Call of Juarez: Gunslinger - Læs anden anmeldelse og vind spillet

Gamereactors officielle anmeldelse af Call of Juarez: Gunslinger kan du læse her på Gamereactor i aften. I denne uge har vi dog også to praktikanter, der forsøger sig i den svære kunst som anmeldere. Vi har selvfølgelig bedt begge om at ramme Gamereactor-stilen og hjulpet undervejs, men undladt at korrekturlæse den endelige udgave.

Du kan læse den anden anmeldelse herunder skrevet af praktikant Nick Madsen.

Giv en kommentar med på vej. Gerne af den konstruktive slags. I morgen trækker vi en vinder ved hver anmeldelse, der får spillet ganske gratis på PS3 eller Xbox 360.

Call of Juarez: Gunslinger - anmeldelse af praktikant Nick Madsen.

"Don't I know you, sir?"
"Don't Believe so. I haven't been here in many years. Name's Silas Greaves"
"Silas Greaves?! The Bounty hunter?!"
"Used to be"
"What are you doing here in Abilene?"
"Just passing through. Got some business to take care of..."
"Well, Sir, It would be an honor if you would allow me to buy you a beer."
"Hell Son, it would be my honor to drink it."
"I'm Molly, howdy"
"I'm Dwight, that's Jack and Steve. And that's ben behind the bar."
"I bet you got some Stories!"
"A couple."
"Any of `em true?"
"A few..."
"What about your shootout with Henry Plummer's gang. In Bannack, Montana! Is that where you started as a bounty hunter?"
"That's what it says in this here dime novel."
"Don't believe everything you read in them dime novels, boy."

Sådan starter historien i Call of Juarez: Gunslinger. Et godt gammelt western-spil, der virkelig sætter adrenalinen i gang. Fra start til slut bliver din hjerne, reaktionstid og musefærdigheder sat på prøve, i det hæsblæsende og adrenalin pumpende vesten. I et orgie af cowboys, indianere og legendariske skuddueller, spilles spillet som dusørjægeren Silas Greaves. En sjov og gnaven gammel mand på jagt efter hævn.

Eventyret bliver spillet som en fortælling over Silas' liv, der bliver fortalt til nogle folk på en salon i byen Abilene. Spillets baner er meget ligetil, da det er et klassisk First Person Shooter-spil. Nogle ting i spillets baner bliver lavet om, som han fortæller det. Som ved en mineudgravning hvor man finder flere veje rundt, falder der en sten ned ved en indgang til en mine. Man går så ind i mørket og kæmper sig igennem. Sten begynder at falder sammen, og man får uundgåeligt en minevogn i hovedet, hvortil Mr. Greaves siger, med "You Are Dead" billedet på skærmen, "It's a good thing I thrashed that plan before even trying it.". Tiden spoles så tilbage til før man gik ind i minen, Silas kigger til siden og siger "For some reason, I had overlooked a ladder. ", hvorefter en stige falder fra himmelen og sætter sig, så man pludselig har en anden vej uden om minen. Eller da 'The Cowboys' pludselig dukker op og går amok på ham fra alle sider, hvor der lige pludselig er en sten, som flytter sig så du får en vej væk. Hvortil Silas svarer "Suddenly I saw a way out". En lille del af det der gør historien lidt bedre og Sjovere.

Historien i Call of Juarez: Gunslinger, er meget speciel. Efter tredje eller fjerde cutscene har man, hvis man har fulgt godt med, sandsynligvis allerede fundet ud af slutningen. På den anden side, hvis man ikke har fulgt fuldstændig med, får man sig noget af en overraskelse til sidst i spillet. Historien bliver fortalt godt. Ellers er det en fed historie, som fortæller om en mands søgen efter hævn. Forstil jer at I lige har spurtet efter en tændt lunte, på vej op til en række dynamitstænger, der er der for at sprænge en bro i stykker. At man så har muligheden for at kunne kigge ud på de sandede bjerge... bare stå og beskue dets stille, sandede bakker. Stå og tænke på dets hemmeligheder, dets mange sandkorn man næsten kan se bevæge sig.

At opleve det... Gjorde jeg ikke. I hvert fald ikke på det grafiske niveau jeg spillede på. Men jeg hoppede på nettet og fandt videoer fra det samme sted i spillet, Og GUD hvor var det smukt. Jeg Har en Asus N76ZX... En ellers god computer der kan tåle mange spil, men Call Of Juarez: Gunslinger blev for meget for min bærbar. Forståeligt nok, for der var mange små smukke gemte hemmeligheder i klipperne og byerne. Jeg fandt ikke det hus, man ikke kunne kravle op på eller gå ind i.

Gameplay-mæssigt, er der meget at byde på... Hvis man blander Call of Duty, Borderlands 2, Max Payne og Red Dead Redemption, har man noget der, for mig, minder meget om Call Of Juarez. Fps og historien fra Call Of Duty: Black Ops. Set på den måde at spillet bliver fortalt og ikke levet. Borderlands 2, pga. Cel Shaders som spillet grafiske del er bygget op med. Personligt elsker Jeg Cel shading, Jeg syntes det giver en fantasktisk oplevelse i forhold til grafikken.

Der er også et level up-system, der giver skillpoints som kan fordeles ud på tre skilltrees. Henholdsvis: "Gunslinger - A Dualwielding Desperado", som fokusere meget på dine One Handed våben som er: En "Quickshooter", som er baseret på hurtige skud, men uden så meget skade. En "Ranger", Som ikke skyder så hurtigt, men skader meget og har lang rækkevidde. Og den kendte "Six-Shooter", som ligger et sted midt imellem de to andre. "Ranger - A Long Distance Sharpshooter", som hjælper på lang rækkevidde og dit langdistance våben, som egentlig bare er en riffel. "Trapper - A Close Quarters Fighter" som fokuserer på din shotgun, din oversavede shotgun og din Concentration, som du kommer til at læse om senere.

Man har også sine eksplosive kasteremedier, som i dette spil er dynamitstænger. Man kan bruge skillpoints til at opgradere dem til at kun dele sig i tre, eller have sit våben fokusere på det, så man kan skyde det som man vil. Max Payne-delen kommer fra sin Concentration og Sense of Dead. Concentration bruges til at få tiden til at gå langsomt, så man har mere tid til at skyde sine, nu selvlysende, fjender ned. Sense of Dead bruges automatisk til at få tiden til at gå langsomt, og får Silas til at kigge på sin fjende der er ved at sætte et sidste fatalt skud ind, og for chancen til at snyde døden ved at bøje sig til en af siderne, så man ikke bliver ramt af skuddet.

Red Dead Redemption-delen kommer fra det faktum at det foregår i det vilde vesten. At man skal gå rundt i den tørre ørken eller den frodige jungle, er squ lidt kedeligt uden en form for musik. Dertil svarer 'Gunslinger' rigtig godt, musikken er ikke for overdøvende, men er heller ikke for lavt. Musikken kan altid høres, men på den måde at hvis man vil høre godt efter, kan man det. Men hvis ikke man vil høre det, var det ikke så slemt at det irriterede. Efter hver bane er der en boss. En boss skal enten klares i god gammeldags manér, med hundredvis af skud i maven, eller i en legendarisk skud duel. Disse skuddueller, foregår med musen og A og D knapperne. Musen bruges til at fokusere på fjenden, hvor A og D bruges til at styre ens hånd, i forhold til sin seksløber. Med bedre fokus og placering, får man en hurtigere reaktionstid og et mindre sigtekorn, så man hurtigere og nemmere, kan vinde duellen. En anden ting jeg godt kan lide ved Gunslinger er at, når man har gennemført spillet kan man i bedste Ratchet & Clank stil, starte et nyt spil med de samme våben, level og færdigheder som det man gennemførte det med. En ting der giver meget i replay value. Man kan i hvert fald spille spillet mindst 3 gange.

Jeg gik ind i spillet med oprejst pande, da jeg havde forbyttet det med Red Dead Redemption, og troede derfor at det var et sandkasse spil. Da jeg fandt ud af at det var et closed map-spil, blev jeg lidt skuffet... Men panden vente sig hurtigt opad igen efter jeg fandt ud af hvor fantastisk et spil det var. Jeg tror personligt at Call Of Juarez: Gunslinger kunne være et fantastisk sandkasse spil, hvis man dertil havde et lidt bedre level up system, lidt flere våben og bedre skilltrees. Det kunne give et længere og mere RPG agtig side af spillet, hvis det var det man ville have.

Der var dog nogle enkelte til der trækker lidt ned... For eksempel er nogle af samtalerne, lidt mærkelige sat sammen. De hopper over hinanden, slutter lidt for tidligt... og nogle gange er de der bare ikke. Som hvis man er død mange gange og kommer tilbage, er man frosset fast som starten på et event, hvor Mr. Greaves skal fortælle. Silas' Stemme kommer aldrig, men spillet går videre. Lidt frustrerende syntes jeg, men sådan kan det jo gå. I en af banerne, løber man ude i en sump, og på et tidspunkt kommer man til et dampskip, hvor man hurtigt får et lille kig ude fra på den. Og pludseligt så er man på den anden side af skibet?! En stor WTF oplevelse for mig.

Jeg syntes at AI i spillet er bedre end i andre spil, men stadig ikke det bedste. Folk kommer løbende mod mig på stribe, men kaster også dynamit for at få mig væk fra mit skjul... Når jeg altså gemmer mig. Det er heller ikke så mange forskellige linjer i spillet fjenderne kan sige. Jeg tænker at det er umuligt at næsten alle i spillet kan hedde Grant... "Did that asshole just kill Grant? " bliver sagt rigtig mange gange, men en af stederne bliver det sagt efter man skyder en bestemt person, så han kan godt have heddet Grant... Men de andre... Aaargh. Humoren er kendetegnende for oplevelsen. Silas Greaves sjove kommentarer, folk der falder i søvn når han snakker. En af de sjoveste ting jeg stødte på var på en loading-skærm, hvor der stod "Smashing [Enter] before the level was loaded was considered a dishonorable behavior in the old west" En lille sjov kommentar der fik mig til at grine meget. Jeg håber at Ubisoft griner lige så meget på vej til banken. Det fortjener de altså.

8/10