Konami meddeler, at de har forlænget deres aftale med UEFA om at licensere Champions League i Pro Evolution Soccer-serien, således at den også vil være at finde i PES 2013. Og det skal selvfølgelig fejres med nye billeder, so du kan finde tre styks af nedenfor.
Samtidigt fortæller Konami, at de har indgået aftaler med de spanske og italienske fodboldforbund, så alle hold fra den spanske liga og den italienske Serie A vil være med i spillet.
Der er lavet individuelle aftaler med blandt andet FC København, Manchester United, Bayern München, FC Porto, AEK Athen, Galatasaray, Shahktar Donetsk, Zenit St Petersburg, CSKA Moskva, RSC Anderlecht, Dinamo Kiev og Dinamo Zagreb. I alt 150 licenserede hold og 17 nye landshold er med i Pro Evolution Soccer 2013, herunder England, Frankrig, Italien og Tyskland.