Call of Duty 4

Efter to fantastiske Call of Duty, er Infinity Ward endelig tilbage. Treyarch tog nemlig roret på Call of Duty 3. Det var overhovedet ikke noget dårligt spil, men det var som om et eller andet manglede, og præcis dette et eller andet har Infinity Ward en helt vanvittig fingerspidsfølelse for, hvordan man formidler digitalt. I Call of Duty 4 er Infinity Ward tilbage, og denne gang har de minsandten overgået sig selv og sat en helt ny standard.

Call of Duty 4 starter som alle andre spil i serien med en kort træningsmission, for at du hurtigt kan få kontrollen ind under huden og blive bekendt med de nye funktioner, som bl.a. at hejse dig ned fra afsatser via et reb. En kort, glidende introduktion inden spillet for alvor går i gang, og du havner i støvlerne på en grønskolling fra de legendariske engelske SAS-styrker ombord på et enormt fragtskib til havs. Et fragtskib, som siges at have kernevåben ombord.

Fra det øjeblik jeg firede mig ned med et reb fra en helikopter i stormvejr til det store skib er finkæmmet og til rulleteksterne sejler stille hen over skærmen, er det nærmest ikke lykkes mig at trække vejret. Call of Duty 4 er nemlig så vanvittigt kompakt, fyldt til randen med action og af så en høj kvalitet, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Præcis som du tror, at du har set alt, spillet har at byde på, så skrues der lige endnu mere op for tempoet, en ting der som en mavepuster, fuldstændig tager vejret fra dig. Noget af det oplever du allerede ombord på skibet, og det accelererer kun som du kommer længere ind i historien.

Den centrale del af historien handler om den russiske ultranationalist Zakhaev, der ved hjælp af tvivlsomme metoder forsøger at samle et forenet Sovjet. Da dette er noget Storbritannien og Amerika næppe tillader, så starter der naturligvis en enorm konflikt på den baggrund, og Zakhaev ender med at få hjælp fra sin mellemøstlige allierede Al-Asad. På den måde håber Zakhaev, at kunne distrahere supermagterne, mens han fortsætter sine planer.

Der er i bund og grund ingen fantastisk nyskabende historie på skiven, og i begyndelsen virker det lidt skuffende, at skulle igennem endnu et venstrehåndsplot, men gennem enormt stærke scener og en masse uventede plotdrejninger, så løftes historien faktisk til uanede højder, og for første gang i lange tider, interesserede jeg mig faktisk for mine kolleger på slagmarken; jeg var meget opmærksom på, hvordan de havde det og hvordan det hele skulle slutte.

Call of Duty 4 er ekstremt imponerende, med meget varierede og vidtstrakte baner, spredt ud over diverse øststater og selve mellemøsten. Med en nærmest minutiøs detaljerigdom, har Infinty Ward virkelig fanget følelsen af, at man faktisk befinder sig på disse steder, og kampene i mellemøsten foregår da også gennem trange basarer, store porte, tøjbutikker, slagterier med typiske arabiske skilte og en masse sønderskudte moskeer og højhuse. Intet er overladt til tilfældighederne, og nogle gange, valgte jeg næsten helt at lade være med at spille videre, for i stedet at gå rundt og indsnuse atmosfæren og grafikken, der er lige så teknisk imponerende, og den er designmæssig fantastisk.

Præcis lige så imponerende, er de mere hemmelige missioner, som man tager til Rusland. Disse handler ofte om, at eliminere et bestemt hus eller lede efter en nøgleperson. Med meget små, men samtidig geniale midler, fodres man hele tiden med nye drejninger, præcis nok til at variationen holdes oppe og gør at spiloplevelsen i Call of Duty 4, aldrig synker under et mesterligt niveau. Et eksempel er en parkour-ligende jagt, hvor man forsøger at fange en vigtig person, som er stukket af ubevæbnet og som skal fanges i live. Et andet er et 15-årigt tilbageblik, hvor man deltager i en superhemmelig mission i Tjernobyl. Under sidstnævnte mission er man fuldt camoufleret, næsten på en sådan en måde, at ens kollega nærmest forsvinder, hvis man et øjeblik kigger væk. Desuden skal man hele tiden holde øje med graden af radioaktivitet i området. Det er intet mindre end genialt.

Call of Duty 4 fortsætter med at brillere, efter du har gennemført historien og bestemmer dig for at gå online og nedskyde andre spillere. Alt efter hvem du vælger at være, udstyres du både med udrustning og færdigheder, der passer til din profession. Det er endda lavet sådan, at du efter et vist antal spillede kampe, får muligheden for at lave din egen klasse, komplet med våben, camouflage og egenskaber. En af mine favoritter blev hurtigt ekstra beskyttelse, noget der gør, at du falder, når du bliver skudt, men ikke dør. På den måde kunne jeg fortsætte kampen nogle sekunder yderligere, og forhåbentlig dræbe min fjende, inden jeg selv døde af mit blodtab.

Alt i Call of Duty 4: Modern Warfare er så fandens imponerende, at man næsten ikke kan få vejret. Det er ren militærporno (hvis der er noget der hedder det), og hver eneste lille del af spillet er der kælet uhørt meget for, så det bare skinner hele vejen rundt, hvilket gør det til det bedste spil i genren. Uanset hvad, så må du bare ikke gå glip af Call of Duty 4 - det er intet mindre end mesterligt.