Captain America: Brave New World

Steve Rogers er måske gået på pension, men Captain America lever videre i Sam Wilson - en ægte patriot, som stadig spekulerer på, om han skulle have arvet Caps vibraniumskjold, og om han skulle have drukket en flaske styrkeserum. Efter et mislykket mordforsøg på præsident Ross, som er Wilsons ven, bliver hans loyalitet over for sit land også sat på prøve, og sammen med Falcon optrævler han en sammensværgelse, som truer med at bryde ud i en regulær verdenskrig.

Det er ikke let at følge op på en film som den geniale Captain America: The Winter Soldier, og det er tydeligt, at Winter Soldier har fungeret som inspirationskilde her, hvor Anthony Mackies superhelt skal træde vande uden hjælp udefra i hans første solofilm. Problemet er at det i princippet er en halv sandhed, for Mackies karakter fik masser af tid i solen i tv-serien The Falcon and the Winter Soldier, som de fleste er enige om var spild af tid, og netop et af de Marvel-serieprojekter der burde være blevet skrottet.

Jeg får lidt af den samme fornemmelse nu, hvor Wilson træder ind på lærredet, for Brave New World føles mindst lige så tv-klaustrofobisk som serien. Vi har at gøre med ret afdæmpet tegneseriespænding, der ikke ligefrem byder på overraskelser eller politisk nerve. Plotløs handling og ujævnt tempo gør dette til en søvnig politisk thriller med meget lidt politik og meget lidt spænding. Dette er desværre ikke en ny Winter Soldier.

<billede>

Højdepunktet er Harrison Ford, som på trods af manglende overskæg formår at give filmen lidt mere dimension end det flade manuskript. Det er dejligt at se Ford spille USA's præsident igen, som på trods af sin alder stadig har en vis anstændighed. Der var også nogle sekvenser, f.eks. konflikten i Det Indiske Ocean, som jeg fandt spændende, og jeg kunne til en vis grad lide musikken, som formåede at være mere spændende end selve handlingen.

Jeg ville ønske, at jeg havde flere positive ting at sige om den luskede favorit Tim Blake Nelson, som desværre føles spildt som filmens hovedantagonist. For en gangs skyld er jeg bekendt med den tegneseriefigur, han spiller, og filmens fortolkning er som taget ud af CW-universet. At sige, at det var skuffende, ville være en underdrivelse, og i sidste ende var det mere underholdende at gætte, hvilke scener der var »reshoots«, end at følge de livløse karakterer.

Der er en masse snak om, hvorfor Sam Wilson var den rette til at bære Captain America-titlen, og om han skulle repræsentere USA's interesser, noget vi ikke rigtig får at se i andet end tomme floskler, og det hjælper ikke, at Mackie fuldstændig mangler karisma som superhelteleder. Undertitlen Brave New World antyder, at der er store forandringer på vej i Marvel-verdenen, men selve filmen formår så sandelig ikke at kassere den check som titlen udskriver, og er mere den generiske tegneserieaction med tvivlsomme digitale effekter, som vi er blevet vant til siden Endgame. Jeg tror, at Brave New World er bedst at opleve, når den kommer til Disney+, hvor den kan streames som baggrundsstøj.

Og alt det der med Marvels genfødsel som relevant kulturfænomen? Ja, den genfødsel lader desværre fortsat vente på sig...