Dansk
Gamereactor
artikler
God of War

Chefredaktøren ser frem imod 2018

2017 har været lidt af spilår, men der er stadig masser at se frem til i det nye år. Magnus fortæller her hvad han glæder sig mest til.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Juleperioden er fyldt til renden med traditioner, og det gælder ikke kun den mad man sætter på bordet og de sange man synger imens man danser om juletræet. Nej der er også traditioner at opretholde her på Gamereactor, hvor den årlige Game of the Year-afsteming er et naturligt højdepunkt, men disse kåringer akkompagneres som regel også af både Nytårstalen og Chefredaktøren ser frem. I dag handler det om den sidstnævnte af de to, og imens året er ved at gå på hæld med hastige skridt, og vi febrilsk forsøger at få spillet de mange spil der udkom i løbet af de sidste par måneder, så kan vi jo samtidig glæde os ved at se lidt frem ind i det nye år, og finde ud af hvilke titler vi ser mest frem til.

Og her kommer denne artikel så ind i billedet, for jeg har som altid gravet fem spil frem, som alle er bekræftet som værende klar til udgivelse i det nye år, og som jeg glæder mig usandsynligt meget til at få fingrene i. Forhåbentlig kan disse valg inspirere dig, men måske kan det også foregå den anden vej rundt, så fortæl endelig undertegnet og resten af Gamereactor-nationen hvad du ser mest frem til i kommentarfeltet herunder. Okay? Så lad os komme i gang!

God of War
Godt nok lader der til at være delte meninger om Sony Santa Monicas nye kunstneriske retning i God of War, og det synes jeg egentlig ikke er så mærkeligt. Der vil altid opstå kontroverser associeret med at tage en multimedieserie som folk har et bestemt forhold til, om det er Arctic Monkeys der skifter lyd fra plade til plade, eller Ridley Scott der lader til at ombestemme sig fra år til år hvad præcis Alien-universet egentlig er. Der er mange i Gamereactors kommentarfelter der har udtrykt harme over den mere voksne tone, den mere The Last of Us-inspirerede voksen/barn dynamik, hvor faderskab er et tema. Jeg kan godt forstå det, og jeg kan så sandelig godt spejle mig i kritikken om at ikke alle spil behøver at "vokse op".

Når det så er sagt, så ser det ikke ud som om Cory Barlog og resten af Santa Monica-holdet gør noget halvt. Faktisk ligner det at de hopper i med begge ben, og det har jeg stor kunstnerisk respekt for. Hvert eneste frame af spillet vi har set indtil nu har en detaljegrad, en selvsikkerhed det netop er svært at spore andre steder end i Naughty Dogs mesterværker, og netop denne helstøbthed er utrolig tiltalende, særligt for den spiller der kan lide filmiske spiloplevelser.

Dette er en annonce:

Jeg synes ikke at alle spil bør vokse op, og bliver mørke, sombre og seriøse, slet ikke. Men at Sony Santa Monica forsøger forsøger at tage en chance, en risiko, og sågar en der er forbundet med en af PlayStation-familiens mest ikoniske ansigter, se det er spændende, og hver gang Sony har ladet tæppet gå for en ny trailer, så bliver jeg kun sikrere i min sag om, at de ved præcis hvad de laver. Om så sønnen Atreus bliver lidt irriterende i længden, det er endnu meget svært at sige.

God of War

Sea of Thieves
Sea of Thieves har faktisk irriteret mig lige siden jeg spillede det første gang ved Paris Games Week for nogle år siden. Derfor fremstår det måske lige pudseløjerligt at spillet er blandt dem jeg ser mest frem til i det nye år, men det skyldes slet og ret at spillet er blevet meget, meget mere siden jeg spillede det. Ideen sidder nemlig lige i skabet, og Rare har det jo med at ramme plet både konceptuelt, mekanisk og strukturelt. Grunden til at Sea of Thieves har irriteret mig, er fordi spillets fuldstændig eminente mekaniske setup blev, på daværende tidspunkt, spildt i en verden hvor der simpelthen ikke var nok struktur til at fastholde spillerens interesse. Det lød godt i trailere at sige at du og fire venner kunne finde skjulte skatte, og finde jer selv i ondsindet kamp imod en rivaliserende skare af pirater. Men virkeligheden var, om ikke andet i den udgave jeg spillede, at har man ikke denne trofaste klikke, så er spilverdenen fuldstændig tom.

Men alt tyder på at Rare har formået at implementere mere struktureret indhold siden jeg slap controlleren i 2015, og at spillet i sin nuværende form har opgaver, udfordringer og et narrativ der er værd at følge med i. Jeg krydser fingre for at spillets kooperative glæder opstår naturligt ud af dette strukturerede indhold, og at Rare ikke har fundet det rigeligt bare at skabe en verden, placere spillere i den og så sige færdig arbejde.

Dette er en annonce:

Sea of Thieves er helt igennem et ambitiøst projekt, og selve interaktionen spillere har med omverdenen er storslået og medrivende. Nu mangler vi bare slutspurten, og jeg håber så meget at de når i mål.

God of War

Pokémon Switch
Okay, efter al sandsynlighed så udkommer der ikke noget Pokémon-spil til Nintendo Switch i 2018, så netop dette spil er mere et spinkelt håb snarere end en konkret forventning. Men jeg hoppede praktisk talt i stolen da Nintendo viste den ubetydelige men spændende video i deres Direct-udsendelse under E3, der endelig bekræftede at et Pokémon-projekt til Switch er under udvikling. Siden da har vi, bekymrende nok, ikke hørt noget som helst om hvilken form dette spil vil tage, men det har ikke forhindret analysevirksomheder i at postulere, at sådan et projekt for alvor kan smide markedet ud af balance, og kun bane vejen yderligere for Switch-konsollens forestående markedsdominans. Dette skyldes simpelthen, at Pokémon-universet igen er uhyre populært blandt folk i alle aldre, og det kan jeg egentlig godt forstå.

Pokémon-universet er helt igennem charmerende, og spillene associeret dermed, og her taler jeg om de "almindelige" af slagsen, er både gennemarbejdede og veldesignede. Der er bare noget ganske tilfredsstillende ved at fange disse skabninger, træne dem, se dem udvikle sig og indgå i turbaserede kampe imod andre trænere. Det er en formular der stort set er forblevet den samme igennem alle disse år, og det kan jeg godt forstå, for når man samler et Pokémon-spil op på hvilken som helst platform, så bliver man fanget øjeblikkeligt, om det så er Blue/Red eller Sun/Moon.

Hvis Pokémon Company kan find ud af gengive denne glæde, hvis bare de holder sig til formular der har vist sig at være så succesfuld igennem årene, så har dette spil potentialet til at blive konsollens mest populære, og det siger vist ikke så lidt, når nu både Super Mario Odyssey og The Legend of Zelda: Breath of the Wild er at finde på maskinen.

God of War

Red Dead Redemption 2
Rockstar er gået hen og er blevet sådan en populærkulturel naturkraft, at hver eneste gang de åbner munden, så lytter verden med. Det sørgede Grand Theft Auto V og sine 950 milliarder solgte eksemplarer for. Ikke bare det, når Rockstar udgiver store spil, så flytter andre større udgivere aktivt deres udgivelser væk, for ikke at blive offer for Rockstars altoverskyggende markedsdominans. Netop derfor er Red Dead Redemption 2 ganske spændende. Der hviler et gigantisk ansvar på spillets ryg, nu hvor GTA V har haft den indflydelse på verden det har, så kan Rockstar overhovedet gentage successen? Alle indikationer siger, at Red Dead Redemption 2 kan levere, og de to kig vi har fået har begge været fyldt til renden med lovende detaljer, solide præstationer og flotte animationer.

Men på mange måder glæder jeg mig mere til Red Dead Redemption 2 fordi det ligner et spil Rockstar kunne udgivet før GTA V, og ikke et efter. Det virker på en eller anden måde rent, det fremstår kreativt, snarere end et biprodukt af et forøget pres fra investorer og Take-Two. Det er stadig for tidligt at sige, men at vi har set så lidt, men allerede glæder os så meget, må sige noget om Rockstar som udvikler, at de ikke lader sig forblænde af succes, men stadig fokuserer på kreativitet, innovation og det særlige krydderi der gør deres spil så specielle.

Jeg kan næsten ikke vente med at stige op på min trofaste ganger, og ride ud i vildmarken. Med mindre selvfølgelig at en aggressiv hær at bjørne ligger på lur som i det første spil. Det var jo nærmest en bjørnehær, en milits af pels og vrede brøl.

God of War

The Last Night
Det sidste spil på listen er et lidt obskurt valg, men ikke desto mindre hører det til blandt de giganter der ellers pryder listen. Sjovt nok er det også det spil jeg absolut mindst om. Her på Gamereactor sidder vi flere nætter i streg og dækker E3 fra kontoret, og vi ser naturligvis også pressekonferencerne, og opdaterer siden med nyheder og trailere. I år, under Xbox-konferencen, løb en trailer over skærmen for The Last Night. Spillet er godt nok udviklet af Odd Tales, der ikke har nogen mindeværdige spilprojekter bag sig, men det så hverken billigt eller simpelt ud, snarere lignede det 10 milliarder kroner. Det er et 2.5D-platformspil sat i en cyberpunk-verden, hvor der er fokus på filmiske effekter og sensibiliteter, i samme stil som PlayDeads Inside og Limbo. Traileren viste ikke meget, men jeg blev bogstavelig talt blæst bagover. Jeg tror i virkeligheden at spillets Steam-beskrivelse siger det hele:

"The soul of a cinematic platformer with the heart of a sci-fi thriller, The Last Night is set in a post-cyberpunk world with a deep, vibrant vision of the future."

Ja, så behøver jeg vist ikke at sige mere, gør jeg? Spillet står til udgivelse på PC og Xbox One i 2018, og jeg kan næsten ikke vente med at få fingrene i denne stilistisk selvsikre platformer, der lader til bruge de bedste dele af Blade Runner i et platformspil.

God of War

Og det er så de spil jeg ser aller mest frem til i 2018. Igen, fortæl mig endelig hvad du ser frem til i kommentarfeltet!

Relaterede tekster

4
Vi anmelder God of War på PCScore

Vi anmelder God of War på PC

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Et af sidste generations absolut bedste spil overhovedet får nu endelig en PC-udgivelse. Vi anmelder PC-versionen specifikt her.

God of WarScore

God of War

ANMELDELSE. Skrevet af Ketil Skotte

Ændringerne er mange, men ånden intakt i Santa Monicas storslåede og fuldstændig vellykkede genopdagelse af God of War.



Indlæser mere indhold