Spørger du flere af os på redaktionen om, hvem den sødeste Nintendo-figur er, så er der en god chance for at du støder på svaret "Toad".
Derfor er vi også en del, der glæder os til Captain Toad: Treasure Tracker til Nintendos Wii U. Spillet er baseret på et minispil fra Super Mario 3D World, og det kan du læse alt om i vores preview.
Spillet fik i gårsdagens Nintendo Direct en udgivelsesdato. Europæiske spillere kan således se frem til nye farverige eventyr den 9. januar.