens vi låste fast på forskellige dele og skød dem i stykker. Bestemt en visuelt slående oplevelse, der næsten gav mig gåsehud. Den enorme fønix havde mindre fugle (duer?) omkring sig, og demoen startede langsomme, forsigtige rytmer, der hurtigt steg i tempo. Jeg følte mig langt bedre til rette med at spille med en controller, men én knap til missiler, én til Vulcan-kanonen, og én til Happy Bombs. Ingen tøven, ingen plads til fejl, og en langt mere afslappet oplevelse.

Child of EdenChild of Eden
Fønixen strutter med fjerene i Evolution-arkivet.

Jeg er sikker på det kommer an på oplevelsen, og der er en følelse af bemyndigelse når man "orkestrerer" begivenhederne på skærmen med sine bevægelser, men jeg er stadig sikker på at jeg vil foretrække at sidde på min sofa med en controller i hænderne.

Child of Eden er smukt og spiller meget ligesom Rez, et spil jeg stadig spiller nu og da næsten 10 år efter det udkom. Det tager en med til en helt anden verden, og omslutter en fuldstændig med sine visuelle lækkerier og dunkende rytmer. Håb og lykke, jo tak...

HQ

Relaterede tekster

9
Child of EdenScore

Child of Eden

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Redaktionens største Rez-fan har ventet ti år på Mizuguchis spirituelle efterfølger og fortæller om det har været ventetiden værd. Læs anmeldelsen lige her...



Indlæser mere indhold