Call of Duty 3

Vent, vent, VEEENT! Jeg har jo gjort det her før. Jeg har stoppet Hitlers fremmarcherende tropper flere gange end jeg overhovedet kan huske. Jeg stoppede dem i Moskvas sneklædte gader, jeg tvang dem til tilbagetog på Omaha beach og jeg har udrenset enhver fransk landsby for antiamerikanske pølsegnaskere flere gange end jeg kan mindes. Jeg, ene mand, har stoppet den nazistiske revolution og har brugt hagekorsbeklædte bannere som toiletpapir flere gange end Dansk Folkeparti har haft problemer med deres medlemmer, så hvorfor skulle jeg vælge at gøre det hele en gang til? Ja, det er faktisk lidt svært at svare på, efter at have oplevet hele krigen igen på PlayStation 3.

Hvis du nogensinde har forsøgt at klare alt dit papirarbejde til tiden, arrangeret konfirmationer og familiefødselsdage, samtidig med at sørge for at kæresten ikke bliver forsømt, alt imens dit hoved er ved at koge over på grund af en uanmeldt feber, ja så ved du hvad kaos vil sige. Tag alle de overstående ting, smid et par geværsalver med dit navn på og en halv bataljon af vrede, tyske patrioter oveni, og så har du selve definitionen på kaos og det er præcis dette som Call of Duty altid har stået for. Men selvom indholdet er præcis det samme, så er oplevelsen slet ikke ligeså tilfredsstillende, som den var tidligere. Treyarch leverede en kanonoplevelse til Xbox 360, men den er blevet væsentlig forringet, først og fremmest som følge af ren og skær sjusk.

Call of Duty 3 tager sit udgangspunkt i den militær operation, der blev kaldt The Normandy Breakout, en større operation hvor både britiske, canadiske, amerikanske og polske soldater skulle arbejde sammen, for at fange tyskerne imellem sig. Du hopper fra slagmark til slagmark og kæmper i alle fire uniformer, mens du går kronologisk gennem forløbet. Det er et nyt tiltag i serien, men desværre ikke et godt et. Treyarch har nemlig prøvet at fortælle en historie ved at skabe dybde i de soldater, du slås ved siden af og det foregår gennem årelange og ofte kedelige cutscenes. Det fungerer bare ikke og det virker latterligt at der hele tiden bliver nævnt navne og snakket om særlige personer, når du ikke har nogen anelse om hvem de er.

Har du spillet de to første spil, vil du føle dig hjemme lige med det samme, men dog er der blevet eksperimenteret lidt, da quick-events nu har taget sit indtog i serien - desværre. Idéen bag er god nok, men hvor andre spil som f.eks. God of War gjorde de hurtige knappetrykkerier til en fastdel af gameplayet, føles det mere uintegreret. Selvom du får et chok første gang en gal tysker griber fat i dig og tvinger dig ud i en nævekamp, så ødelægges tempoet, når du skal plante bomber eller ro i en båd på samme måde. Det er ikke altødelæggende, men det virker bare som en undskyldning for at kunne bruge sixaxis controlleren noget mere.

Det værste ved Call of Duty 3 er dog den sløsede konvertering fra Xbox 360 og en længere række tekniske problemer, der slet ikke var at finde tidligere. Kasser svæver et stykke over luften, arme på døde soldater stikker ud gennem væggen og dem du kæmper sammen med sætter sig til tider fast i interiøret. Enkelte grafiske detaljer og teksturer ser også mindre imponerende ud, men værst er dog at frameraten ikke er ligeså stabil som tidligere. Går en granat af lige foran dig, eller hvis der sker for meget på skærmen, så hoster PlayStation 3'ern for at følge med. Og lyden lider under at nogle af replikkerne aldrig bliver udtalt, eller eksplosioner som pludseligt bliver skåret over. Lydsiden har altid været en af seriens største trumfkort, og selvom den stadig er god, er det synd og skam at sjusk skal lægge en dæmper på oplevelsen.

Den vigtigste nye ting, som Treyarch har tilføjet, der ikke var til stede tidligere, er en bundsolid og underholdende multiplayerdel. Op til 24 spillere kan tørne sammen og med forskellige klasser og med mulighed for at bruge køretøjer, er variationen sikret og onlinedelen vil kunne holde dig fænget længe efter kampagnen er gennemført. Det er ikke alle banerne, der er lige spændende og på grund af deres åbne design, bliver tempoet ikke helt så højt som i andre titler, men det er helt klart stadig sjov og jeg har brugt mange timer deri.

Call of Duty skifter slagmarker til næste gang og konflikten med prøjserne må vige til side for en mere tidssvarende tilgang til krigens væsen. Så stærkt som det tredje spil i serien er, så ødelægges store dele af oplevelsen af Treyarch sløsede konverteringsarbejde. Har du muligheden for at vælge mellem de to udgaver, så tag den til Xbox 360, uanset hvad. Så er du i hvert fald advaret.